Selv om der ikke er noget præcist svar på dette spørgsmål, kan normalt blodtryk beskrives som enhver værdi under 135/85 mmHg. Der er enighed blandt de medicinske sagkyndige om, at enhver værdi, der falder inden for dette normalområde, kan betragtes som sund og er indikation for lav risiko for at udvikle hjerte-kar-problemer eller at opleve slagtilfælde.
Information på denne side:
Imidlertid er der bred enighed i de medicinske kredse om at det ideele blodtryk ligger omkring 120/80 mmHg. Derudover har cirka hver fjerde dansker forhøjet blodtryk (også kaldet hypertension), som diagnosticeres, når to målinger efter hinanden bekræfter en vædi mellem 135-155/85-95 mmHg eller højere. Dette er den eneste måde at diagnosticere denne asymptomatiske tilstand på.
Så hvad der anses for at være et normalt blodtryk i Danmark synes at være noget højere end ideelt, hvilket er derfor de fleste medicinske eksperter er enige om, at personer, der har et systolisk tryk på mellem 125-135 mmHg eller højere, bør holde øje med deres blodtryk, før det udvikler sig til hypertension. Ved dette stadium bør der tages visse livsstilændringer som f.eks. rygestop, sundere kost og introducere noget let fysisk aktivitet i sin daglige rutine. Dette bør være tilstrækkeligt til at skabe forbedring ift. hypertension. Men når hypertension er blevet diagnosticeret, kan det være nødvendigt med receptpligtige lægemidler for at holde tilstanden yderligere i skak.
Hvad er blodtryk?
Blodtryk kan løst defineres som den kraft, hvorved blodet pumpes ud af hjertet såvel som den kraft, som blodet udøver mens det bevæger sig rundt i kroppen gennem blodkarrene. Målingen gives som to tal, der måles i millimeter kviksølv (mmHg) af en trykmåler.
Det første tal kaldes det systoliske tryk, og det er en måling af trykket i det øjeblik, hvor hjertet trækker sig sammen for at pumpe blodet ud. Det andet tal kaldes det diastoliske tryk, og det er måleenheden af trykket, der udøves mellem hvert slag, når hjertet er i hviletilstand. Normalt læses blodtrykket som systolisk tryk over diastolisk tryk.
Jo højere trykket er, desto hårdere vil hjertet arbejde for at pumpe blodet rundt i kroppen. Hertil kommer, at højt blodtryk også kan lægge ekstra pres på arterier og vitale organer og dermed øge risikoen for yderligere skavanker.
Hypertensionskategorier
Der forekommer fem blodtrykskategorier, der som regel opdeles på følgende måde:
- 175/105mmHg anses som alvorlig hypertension, hvor både livsstilsændringer og medicin altid er nødvendigt
- Området mellem 155-175/95-105mmHg: moderat hypertension
- 135-155/85-95mmHg: mild hypertension
- Værdier under 135/85mmHg er normalt blodtryk
- 90/60mmHg er den nedre grænse, hvor lavt blodtryk (ortostatisk hypotension) bekræftes. Dette er dog ikke en tilstand, men derimod et klinisk fund
Målingerne mellem disse faste værdier svinger således mellem alvorlig hypertension og ortostatisk hypotension. Så selv om disse kategorier teknisk set ikke anses for at være sygdomstilstande, vil lægen som regel anbefale patienten at vedkommende gør en indsats for at bringe blodtrykket ned i normalområdet.1
Hvad skal man gøre, hvis man bliver diagnosticeret med hypertension?
Afhængigt af alvorlighedsgraden af din tilstand anbefaler lægen flere mulige behandlingsformer. Men uanset om receptpligtige lægemidler bliver tilrådet, vil visse livsstilsændringer bestemt altid anbefales. Mest almindeligt omfatter disse rygestop, begrænset alkoholforbrug, kostforbedringer og indførelse af motion i hverdagen.
Ved alvorlig hypertension er receptpligtig medicin dog altid nødvendigt for den pågældende patient, og ved moderat hypertension vil medicin også næsten altid anbefales. Er der derimod blot tale om en mild hypertension, er det kun i visse tilfælde, at medicin kan vise sig at være nødvendigt. Har men et normalt blodtryk, er det ikke nødvendigt at foretage nogle ændringer.
Mit blodtryk er for højt – hvad skal jeg gøre?
I modsætning til hypertension er det usandsynligt, at hypotension (lavt blodtryk) vil forårsage langvarige symptomer eller føre til yderligere komplikationer. I langt størstedelen af tilfælde vil hypotension ikke anses for at være en alvorlig helbredstilstand. I nogle tilfælde, når blodtrykket falder for meget, kan nogle symptomer manifestere sig, som slaphed eller svimmelhed. Hvis dette er tilfældet, skal du aftale nærmere med en læge, da særligt markant hypotension kan være tegn på en underliggende sygdom eller en bivirkning af en eller anden medicin.2
Hvordan måler man trykket i blodet?
Blodtryk kan nemt måles, både i sundhedsinstitutioner og i hjemmet, ved brug af en blodtryksmåler. Dette apparat består af en kviksølvmåler forbundet med et sikringsarmbånd, pumpe samt stetoskop. I dag erstatter digitale måleinstrumenter i stigende grad de traditionelle løsninger.
Du kan få dit blodtryk målt gratis i de fleste klinikker og endda nogle apoteker. Det anbefales, at alle personer får det målt regelmæssigt, og dette gælder især for personer i alderen 40 år eller ældre, når hypertension er mere tilbøjeligt til at manifestere sig. På den anden side skal personer, der er diagnosticeret med hypertension eller dem, der er udsat for tilstanden (som har en familiehistorik med hypertension) overvåges hyppigere.
Hvis du ønsker at købe din egen hjemmemåler, kan du gøre dette mange steder, men du bør altid sørge for, at modellen du køber er blevet CE-mærket samt klinisk godkendt Lægemiddelstyrelsen.3
Hvordan forebygger man blodtryksproblemer?
Hvis du har et sundt blodtryk, skal du gøre en indsats for at sikre, at det forbliver således. Risikoen for at udvikle hypertension vil helt sikkert stige med alderen, så selv et ideelt blodtryk er ingen garanti for, at du ikke støder på nogen problemer, især hvis du har nogle dårlige vaner, der kan øge risikoen yderligere.
Der er mange livsstilsvalg og vaner, der kan bidrage til at udvikle hypertension, herunder:
- Højere saltindtag end det anbefalede
- Mangel på fysisk aktivitet
- Alkoholforbrug, særligt hvis det er overdrevent
- Rygning
- Overvægt og andre vægtproblemer
- Søvnmangel
For at afholde dine dårlige vaner fra at pådrage dit blodtryk skadelige virkninger, bør du sikre dig følgende:
- Indtag ikke mere end 2-6 gram salt dagligt
- Udfør mindst 3 timers aerob aktivitet om ugen
- Hold dit alkoholforbrug under 14 genstande om ugen, hvoraf to dage om ugen er alkoholfrie
- Ophør med at ryge, hvis du er aktiv ryger
- Spis en sund og varieret kost, og sørg for at holde dit BMI indenfor sundhedens grænser
- Sørg for at få mindst 7 og 9 timers søvn hver nat
- Tjek dit blodtryk regelmæssigt
Hvis du skulle have yderligere interesser om behandling af hypertension, kan du bl.a. læse om hypertensionsmedicin som Ramipirl her.
Kilder:
