Viagra har i årevis succesfuldt hjulpet mænd med impotens til at få gang i sexlivet igen. Med hvad med kvinder, der har problemer med sexlivet? Findes der viagra til kvinder, der kan afhjælpe seksuelle dysfunktioner?

Det korte svar er ja. Der er blevet udvundet en medicinsk behandling til kvinder, der lider af manglende sexlyst. Lægemidlet indeholder det aktive stof Flibanserin og er markedsført under navnet Addyi.1 Pillen er dog blevet mere kendt under navne som ’det kvindelige viagra’ eller ’den lyserøde libidopille’. Pillen er produceret af medicinalvirksomheden Valeant Pharmaceuticals2 og er blevet godkendt af af FDA (United States Food and Drug Administration) tilbage 2015, og kan derfor hjælpe kvinder i USA med at få gang i sexlysten igen.3

Det bliver primært brugt til at behandle kvinder, der lider af hypoaktiv seksuallystlidelse også kaldet for HSDD, hvor en nedsat sexlyst er kronisk og giver markante problemer. Andre årsager til manglende sexlyst skal udelukkes.

Information på denne side:

Forskellen på viagra og ‘det kvindelige viagra’

Selvom den kvindelige pille mod manglende sexlyst er blevet kaldt for viagra til kvinder, så er der stor forskel på, hvordan det fungerer i forhold til viagra til mænd.

Mændenes viagra øger blodtilførslen til penis, så en erektion er mulig. Det virker derfor på fysiologiske udfordringer, og hjælper ikke på sexlysten, men blot på selve erektionen. Det kan få mænd til at kunne holde længere i sengen uden at blive slappe, hvis de er seksuelt stimulerede. Ved manglende sexlyst fungerer potensmidler til mænd altså ikke.

‘Det kvindelige viagra’ derimod hjælper ikke på kvinders ydeevne i sengen, men virker netop på manglende sexlyst. Det virker ved at påvirke nogle neurotransmitterne i hjernen, som påvirker sexlysten. Blandt andet menes det, at dopamin, noradranalin og serotonin påvirkes på en måde, så sexlysten kan stige.

Behandling af HSDD med Flibanserin

Den kvindelige sexlystpille er udelukkende godkendt som en behandling for HSDD. Denne sygdom er betegnet som en kronisk nedsat sexlyst, der ikke har andre umiddelbare årsager. Der kan være mange årsager til manglende sexlyst, som ikke skyldes HSDD. Det kan være parforholdsproblemer, stress eller angst, som kan give udsalg som nedsat seksuel lyst. Ingen af disse årsager ville være grund til at bruge den kvindelige pendant til viagra.

Når man behandler med Flibanserin, så ændrer det på nogle kemiske processer i hjernen. Stoffet er altså ikke et hormon, ligesom fx østrogen, der bruges i p-piller, men det er et stof, der går ind og ændrer hjernekemien på en måde, så der bliver skruet op for sexlysten. Stoffet blev oprindeligt fremstillet som en antidepressiv mod depression, men er blevet videreudviklet til specifikt at hjælpe sexlysten hos kvinder.

Overgangsalder og manglende sexlyst

Når kvinder rammer overgangsalderen, kan det medføre manglende sexlyst. Denne form for manglende sexlyst skyldes ofte hormonelle forandringer. Viagra til kvinder er derfor ikke beregnet til netop denne gruppe af kvinder, og kan kun bruges til kvinder, der stadig er frugtbare. Den manglende sexlyst skal altså ikke være et resultat af hormonelle forandringer, som kan behandles på anden vis blandt andet med hormonterapi som plaster eller tabletter.

Bivirkninger ved kvinders viagra

Ligegyldigt hvilken lægemiddel, man indtager, så vil der altid være en risiko for bivirkninger. Når kvinder bruger den lille lyserøde pille til at booste deres sexlyst, så er der blandt andet en risiko for at få bivirkninger som for lavt blodtryk, svimmelhed, kvalme og søvnløshed. Den fulde information, kan du læse i indlægssedlen for produktet.4

Det har taget flere omgang i FDA før lægemidlet er blevet godkendt. I lang tid blev det ikke godkendt, fordi bivirkningerne blev anset som værre end den gavnlige effekt af lægemidlet. Men nu har det været på markedet siden 2015. Dog er det stadig kun kvinder i USA, der har glæde af lægemidlet.

Kan du købe viagra til kvinder i Danmark?

Nej, lægemidlet er ikke blevet godkendt til brug i Danmark endnu. Det er heller ikke godkendt i noget andet EU-land. Det betyder, at det ikke er muligt at købe lovligt endnu på det europæiske marked. Der er endnu ingen indikationer på, hvornår det bliver lovligt i Danmark eller andre europæiske lande.

Hvis det bliver lovligt i andre europæiske lande før det gør i Danmark, vil det muligvis være en mulighed at købe det via godkendte online klinikker.

Følg med på siden og bliv opdateret, så snart det tilgængeligt i europa.

Selvom det ikke er muligt at købe Addyi i Danmark eller Europa, så er det stadig vigtigt, at du kontakter en læge, hvis du oplever manglende sexlyst. Måske skyldes problemet kønssygdomme, valg af prævention eller overgangsalder.

Kilder:

  1. Information – Addyi
  2. Information – Valeant
  3. Female Viagra – The Guardian
  4. Addyi tablets – Addyi