Hvis du har gjort mindst en lille smule online forskning i erektil dysfunktion, er det sandsynligt, at du et kommet forbi reklamer for Kamagra. Måske uden, at du selv ved det! Nogle leverandører sælger det endda som Viagra uden recept eller generisk Viagra. Da det normalt er meget billigere end andre potensmidler, har det måske fanget din opmærksomhed. Men for mange ringer dette også en klokke – ingen recept, lave priser, upræcise beskrivelser og forskellige navne – ser det lidt mystisk ud?

Derfor har vi besluttet at give klar besked om disse piller. Hvad er Kamagra egentlig og er det sikkert at købe?

Information på denne side

Hvad er Kamagra?

Kamagra er indisk-producerede potenspiller, som sælges over nettet. De er et generisk lægemiddel, der indeholder samme aktive stof som Viagra, nemlig stoffet sildenafil. Disse er ikke til at få fat i i Danmark, da de ikke er godkendt af sundhedsmyndighederne, som vurderer dem til at være farlige for folk at indtage. 1

Man kan få fat i pillerne uden visning af recept, og de kan blive leveret i løbet af tre uger. Det er dog på ingen måde nogen god idé at købe dem, da de er blevet produceret i Indien og derfor ikke er gået igennem samme sikkerhedstjek, som andre potensmidler er i Europa.

Vil man gerne have fat i noget tilsvarende, ville det bedste bud være at købe sildenafil. Dette er også et præparat, der hjælper mænd med impotens. Det indeholder samme aktive stof som kamagra, og er lovligt i Danmark. Det fås blandt andet som Viagra i Danmark. Man kan få fat i sildenafil ved at få udstedt en recept fra sin læge og derefter få fat i præparatet på apoteket. Har man spørgsmål, bør man altid snakke med sin egen praktiserende læge.

Kan jeg købe det online?

Ja, Kamagra blev kendt for at blive solgt mest online. Nogle websites går så langt som at markedsføre det som et naturligt eller naturlægemiddel for at tiltrække kunder og forklare, hvorfor det er så nemt at få, men det kunne ikke være længere fra sandheden. I modsætning til andre impotenspiller, og især dem, der tilhører PDE-5-klassen, som kun kan købes online kun via en certificeret online klinik, er disse ulovlige piller ofte tilgængelig på meget lidt tillidsvækkende websites. For at sige det, ja, det er muligt at købe Kamagra online, og det kan gøres overraskende nemt. Sikkerheden er en helt anden historie.

Kan jeg købe Kamagra uden recept?

En anden ting, som har gjort disse piller berømt er, at det i modsætning til andre PDE-5 hæmmere kan opnås uden recept og uden konsultationer med en læge overhovedet. Dette skyldes, at dette produkt ikke er så strengt reguleret i Indien, som det er tilfældet med lægemidler i Europa. Netop på grund af dette kan ethvert websted annoncere og sælge Kamagra – i modsætning til online klinikker, der sælger “konventionelle” impotenspiller, der skal give deres kunder online-konsultationer med lægen, inden de udsteder en recept og sender lægemidlet til køberens hjemmeadresse.

Er det lovligt?

Kamagra er hverken lovligt i Danmark eller i resten af Europa. Da produktet er fra Indien, vil det blive stoppet i tolden, hvis man bestiller det online på nettet. Alle pakker der kommer til Danmark udenfor EU, vil blive skannet af SKAT og Sundhedsstyrelsen. Hvis en pakke med ulovlige potenspiller bliver opdaget er det både meget flovt men også ulovligt. Ifølge Lægemiddelsstyrelsen er pakker med ulovlige lægemidler, der bliver stoppet i tolden, stødt stigende.

Når en pakke med pillerne bliver stoppet i tolden, får man tilsendt et såkaldt P-bevis, som er en kopi af ens pakkebevis. Her vil der stå oplysninger omkring produktet i pakken, samt oplysninger omkring reglerne for potensmidler i Danmark. Hvis man er utilfreds, har man 14 dage til at lave en indsigelse i.

