Trimopan er et antibiotikum, der kan behandle blærebetændelse. Nogle gange går blærebetændelse over af sig selv, men i mange tilfælde er medicin nødvendigt. Dette gælder blandt andet hvis betændelsen har udviklet sig til nyrebækkenbetændelse.

Trimopan er særligt udviklet til behandling af blærebetændelse, og er derfor meget effektivt. Det betyder, at allerede inden for 24 timer, vil de fleste mærke en bedring af symptomerne.

Information på denne side

Hvordan virker Trimopan?

Lægemidlet indeholder det aktive stof Trimetoprim, der hjælper med at bekæmpe blærebetændelse ved at hæmme dannelsen af folinsyre i bakterierne. Folinyre er nødvendigt for bakteriernes stofskifte og udvikling, og uden denne syre vil de derfor ikke overleve og sprede sig. Bakterierne bliver derfor hæmmet, så betændelsen kan blive nedkæmpet og kroppen kan genfinde sin balance.

Hvor lang tid varer behandlingen?

Det er individuelt hvor lang tid behandlingen varer. Det afhænger blandt andet andet om betændelsen har udviklet sig til nyrebækkenbetændelse og om du er mand eller kvinde. Den korte behandling af almindelige blærebetændelse for kvinder er ofte 3 dage, mens det for mænd kan være helt op til 14 dage. Behandlingen kan også være længere end 3 dage for kvinder, hvis der er tale om nyrebækkenbetændelse.

Behandlingen kan også bruges som forebyggede behandling af tilbagevendende blærebetændelse. Her tager man en mindre dosis over en længere periode for at få bugt med problemet.

Følg altid lægens anvisninger i forhold til hvor lang tid, du skal fortsætte behandlingen, og stop aldrig behandlingen før aftalt tid uden at henvende dig til lægen.

Hvordan bruger man medicinen?

Lægemidlet findes i tabletform og i opløst form til at drikke. Tabletformen er det mest almindelige. Den normale dosis er 200 mg, men der findes også Trimopan 100 mg til langtidsbehandling.

Det er ikke nødvendigt at tage tabletterne, sammen med mad, men de skal tages med et glas vand for at skylle dem ned.

Korttidsbehandling af blærebetændelse:

2 tabletter af 200 mg, 2 gange om dagen.

For behandling af børn se indlægssedlen eller følg lægens anvisning.

Langtidsbehandling

1 tablet af 100 mg én gang dagligt.

Følg lægens anvisninger eller indlægssedlen for dosis til børn.

Jeg har taget for mange tabletter

Hvis du ved et uheld er kommet til at tage for mange tabletter af Trimopan, skal du opsøge apoteket, lægen eller en skadestue, hvis du føler dig utilpas. Hovedpine, kvalme, hævelser i ansigtet og diarré kan være symptomer på overdosering af lægemidlet. Vær derfor meget opmærksom på hvornår og hvor mange tabletter, du tager.

Har du derimod glemt at tage en dosis, så undgå at tage en dobbeltdosis. Forsæt som normalt. Har du glemt det mange dage i træk, så kontakt lægen for yderligere vejledning.

Bivirkninger

Ligesom ved andre lægemidler kan der opstå bivirkninger ved brug af Trimopan. Det er langt fra alle, der vil opleve bivirkninger, men det er stadig en god idé at kende dem på forhånd. De mest almindelige er der højst 10 ud af 100, der oplever.

Disse er som følger:

  • Betændelse på tungen
  • Opkastning
  • Hududslæt
  • Hudkløe
  • Kvalme 1

Derudover findes der i sjældne tilfælde mere alvorlige bivirkninger, som blandt andet kan være alvorlig hududslæt, stærk allergisk reaktion eller blodmangel. Læs altid indlægssedlen inden du starter behandlingen.

Hvem egner sig ikke til behandlingen?

Der er en række situationer hvor behandlingen ikke er tilrådelig.

Du bør ikke bruge behandlingen, hvis du:

  • Er gravid eller ammer
  • Har særligt nedsat nyrefunktion
  • Har særligt nedsat leverfunktion
  • lider af visse blodsygdomme
  • Lider af folsyremangel
  • Indtager forskellige typer lægemidler, der ikke harmonerer med behandlingen

Fortæl altid lægen om din sundhedstilstand, symptomer og hvilke andre lægemidler, du indtager. Herefter kan det vurderes hvorvidt denne behandling, er egnet til dig.

Hvornår bør man tage medicinen?

Nogle gange går blærebetændelse over af sig selv i løbet af få dage. Er det ikke tilfældet for dig eller har betændelser spredt sig til nyrebækkenbetændelse, så er antibiotika som Trimopan en løsning. Du skal have en recept fra lægen, som du kan få enten hos din egen læge eller gennem en godkendt online klinik.

Trimopan og alkohol

Ja, du kan godt drikke alkohol i moderate mængder, og samtidig være under behandling for blærebetændelse.

Nogle typer antibiotika er ikke tilrådeligt at tage på samme tid, som man indtager alkohol. Dette gælder blandt andet nogle typer antibiotika, der bruges til skedebetændelse. Den gruppe af antibiotika som Trimopan hører til, er normalt ikke et problem sammen med alkohol.

Hvordan starter man behandlingen?

Har du symptomer på blærebetændelse, der ikke går væk af sig selv relativt hurtigt, skal du kontakte en læge eller en online klinik. Her vil en læge vurdere om det er nødvendigt med antibiotikabehandling eller ej.

Er du godkendt til behandlingen, vil du modtage en recept med Trimopan. Er du ved din egen læge, kan du få udleveret medicinen på et apotek, og har du benyttet dig af en online klinik, vil du modtage behandlingen direkte med posten.

Herefter tager du behandlingen som foreskrevet i den periode, som er blevet anvist af lægen.

Allerede efter en dag eller to vil du ofte kunne mærke forbedringer. Har du stadig tegn på infektionen efter din behandling er slut, bør du kontakte lægen igen. I nogle tilfælde kan behandlingen blive forlænget.

Hvis ikke Trimopan viser sig egnet til dit brug, kan andre lægemidler som Ciprofloxacin, måske hjælpe.

Kilder: 

  1. Trimopan – min.medicin