Gonoré en en kønssygdom, der er utroligt udbredt i verden. Den smitter via ubeskyttet sex både vaginal, analt og oralt. Det betyder, at sygdommen kan føre til gonoré i halsen, hvilket rigtig mange ikke er klar over. Infektionen kan udvikle store problemer, da man ikke ved, at smitten kan foregå på denne måde og derfor ikke bliver tjekket for sygdommen i halsen.

Det er vigtigt, at være opmærksom på sygdommen, da den kan give komplikationer. Tilmed er det blevet sværere at behandle gonoré generelt, fordi bakterierne bliver mere resistente overfor sygdommen.

Information på denne side

Hvad skyldes gonoré i halsen?

Gonoré i halsen skyldes en infektion med bakterien gonokokker. Dette er den samme bakterie, der er skyld i sygdommen ligegyldigt om, man er er smittet i kønsdelene, anus eller i munden og halsen.

Smitten kan overføres, når slimhinder rører hinanden eller via sekret fra kønsdelene. Da vi har slimhinder i munden og halsen, kan smitte altså også forekomme her. Smitten overføres hvis du giver oralsex til en smittet person eller får oralsex af en, der er smittet i med gonoré i halsen. Det kan være både blandt bøsser, lesbiske og heteroseksuelle par.

Der skal være seksuel kontakt mellem to personer førend smitten kan overføres. Det vil sige, at smitten ikke kan overføres via kys eller fx at dele et håndklæde.

Hvorfor skal jeg bekymre mig om det?

Har du infektionen i halsen, så er det meget usandsynligt, at den spreder sig til kønsdelene. I sjældne tilfælde kan infektionen dog føre til en type blodforgiftning og infektion i leddene, som er vigtig at tage alvorligt. Derudover risikere du at smitte andre med gonoré i kønsdelene, hvilket kan give dem alvorlige komplikationer.

Gonoré i kønsdelene kan føre til underlivsbetændelse hos kvinder og betændelse i bitestiklerne hos mænd. Det kan i værste fald føre til nedsat fertilitet og barnløshed.  Derfor er det meget vigtigt at få stoppet sygdommen. Med gonoré i halsen risikere du at give smitten videre til personer, du har sex med.

Hvilke symptomer giver det?

Langt de fleste får slet ingen symptomer på infektionen i halsen. Det er netop det, der gør den så drilsk. Hvis du får symptomer, så vil de typisk opstå efter 1-3 uger efter, du er blevet smittet. De symptomer du kan opleve er:

  • Øm hals
  • Smerter når du synker
  • Rødme i halsen
  • Let feber

Du vil ikke få en egentlig halsbetændelse, men symptomerne kan minde meget om det. Derfor misforstå rigtig mange også symptomerne og bliver behandlet for halsbetændelse i stedet for.

Hvem er i risikogruppen?

Gonoré har I mange år været en sygdom, der ramte primært mænd. Dette skyldes, at det var en sygdom, der florerede meget i det homoseksuelle miljø. De senere år er det dog også et stigende antal kvinder, der rammer sygdomme, og derfor er det næsten oppe på 50/50 fordelt på køn – dog stadig med en lidt større andel mænd.

Sygdommen er meget mere udbredt i udlandet end den her herhjemme. Derfor er du i særlig risiko for at få gonoré i halsen, hvis du har oralsex uden for Danmarks grænser og i særdeleshed uden for Europa.

Har du mange forskellige partnere i løbet af et år, så stiger din risiko også. Dette gælder også hvis du dyrker oralsex uden beskyttelse såsom kondom eller slikkelapper.

Hvordan behandles det?

Ligesom almindelige gonokokkerinfektion sker behandlingen med antibiotikum. Da bakterierne er blevet resistente overfor penicillin og andre behandlinger, skal der bruges en kombination af azithromycin og ciprofloxacin.

Da bakterien hele tiden bliver resistent overfor behandlingen, så er det vigtigt at tjekke om sygdommen faktisk er forsvundet efter et behandlingsforløb. Du kan læse mere om Super-gonoré i afsnittet nedenfor.

Super-gonoré i halsen

Har du hørt om Super-gonoré? Dette er en særlig resistent udgave af sygdommen, der er begyndt at dukke op omkring i verden.

Gennem de senere år er kønssygdommen blevet mere og mere resistent overfor behandling med anbitioka. I starten var det blot en almindelige penicillinkur, der skulle til at få infektionen af vejen, men nu er det nødvendigt med to forskellige typer antibiotika.

Men måske er det ikke engang nok. Der er for begyndt at komme eksempler på, at nogle smittede slet ikke reagerer på de almindelige typer antibiotika længere, og derfor må ty til en helt tredje for at behandle sygdommen. Det kan udvikle sig yderligere, så sygdommen til sidst slet ikke kan behandles.

Mange mener, at netop gonoré i halsen og munden kan bidrage yderligere til at udvikle super-gonokokkerbakteriene. Dette skyldes, at det ofte misforståes til at være en halsbetændelse og dermed behandles forkert. På den måde kan sygdommen udvikle endnu større resistent.

Læs mere om Super-gonoré her. 

Hvordan testes sygdommen?

Hvis du har mistanke om, at du kunne været smittet med gonokokker i halsen, så er det vigtigt, at du bliver testet. Ellers risikere du, at du kan videreføre sygdommen, og udsætte andre for risikoen.

Testen kan foretages hos din egen læge, hos en klinik for kønssygdomme eller som hjemmetest, som kan købes på nettet.

Vær opmærksom på, at symptomer på halsbetændelse og gonoré i halsen, minder meget om hinanden. Vær derfor altid ærlig omkring din seksualitet, når du snakker med en læge, så du kan blive testet for de rigtige ting. Symptomerne kunne også minde om klamydia i halsen, som kræver en anden behandling.

Bliv gerne testet alle steder fra kroppen, for at vide om du fx også er smittet med gonokokkerbakterien i underlivet eller anus.

Jeg har fået tilstanden, hvad skal jeg gøre?

Hvis du er blevet testet positiv, så er der ingen grund til at gå i panik. Ofte kan sygdomme kureres med en kombination af antibiotika. Der har stadig ikke været nogle tilfælde af super-gonoré, der ikke kunne behandles med enten den ene eller anden form for behandling.

Husk at du skal meddele dine sexpartnere, at du er blevet smittet, så de også kan blive testet for sygdommen. Det er vigtigt, så infektionen ikke spreder sig.1

Kilder: 

  1. Information om Gonoré – Den offentlige sundhedsportal