Hvis det ender med, at Sundhedsstyrelsen mener, at man har overtrådt reglerne, så vil man blive tilsendt en skriftlig advarsel, hvis ikke sagen overdrages til politiet med henblik på en politianmeldelse. Efter politianmeldelsen vil man oftest blive tildelt en bøde på 2500 kroner, som for nogen måske ikke er meget, men som dog kan være en meget pinlig affære.

Kamagra Oral Jelly

Kamagra Oral Jelly er en gelé version af præparatet, der hjælper mænd med erektil dysfunktion. Det virker ved at forbedre blodcirkulationen i mandens penis og genskaber på den måde dens funktion til at få en erektion. Kamagra Oral Jelly er på ingen måde lovligt hverken i Danmark eller resten af Europa, da man anser det for at være sundhedsskadeligt og meget farligt at indtage. Det er hverken godkendt af Sundhedsstyrelsen eller Det Europæiske Lægemiddelagentur(EMA), da præparatet produceres i Indien på dårlige fabrikker med forfærdelige forhold.

Det der måske kan fascinere mange ved Kamagra Oral Jelly er, at det fås i mange forskellige smagsvarianter. Det skal man dog ikke lade sig lokke af. Har man svært ved at sluge piller, og mener man, at dette er den eneste udvej, så kan man godt tro om igen. Der findes nemlig en Levitra Smeltetablet, der giver den rette virkning, og som smelter på tungen, så man ikke behøver at sluge den.

Kamagra Gold 100mg

Udover at man kan få potensmidler som gelé, kan præparatet også fås på tabletform, nemlig Kamagra Gold 100 mg. Andre potenspiller fås i forskellige doser, så de kan tilpasses de forskellige mænd bedst, men lægemidlet fås kun i denne ene store dosis. Dette øger også chancerne for at blive ramt af bivirkningerne ved indtagelse af dette. Derfor er det meget uhensigtsmæssigt, at det kun fås i en dosis på 100 mg. Hvis man har forskellige lidelser, kan man blive påvirket meget let ved indtagelse af præparatet. Kamagra Gold 100 mg er heller ikke lovligt i hverken Danmark eller resten af Europa – undgå derfor at købe præparatet online.

Hvad er bivirkningerne?

Den mest almindelige bivirkning er hovedpine. Mange undersøgelser har vist, at omkring 16 procent af dem, der indtager Kamagra, bliver ramt af en kraftig hovedpine efterfølgende. Dette skyldes, at præparatet påvirker blodcirkulationen i ens krop, samtidig med at den forhøjer ens kroptemperatur og skaber dehydrering. Disse faktorer kan derved føre til, at man kan blive ramt af hovedpine eller migræne.

En anden bivirkning man kan blive ramt af er rødmen. Dette sker for omkring hver tiende patient. Dette skyldes, at der kommer stigninger i blodtilførslen ved bestemte områder i kroppen, samtidig med at kropstemperaturen også stiger. Denne rødme opstår i ansigtet, men kan også ses omkring kønsdelene, talje, og ens bryst.

Derudover kan man også opleve at blive ramt af fordøjelsesproblemer. Disse problemer er for eksempel fordøjelsesbesvær og diarré. Virkningerne på mave-tarmsystemet er afhængige af, hvor stor en dosis man indtager. Derfor anbefaler man ikke, at indtage store doser af Kamagra, hvis man allerede lider af fordøjelsesproblemer i forvejen.

Hvis du vil være på den sikre og tilladte side, så anbefales andre potensmidler, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Konklusion

Selvom det måske kan være fristende at forsøge sig med de billige og nemttilgængelig potenspiller, så er det en rigtig dårlig idé. De er ulovlige i Danmark og det er der en helt særlig grund til. Det er simpelthen ikke sikkert at benytte sig af pillerne. Derudover så kan de købes uden recept, hvilket er en utrolig dårlig idé.

Grunden til at normale potensmidler kun kan købes med recept fra en læge, er for at sikre, at der er sikkert for dig at bruge dem. Der kan være sygdomme og andre lægemidler, der kan give slemme bivirkninger, hvis det bruges af de forkerte. Har du problemer med rejsningen, så kontakt en læge eller en online klinik og få en recept på et sikkert og godkendt potensmiddel.

Kilder:

  1. Liste over ulovlige potensmidler – Lægemiddelstyrelsen