Er du bange for, at du er blevet ramt af en kønssygdom, og går du og undrer dig over, hvor man kan blive testet? Her på siden finder du forskellige klinikker for kønssygdomme, hvor du kan blive testet samt få rådgivning, når det kommer til prævention og seksuel sundhed.

De fleste af tilbuddene til dette er helt gratis, dog er der nogle, der kun henvender sig til en bestemt aldersgruppe. Find den mest optimale klinik for kønssygdomme i forhold til, hvor du bor.

Information på denne side

Region Hovedstaden

Bispebjerg: Venerea-klinikken

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Bakke 23

  1. Tværvej

Indgang 5, 1. sal

2400 København NV

Venerea-klinikken på Bispebjerg Hospital er åben for alle, der gerne vil undersøges eller behandles for seksuelt overførte sygdomme, eller for personer, der blot ønsker råd og vejledning.

Klinikken undersøger, diagnosticerer og behandler seksuelt overførte infektioner, som for eksempel klamydia, gonoré eller HIV. Fra d. 18. januar 2016 blev det muligt for alle at bestille en tid hos klinikken. Hvis man gerne vil have en tid hos klinikken, får man en hurtigere, hvis man oplever nogle symptomer, end hvis man ikke oplever nogen symptomer. Har man dog bestilt tid, vil der gå cirka en time, fra man ankommer, til man bliver set og undersøgt. Der er begrænset mulighed for blot at troppe op på klinikken for at blive undersøgt, uden at man har bestilt en tid. Hvis man dog alligevel gør dette, skal man forvente, at der kan gå endnu længere ventetid, end hvis man har bestilt en tid i forvejen. Man har mulighed for at blive undersøgt anonymt, hvis blot man beder om det, men der er dog ikke mulighed for at blive behandlet anonymt.

For generelle henvendelser til klinikken kan man ringe fra mandag til fredag, fra klokken 08:00 – 15:00.
Tlf. nr.: 35 31 31 80

Man skal ringe til samme ovenstående nummer, hvis man vil afbestille eller ændre en tid til svar eller behandling. Dog kan man hverken få svar på prøver, eller bestille tid på dette nummer.

Hvis man gerne vil bestille tid til undersøgelse, skal man ringe til: 35 31 25 40.

Det er ikke muligt at komme i kontakt med klinikken i weekenden, da der er lukket.

København S: Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik

Præventionsklinikken

Lergravsvej 57, 2. sal

2300 København S

Dette er et gratis tilbud til borgere i region hovedstaden, hvor man kan få anonym rådgivning om sex og behandling.

På klinikken kan man blandt andet få rådgivning om prævention, kønssygdomme, graviditet, abort og andre spørgsmål vedrørende sex.

Derudover kan man også få foretaget en gynækologisk undersøgelse, få lagt p-stav eller spiral, få p-piller og blive testet for diverse kønssygdomme.

Klinikken har åbent mandag, tirsdag og torsdag. Man skal altid bestille en tid i forvejen, hvilket man kan gøre på åbningsdagene mellem klokken 15.15 – 16.15 på 33 13 91 13.

Gentofte: Gentofte Hospital

Klinik for kønssygdomme

Kildegårdsvej 28, opgang 15, stuen

2900 Hellerup

Denne klinik har åbent fra mandag til fredag fra klokken 09.00 til 12.00, og fra mandag til onsdag fra klokken 16.00 til 17.00 er der også åbent for patienter, der skal undersøges, behandles og rådgives, når det kommer til kønssygdomme. Det er muligt for alle at henvende sig i klinikkens åbningstid, man behøver ikke bestille tid eller have en henvisning fra egen læge.

Frederiksberg & Frederiksværk: Ungdomsmodtagelsen

Ungdomsmodtagelsen

Thorvaldsensvej 26

1871 Frederiksberg

&

Ungdomsmodtagelsen

Vognmandsgade 12

3300 Frederiksværk

Ideen bag ungdomsmodtagelsen på Frederiksberg og i Frederikværk er, at det skal være muligt for unge mellem 12 og 25 år at kunne få råd og vejledning omkring sex og seksuelt overførte sygdomme anonymt. Det er gratis at komme til konsultation og blive undersøgt, dog koster behandlingen noget.

For at komme i kontakt med Ungdomsmodtagelsen kan man ringe på 38 16 33 56 alle hverdage. Fra mandag, tirsdag og torsdag har telefonen åbent fra 09.00 til 18.00, mens den onsdag og fredag har åbent fra 09.00 til 15.00. Frederiksberg har åbent mandag 14:00 til 18:00 og torsdag 14:00 til 19:00, mens Frederiksværk-afdelingen har åbent tirsdag 15:00 til 18:00.

Region Midtjylland

Århus: Marselisborg Hospital

Klinik for Kønssygdomme

  1. P. Ørumsgade 11

Bygning 12

8000 Aarhus C

På denne klinik for kønssygdomme kan man blot møde op og måske være heldig at få en tid samme dag. Dette kan man gøre mandag, onsdag, torsdag og fredag fra klokken 08.00 til 12.30. Man kan dog også ringe på 78 46 18 61 og bestille en tid i forvejen. Dette kan man gøre mandag til torsdag fra klokken 08.00 til 15.00 eller fredag fra klokken 08.00 til 14.00. Klinikken har lukket alle tirsdag eftermiddage.

Efter man er blevet undersøgt, kan man finde sine svar inde på Sundhed.dk.

Herning: Ungmod 24-7 Herning

Ungmod 24-7 Herning

Smedegade 13, 1. sal

7400 Herning

Ungmod 24-7 består af et team på fem rådgivere, der giver unge råd, når det kommer til sex, psykiske sygdomme og andre problemer og spørgsmål, man kan have som ung. Man kan komme i kontakt med Ungmod 24-7 ved at ringe på 51 83 65 98 – man kan dog også blot sende en SMS, som de vil svare tilbage på inden for 24 timer. Derudover kan man også bare dukke op hos dem tirsdage mellem 14.00 og 16.00.

Region Nordjylland

Desværre er det ikke muligt at finde tilbud om kønssygdomsklinikker i Nordjylland. I stedet bør man enten opsøge sin egen praktiserende læge, eller tage til den nærmeste i Århus C.

Region Sjælland

Roskilde: Sjællands Universitetshospital

Sygehusvej 5

Sjællands Universitetshospital

4000 Roskilde

Denne klinik for kønssygdomme er åben for alle, der ønsker råd og vejledning samt undersøgelse og behandling af kønssygdomme. Alle kan henvende sig i klinikken indenfor åbningstid uden henvisning og uden at bestille tid i forvejen. Det er ikke muligt at bestille tid til undersøgelse.

Når man ankommer skal man oplyse sit CPR-nummer, da det kan være nødvendigt at vide dette, skulle man være blevet smittet med en kønssygdom.

Klinikken har åbent fra klokken 15.00 til 17.00 alle tirsdage.

Region Syddanmark

Odense: Ambulatorium for hud- og kønssygdomme

I – Ambulatorium

Indgang 141 og 142, stuen

Søndre Blvd. 29

5000 Odense C

Man kan henvende sig direkte på klinikken, hvis man ønsker at blive undersøgt eller vejledt i forhold til kønssygdomme alle hverdage mellem 08.00 til 10.00. Man kan dog også ringe til klinikken på 65 41 27 05 mandag til fredag fra klokken 08.00 til 15.00.

På grund af akutte henvisninger, som kan opstå, fordi afdelingen også er centrum for behandling af hudsygdomme, kan der opstå ekstra lang ventetid.