Lider du af impotens, skal du ikke være bange for aldrig at kunne komme af med lidelsen. Hvis du opsøger din læge, og han siger god for det, så er det nemlig muligt at få en recept på diverse potenspiller, der alle kan hjælpe dig, hvis tilfældet er ude. Disse piller indtager man alle oralt, hvilket gør dem til en let og overskuelig måde at få bugt med sit potensproblem. Pillerne har været på markedet siden 1997 og har revolutioneret måden, man behandler impotens på. Det skal dog nævnes, at de ikke virker for alle, men de fleste kan alligevel mærke tydelig forskel efter, de har indtaget pillen.

Du kan læse mere om den medicinske virkningsmekanisme længere nede på siden – eller du kan klikke dig videre til de forskellige typer som:

Box med Spedra 200 mg

Information på denne side

Hvordan kan piller hjælpe din erektion?

Manglende evne til at få erektion skyldes oftest forsnævring af blodårerne, så blodet har sværere ved at løbe ned i penis i den øgede mængde, som er nødvendig for at opnå rejsningen. Dertil er mængden af enzymet PDE5 for højt, og dette skal normalt først få blodet til at løbe væk igen og rejsningen falde efter udløsning. Men med for høje mængder, virker det for hurtigt, så rejsningen falder. Enzymet nedbryder nemlig stoffet cGMP, som får muskelcellerne til at slappe af og gøre det nemmere får blod at strømme til penis.

Derfor er det nødvendigt at hæmme PDE5, og det er netop på denne måde, at piller som Viagra, Cialis, Levitra og Spedra virker på potensen. Disse potensmidler kaldes derfor også for PDE5-hæmmere.

Forskellen på forskellige potenspiller – Hvilken skal jeg vælge?

De fire PDE5-hæmmende tabletter virker i grove træk på samme måde, men de forskellige aktive ingredienser, Sildenafil, Tadalafil, Avanafil og Vardenafil, giver også nogle forskelle. Det giver et bredede udvalg, så det er nemmere at finde den helt rigtige behandling til hver enkelte mand.

Mange mænd stiller spørgsmålet: hvad er bedst, Cialis eller Viagra? Der er ikke et enkelt svar på dette, som gælder for alle mænd. Alle mennesker er forskellige, og det er derfor det er så godt, at der findes forskellige varianter.

Viagra

Viagra er den kendte, blå potenspille, som er berømt i hele verden. Det er derfor et sikkert valg for mange at starte med, da det føles mere trygt. Dette potensmiddel virker i 4-5 timer, og det passer derfor til de mænd, som vil tage det for relativt planlagt sex – typisk hvis du har en fast partner, hvor det er nemmere at planlægge. Viagra kan fås i 3 doser; 25 mg, 50 mg og 100 mg. Sildenafil kan også fås som 25, 50 mg og 100 mg tabletter. Både Sildenafil og Viagra indtages oralt cirka 30 minutter før man påbegynder seksuelt samkvem. For at være på den sikre side kan pillen indtages en time før. Pillerne virker i cirka 4 timer. Der skal huskes, at man ikke bør tage mere end én pille inden for et døgn. Da doserne i sammenhold med de andre potensmidler er forholdsvis store, øger det sandsynligheden for at stoffet virker hurtigere og bedre, dog det betyder også at faren for mulige bivirkninger stiger tilsvarende.

Oplever du uventede kraftige bivirkninger ved Sildenafil, som er det aktive stof i Viagra, kan du med fordel forsøge med Levitra i stedet, som typisk er mildere, da det virker i en lavere dosis. Derfor er denne type potensfremmer desuden særligt velegnet til mænd med diabetes.

Viagra versus Sildenafil

Sildenafil er navnet på det aktive stof i Viagra. Der er derfor ingen forskel mellem de to typer potenspiller udover selve brandet. I 2013 udløb patentet på Viagra, og derfor er der kommet generiske udgaver på markedet. Virkningen og indholdsstofferne er de samme. Om du er til originalerne eller mærkevarerne indenfor potenspiller eller til generiske kopi-udgaver er smag og behag. Der var helt klart været forsket mest i originalerne, og derfor føler mange sig mere trygge ved at vælge dem. Men i bund og grund kan de det samme.

Langtidsvirkende Cialis

Cialis virker i længere tid, og det er den essentielle forskel fra Viagra. I op til 36 timer kan stoffet være aktivt. Det betyder altså ikke, at du har en erektion i 36 timer, men blot, at du har hjælp til at opnå en erektion, hvis du bliver seksuelt stimuleret. Du kan altså lettere få rejsning inden for dette tidsrum. Det kan være den bedste løsning med én pille til hele weekenden, hvis du fx skal på kæresteweekend eller bare gerne vil have mulighed for sex på spontane tidspunkter, som du ikke kender på forhånd. For nogle mænd kan det være en stor lettelse ikke at skulle planlægge eller bekymre sig om potensen på forhånd, så kan man slappe af uden hele tiden at skulle overveje, om det er tid til at tage en pille.

Cialis findes i doserne 10 mg og 20 mg, indtages som slugetablet og virker efter 30 minutter. Den markante forskel til Viagra er den, at Cialis virker op til 36 timer. Derudover findes der Cialis Daily, som kan indtages hver dag. Dette gør det muligt at man ikke længere behøver at planlægge præcist hvornår man skal have sex, men man kan nemt integrere indtagelsen i sin hverdag.  Der kan som ved alle pillerne være risiko for bivirkninger. Generelt set så tolerer flere dog Cialis end fx piller med sildenafil. 

