Undgå at tage på ved et rygestop

At stoppe med at ryge har de sidste mange år været et meget stort tema i alle sundhedssammenhænge. Dette skyldes blandt andet al den information, der har været omkring farerne ved rygning. Flere og flere er også blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at have en sund livsstil.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør 13600 hvert år i Danmark på grund af rygning1 Derudover er der mange, der lider under alvorlige sygdomme blandt andet i lungerne, så væsentlig nedsætter deres livskvalitet.

Der er derfor alle mulige gode grunde til at stoppe med at ryge. Alligevel er det virkelig svært for de fleste at stoppe. Det kan der være mange årsager til, blandt andet abstinenser efter nikotinen, vanen og det sociale i at ryge. Tilmed kan et rygestop betyde, at du tager på i vægt, og det kan alene få folk til at blive ved med at ryge. Men hvorfor sker dette egentlig, og hvordan kan man forebygge det? Det skal vi se lidt på i denne artikel.

Hvorfor tager du på, når du stopper med at ryge?

Det er et alment kendt fænomen, at folk der stopper med at ryge tager på i vægt. Det er dog ikke alle, der tager på, men mange vil nok opleve at tage lidt eller meget på i vægt. Det kan der være flere årsager til.

Mere appetit efter rygestop

Først og fremmest så vil nikotinen i tobakken mindske din appetit og give dig en mindre lyst til at spise. Derudover så øger nikotinen stofskiftet, hvilket vil sige, at du kan spise mere uden at tage på i forhold til ikke-rygere. Når du så stopper med at ryge, så mindskes dit stofskifte altså og du får mere appetit.2Det kan få kiloene til at sætte sig på kroppen. Du vil dog ikke veje mere end den vægt, du ville have haft, hvis du aldrig havde røget. Så det er altså ikke selve det at stoppe med at ryge, der giver en vægtøgning, det er mere at rygningen har givet dig en kunstig fordel i forhold til vægttab. Det er dog i gennemsnit ikke mere end 1,1 kilo folk tager på.

Ved at øge dit motionsniveau og begynde at spise sundere, så kan du undgå de ekstra kilo, når du stopper med rygningen. Din lungekapacitet vil også blive bedre, så motion bliver lettere. Tilmed vil du kunne smage mad bedre, og der vil derfor være sjovere at lave sund og nærende mad.

Cravings og snacks

Derudover så vil nogle opleve, at de får mere lyst til at spise hele tiden, når de stopper med at ryge. Det kan være som en erstatning for nikotinen og selve vanen med at putte noget i munden. De ekstra snacks kan sætte sig på sidebenene. For de fleste vil det dog være midlertidigt indtil de slipper med abstinenserne fra rygningen og vænner sig til de nye vaner.

I stedet for at spise usunde snacks, så hav altid noget frugt, nødder eller andre sunde snacks ved hånden. Så bliver det lettere at holde sig fra chips, chokolade eller hvad du ellers craver efter dit rygestop.

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvis du har taget på, efter du er stoppet med at ryge, så ska du ikke gå i panik. De fleste, der tager på ved et rygestop, vil med tiden finde ind i en naturlig rytme. Kroppen skal også lige vænne sig til ændringer, og din appetit og cravings vil med tiden stoppe.

Dit stofskifte vil også komme tilbage til normal, og du vil hurtigt kunne mærke hvor meget mad, du har brug for i forhold til at holde en naturlig vægt.

Mange vælge også et rygestop som en del af en større plan om at leve sundere. Det vil derfor være naturligt for mange at tænke mere over, hvad de spiser og dyrke mere motion. Det vil gøre det naturligt let at holde vægten.

Det er som sådan ikke dit rygestop, der oftest giver dig flere kilo på kroppen, men blot at du under din rygning er blevet holdt i en kunstig slankere udgave på grund af nikotinens funktion i kroppen. Det er derfor blot et godt tegn, at din krop er begyndt at komme tilbage på det naturlige spor. Det er dog ikke sundt at blive for overvægtigt, og du bør derfor forsøge at holde dig inden for normalvægten.

Kilder:

  1. Undgå røg og rygning – Kræftens Bekæmpelse
  2. Myten om vægtstigning ved rygestop er aflivet – Politiken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *