Kønssygdommen klamydia er en af de seksuelt overførte sygdomme, der også kan smitte til halsen og munden via oralsex. Klamydia i halsen og munden giver sjældent symptomer, og kan derfor være svær at opdage.

Klamydia er kendt som en kønssygdom, der kan smitte via ubeskyttet sex. Normalt sidder smitten i urinrøret hos mænd og i urinrøret eller livmoderhalsen for kvinder. Det er dog muligt at blive smittet med klamydia i munden og i halsen, hvis du har oralsex med en person, der er smittet.

Har du fået klamydia i munden eller halsen, så er sandsynligheden for, at du har det i underlivet også stor, hvis du har haft ubeskyttet samleje. Derfor bør du være meget opmærksom på dette.

Hvis du er blevet smittet i halsen, så kan det behandles nemt og effektivt med en antibiotika-kur, som også bruges til behandling af almindelige klamydia.

Information på denne side

Hvordan får man klamydia i halsen?

Klamydia er en kønssygdom, der skyldes bakterien clamydia trachomatis. Smitten sker når slimhinder rører ved hinanden, hvis den ene person er smittet med bakterien. Da vi har slimhinder i både munden og halsen, kan smitten altså også forekomme her. Det er derfor ikke en myte, at du kan få klamydia i halsen.

Smitten sker via oralsex, hvor smitten fra penis/vagina kan overføres til halsen eller munden hos den person, der udfører oralsex. Det er den samme bakterie og den samme type infektion, som hvis du får smitten i underlivet, men det kan føles anderledes og give andre symptomer.

Klamydia kan smitte til munden eller halsen fra penis, vagina eller endetarm. Men den kan altså ikke smitte fra halsen til kønsdelene. Infektionen sker heller ikke igennem kys eller lignende.

Hvorfor skal jeg være opmærksom?

Hvis du er blevet ramt af klamydia i halsen, så har du ikke de samme risici, som hvis du er blevet inficeret i kønsdelene. Du risikere ikke at blive steril eller lignende, men det er stadig vigtigt at tage det alvorligt.

Først og fremmest så kan du konstatere, at en du har haft sex med er smittet med infektionen. Det betyder, at hvis I også har haft anden seksuel kontakt end oralsex, så kan du også være smittet med klamydia i kønsdelene. Det kan ubehandlet give meget alvorlige komplikationer som kan føre til sterilitet og ufrivillig barnløshed.

Derudover så kan klamydiainfektionen i halsen give halsbetændelses-lignende tilstande, som ikke går væk før sygdommen er behandlet.

Hvad er symptomerne på klamydia i halsen?

De fleste der bliver smittet med klamydia i kønsdelene vil ikke opleve nogle symptomer overhovedet. Det giver en høj risiko for, at de kan overføre bakterien til andre, da de jo ikke ved, at de er smittet. Det er heller ikke alle, der får symptomerne, hvis de er smittet med bakterien i munden eller halsen. Hvis du dog får symptomer, så vil de som regel opstå efter 1-3 uger efter, du er blevet smittet. Det er den periode, man kan for inkubationstiden.

De symptomer du kan opleve er:

  • Øm hals
  • Rødme i halsen
  • Smerter når du synker
  • Feber
  • Generel utilpashed

Symptomerne på klamydia i munden minder på mange måder om en halsbetændelse eller en mild influenza. Det er derfor nemt at misforstå symptomerne. Mange går til lægen med symptomer på halsbetændelse for at finde ud af, at de faktisk har klamydia i munden.1

Jeg oplever symptomer, hvad gør jeg nu?

Hvis du tror, du kan være blevet smittet med klamydia i halsen, så er det vigtigt, at du bliver testet. Hvis du har haft andet end oralsex, så kan du også være blevet smittet med infektionen i kønsdelene. Der findes forskellige hjemmestests, som kan afsløre hvorvidt, du har smitten i dig eller ej.

Har du fanget dig en infektion med bakterien, så er det vigtigt, at du bliver behandlet så hurtigt som muligt. Derudover så bør du fortælle dine sexpartnene, at du er smittet, og at de også skal lade sig teste.

Faktum er jo, at en af dem, du har haft sex med har sygdommen i underlivet. Det kan føre til alvorlige komplikationer, og derfor er det vigtigt, at du giver informationen videre.

Hvordan behandles klamydia i munden?

Har du fået klamydia i munden eller i slimhinderne i halsen, så er kuren den samme, som når man behandler klamydia i kønsdelene.

Det er heldigvis en nem og effektivt behandling, der består af en antibiotika-kur med Azithromycin. Normalt er en engangsdosis nok til at få infektionen til at forsvinde. Derfor tager du 2 tabletter á 500 mg på én gang. Herefter vil medicinen virke i kroppen over nogle dage, og effektivt fjerne infektionen. Allerede efter 1-2 dage vil du opleve forbedringer, hvis du har oplevet symptomer. Men der kan gå op til en uge før, du et helt fri for infektionen. Hvis du samtidig er smittet med infektionen i kønsdelene, så vil også denne infektion blive behandlet.

Undgå at dyrke sex i denne periode især ubeskyttet sex.

Hvordan undgår du klamydia ved oralsex?

Den nemmeste måde at undgå at blive smittet med klamydia er ved ikke at have ubeskyttet sex. Det gælder også ved oralsex, da det netop er denne type, der giver klamydia i munden.

For at undgå smitten skal du undgå kontakt med slimhinder fra penis, vagina eller anus med en smittet person. Det samme gælder med sekret fra disse steder, fx sperm eller skedesekret, som også kan indeholde smitten.

Den bedste måde at forebygge infektionen på er ved at bruge kondom eller slikkelapper ved oralsex. På den måde kommer slimhinderne ikke i kontakt med hinanden, og du kan derfor forebygge infektionen.2

Kan man købe behandling af klamydia i munden online?

Ja, det er muligt at købe behandling af klamydiainfektion online. Da Azithromycin er receptpligtigt, så skal der altid en læge ind over for at udskrive medicinen til dig. Ved at gennemføre en online lægekonsultation, vil en læge vurdere hvorvidt, du er egnet til behandlingen eller ej. Er du egnet til behandlingen, så kan du få udskrevet en recept i dit navn, som vil blive sendt til et apotek. Herefter vil medicinen blive sendt direkte hjem til dig, så du kan starte behandlingen med det samme.

Kilder:

  1. Information om klamydia – Den offentlige sundhedsportal
  2. Behandling af klamydia – Min medicin