Spedra – Hurtigtvirkende potensmiddel

Spedra kan købes i tabletform og indtages som slugetablet. Doseringen kan være 50 mg, 100 mg og 200 mg. Spedra virker 15 til 30 minutter efter indtagelse, dog hvis man indtager pillen sammen med et måltid, så kan det tage en times tid før den virker. Spedras virkning er op til 6 timer. Produktet er forholdsvis nyt på markedet og der findes ikke den samme erfaringsmængde som ved de andre midler. Dog har det indtil videre vist sig, at knap 60% af de personer, der indtog stoffet en halv time før samlejet, ikke kunne bemærke deres tidligere rejsningsproblemer. Oftest bør man starte ud med 100 mg og efterfølgende vurdere om man bibeholder dosen eller skifter. Der skal altid en læge ind over, når du ændrer dosis. 

Levitra

Levitra findes i tre forskellige doser; 5 mg, 10 mg og 20 mg. Når man skulle have det svært med at synke tabletter, findes der også Levitra som smeltetablet, som optages uden vand. Levitra har den fordel overfor Viagra og Cialis, at den virker lang hurtigere, da slugetabletten allerede kan virke efter 15 minutter efter indtagelse. Dog også her gælder det, at hvis man vil være på den sikre side, skal man synke tabletten en halv til en hel time inden samlejet. Pillerne kan købes i pakninger med 4, 8 eller 12 tabletter. Levitra smeltetabletten virker hurtigere end slugetabletten, da stoffet optages mere direkte i blodbanen. Ligesom ved Cialis er doserne i Levitra en del lavere end for eksempel dosen i Viagra, hvilket gør, at chancen for at blive påvirket af bivirkningerne, mindskes i høj grad.

Hvad er det bedste råd?

De bedste potenspiller er dem, der virker bedst for dig. Dem der giver dig den bedste virkning og de færreste bivirkninger. Nogle vil opleve bivirknigner, mens andre ikke vil. Det kan blandt andet være kvalme, synsforstyrrelser eller ansigtsrødmen. Fo at teste hvilken type, der er bedst egnet til dig, kan du prøve dig frem med de forskellige slags. Det er altid bedst med så lav dosis som mulig. Start derfor ud med laveste mulige dosis, og prøv dig frem hvad der virker bedst for dig.

Forhør dig altid med lægen inden du starter behandlingen, og hvis du øger dosis. En læge kan hjælpe dig med den rigtige vejledning. Læs desuden altid indlægssedlen inden, du tager medicinen.

Alt i alt gælder tommelfingerreglen, at jo større doser man indtager af Sildenafil, Viagra, Cialis og Levitra, jo større chance er der for, at stoffet virker, men samtidig også at man kan blive ramt af bivirkninger. Derfor anbefales det til en hver tid til at starte ud med den mindste dosis. Hvis man i begyndelsen skulle bemærke svage bivirkninger, kan de med tiden forsvinde helt, hvis man fortsætter med at indtage potenspillen. Hvis man dog bliver ramt af bivirkninger, er det vigtigt at snakke med sin læge om, hvorvidt man bør fortsætte indtagelsen af medikamentet.

Hvornår bør du være forsigtig?

Du bør undgå potensfremmende behandling med PDE5-hæmmere, hvis du tager anden medicin, som indeholder nitrat. Desuden hvis du har for lavt blodtryk, eller går med ubehandlet forhøjet blodtryk. Samt hvis du har haft et hjerteanfald eller slagtilfælde. Diskutér din situation med din læge, inden du går i gang med behandlingen.

Det skal understreges, at der kan være omstændigheder, hvorunder mænd absolut ikke må indtage de nævnte potensmidler. Hvis du skulle overveje at tage potensmidler, skal det stærkt anbefales, at læse mere om disse omstændigheder, og hvilke bivirkninger der kan opstå på de tilsvarende produktsider. 

Findes der potensmidler uden recept online?

Potenspiller med PDE5-hæmmende effekt, skal bestilles via en recept hos en læge. Der findes dog adskillige andre såkaldte potensmidler, som du kan købe uden recept på nettet. Dette er dog nærmere naturlægemidler og afrodikium, hvis virkning ikke er medicinsk bevist. Dette er altså ikke videnskabeligt bevidste produkter til at fremme potensen. For nogle kan de måske have en placebo-effekt, men det er altså en anden type behandling end den normale lægelige vej. De medicinske potenspiller er altid på recept.

Der findes dog også enkelte online klinikker, som formidler recept og kontakt til et apotek for dig, så du kan få potenspiller online uden forudgående recept. Her har du online kontakt til en læge, der udsteder medicinen til dig, hvis du er egnet. Det kan dog være en god idé at blive tjekket hos din egen praktiserende læge alligevel. Det kan blandt andet være en god idé at få tjekket blodtrykket og generelt tjekke om alt er, som det skal være.

Kan jeg få billige potenspiller i håndkøb fra apoteket?

Potenspiller i Danmark kan ikke købes i håndkøb eller uden recept fra apoteket. Uanset hvilket apotek du vælger, vil prisen altid være det sammen. Der er fri prisdannelse på medicin i Danmark, hvilket betyder at lægemiddelvirksomhederne selv fastsætter prisen på impotens medicin. Sundheds- og Ældreministeriet har dog indgået aftaler med lægemiddelindustrien om udviklingen i priserne på receptpligtige potenspiller i Danmar, er således fastsat i en prisaftale mellem Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Sundheds- og Ældreministerie. Aftalen betyder, at prisen på receptpligtige lægemidler som udgangspunkt ikke kan hæves over den pris før aftalen. Prisen kan justeres med 2 pct om året, så det delvist tager højde for konsekvenserne af den almindelige udgiftsudvikling.1

Kilder:

  1. Information om potenspiller – Sundhedsdatastyrelsen