Leder du efter et alternativ til P-piller for ligeså høj beskyttelse? P-staven kan være løsningen.

En P-stav er en præventionsform med hormoner til forebyggelse af graviditet. Den er et alternativ til p-piller, p-plastre, mini-piller eller p-ring, og fylder stort set ingenting i hverdagen efter den er blevet indsat. Den lille stav indeholdende hormoner bliver placeret under huden og frigiver regelmæssigt en lille smule hormon til kroppen. Det påvirker kroppen på en måde, så graviditet ikke kan opstå. I forhold til p-piller som er meget populære, så skal man med en hormonstav ikke huske at tage en pille hver dag. Staven virker i helt op til 3 år, og har en utrolig høj sikkerhed på næsten 100 %. Det er en særligt velegnet metode for kvinder, der har svært ved at huske at tage en pille hver dag, gerne vil have en høj beskyttelse og ikke har noget imod at have et lille implantat i armen.

Information på denne side

Hvordan virker P-staven?

Præventionstaven fungerer nogenlunde på samme måde som både p-piller og p-plastre. Den lille stav, der er omkring 4 cm lang og 2 mm i diameter, bliver sat ind under huden på overarmen. Herfra afgiver den det kvindelige hormon gestagen. Hormonet påvirker kroppen på to måder, der forhindrer en graviditet i at opstå. Først og fremmest påvirker det kroppen til at undgå ægløsning. Uden ægløsning kan du ikke blive befugtet og bliver altså ikke gravid. Hormonet har også en anden virkning der gør, at slimet i livmoderhalsen bliver ekstra tykt. Det gør det svært for sædceller at trænge igennem, og der er derfor tale om en dobbelt-sikring imod graviditet.

Hvad er fordelene ved P-stav?

Der er fordele og ulemper ved alle former for prævention. Derfor er det vigtigt at finde den type, der passer bedst til dig. I forhold til nogle af de andre præventionsformer med hormoner, som p-piller og p-ring, så har P-staven nogle klare fordele.

  • Når den først er indsat giver den beskyttelse i helt op til 3 år uden, at du skal tænke på noget
  • Præventionsformen giver ikke nogen afbrydelse i samlejet
  • Risikoen for blodpropper øges ikke, hvilket fx er tilfældet med p-piller
  • Der er kun en type hormon i, og det er en lavdosis

Ulemper ved P-stav

Ligesom der er nogle fordele, så er der også nogle ulemper ved denne præventionsform, som er værd at overveje.

  • Nogle medicintyper kan have indvirkninger på effektiviteten
  • Menstruationen kan blive uregelmæssig eller helt udeblive
  • Beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme som kondom gør
  • Der kan forekomme irritation ved huden, der hvor staven er placeret
  • Det kan være ubehageligt at tænke på, at man har staven placeret under huden
  • Det er en sværere metode at stoppe inden for 3 år, da det kræver et indgreb for at få staven ud.

P-stav bivirkninger

Når man bruger hormonprævention, kan der forekomme nogle bivirkninger. De mest almindelige er hovedpine, brystspændinger, uren hud, humørsvingninger og vægtøgning. I modsætning til ved brug af p-piller øges risikoen for blodpropper ikke.

Hvornår virker staven?

Hvis den bliver indsat inden for 5 dage efter din menstruation er startet, så er du beskyttet mod graviditet med det samme. Hvis det sker på et andet tidspunkt i din cyklus, går der 7 dage inden du er beskyttet mod uønsket graviditet. Brug derfor kondom i denne periode. Vær helt sikker på, at du ikke allerede er gravid ved indsættelsen af staven. Graviditeten vil fortsætte på trods af p-staven. 1

Hvor sikker er man med P-stav?

Når du bruger p-piller, mini-piller, p-plastre eller p-ring, så er sikkerheden rigtig høj, når du bruger det korrekt. Mange glemmer dog at tage præparaterne regelmæssigt, og derfor kan sikkerheden blive svækket. Med p-staven undgår man det problem, da man ikke skal huske på noget hver dag eller hver uge. Så snart staven er indsat, skal man ikke tænke på den de næste 3 år. Derfor bliver sikkerheden enorm høj. 2

I meget tilfælde kan en graviditet opleves selvom man har en indsat p-stav. Det kan ske, hvis man er meget overvægtigt, og der derfor ikke er nok hormon til at forhindre graviditeten. Det kan lægen vurdere. Derudover kan en graviditet opstå, hvis du allerede inden indsættelsen af staven var gravid uden at være bevist om det. Derudover er metoden næsten 100 % sikker.

Husk dog at præventionsformen kun beskytter mod uønsket graviditet og ikke imod sexsygdomme som herpes, HIV og klamydia. Brug derfor kondom for at beskytte dig mod disse.

Hvem egner sig til præventionsformen?

Mange tåler ikke p-piller, fordi der er en forhøjet risiko for blodpropper. Har man tidligere haft en blodprop eller er der tendens til dette i familien, kan p-staven være et godt alternativ til p-pillerne. Det er en også en god præventionsform til kvinder, der har svært ved at huske at tage en pille hver dag som ved p-piller og mini-piller eller som ikke ønsker at bruge kondom sammen med en fast sexpartner.

P-stav pris

Når du skal have indsat p-staven skal det gøres ved lægen eller hos en præventionsklinik. Det er ikke noget, man selv kan gøre. Selve indgrebet er gratis, men du skal betale for selve staven, der indeholder hormonerne. Prisen er på ca. 1000-1500 kroner. Det kan umiddelbart lyde af meget, men det skal tages i betragtning af, at den holder i 3 år.

Jeg vil gerne have p-stav, hvad gør jeg nu?

Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil bruge denne præventionsform, så skal du bestille en tid til lægen. Her kan du få afklaret spørgsmål omkring præventionsformen og lægen kan vurderer, om du er egnet til behandlingen.

Selve indsætningen af staven er simpel. P-staven indsættes under huden, og du vil efter et par dage ikke kunne se, hvor den er. Huden kan måske blive lidt øm i en periode, og den skal renses for, at der ikke går betændelse, der hvor staven er gået gennem huden.

Kilder:

  1. P-stav giver 3 års prævention – Apoteket.dk
  2. P-stav – Netdoktor.dk