Loette er en monofasisk p-pille, der klassificeres som en kombineret p-pille. Det udvikles og fremstilles af Pfizer og udstedes ikke kun til forebyggelse af svangerskab, men også til behandling af kraftige menstruationer, der præges af overdreven blødning og smerte. Som en hormonel kombineret p-pille indeholder den to virksomme stoffer: de syntetiske, menneskeskabte hormoner ethinylestradiol og levonorgestrel, som effektivt efterligner aktiviteten af henholdsvis naturligt forekommende kønshormoner østrogen og progesteron. Loette-virkemekanismen, der forhindrer undfangelse, er direkte bundet til disse egenskaber.

Information på denne side:

Hvor pålidelig er Loette?

Ligesom de fleste andre p-piller, som er tilgængelige på det danske marked, er Loette antaget til at have en effektivitetsgrad på 99 % ift forebyggelse af svangerskab. For at sikre maksimal beskyttelse skal du imidlertid være særlig forsigtig med hensyn til forskellige lægemidler, medicin og fødevarer, der har været dokumentert for at have en negativ indvirkning på Loettes virkning.

Hvis du ikke kan undgå at bruge disse midler, bør du sørge for at bruge barriereprævention, så længe de forekommer i dit system. Oplysningerne i den officielle indlægsseddel indeholder en komplet liste over stoffer, der kan hæmme Loettes beskyttelse, sammen med skøn over, hvor længe beskyttelsen varer. De pågældende stoffer omfatter:

  • Epilepsi medicin
  • Bosentan
  • Antibiotika
  • HIV-medicin
  • Aprepitant
  • Fosaprepitant
  • Modafinil
  • Barbiturater
  • Johannesurt
  • Metoclopramid
  • Medicinsk kul
  • Colesevalem
  • Ciclosporin
  • Slegilin

Det er også vigtigt at bemærke, at Loette, i modsætning til flertallet af de p-piller, der findes på det danske marked, er en monofasisk behandling, hvilket betyder, at den indeholder de samme mængder af begge syntetiske hormoner i hver pille. Grundet dette er Loette signifikant mindre tilbøjeligt til at forårsage bivirkninger relateret til udsving og ubalance i niveauerne af kønshormoner.

Hvor længe virker pillen?

De mest almindeligt udstedte p-piller, som er tilgængelige på det danske marked er hormonelle tabletter, som indeholder syntetiske versioner af naturligt forekommende kønshormoner østrogen og progesteron, og Loette er ikke nogen undtagelse. Med ethinylestradiol og levonorgestrel som virksomme stoffer efterligner det effektivt disse hormoners virkninger. Men hvordan virker de egentlig?

Progesteron spiller en afgørende rolle i den kvindelige krop, når det kommer til forskellige biokemiske processer, der sigter mod at forberede kroppen til graviditet. Vigtigst af alt er progesteron hormonet, der styrer frigivelsen af æggecellen fra æggestokkene – en proces kaldet ægløsning uden hvilken befrugtningen er absolut umulig. Det er her, Loette kommer i spil. Ved at efterligne aktiviteten af progesteron gennem levonorgestrel, vil den ændre hormonniveauerne i kroppen og lure den til at “opfatte”, at ægløsning allerede har fundet sted, så endnu en ægcelle ikke bliver frigivet den pågældende måned.

Østrogen spiller en vigtig, men ikke en særlig central rolle, når det kommer til undfangelse. Kombinerede orale præventionsmidler som Loette, der indeholder syntetisk østrogen (ethinylestradiol i dette tilfælde), har nemlig to forsvarslinjer i modsætning til mini-piller, som kun beror på progesteron. Ved at fortykke af livmoderslimhinden, gør syntetisk østrogen det sværere for sæd at navigere sig gennem livmoderhalsen og nå ind til æggelederne. Ved at ændre livmodervæggens miljø, vil det gøre det svære for ægcellen at forplante sig i livmoderen samt blive befrugtet.

Grundet disse beskyttelsesmetoder betragtes kombinationsforebyggende piller, som Loette, at være endnu mere pålidelige sammenlignet med deres modparter, der kun indeholder progesteron.

Hvordan tages pillen?

For at få mest muligt ud af Loette behandling samt sikre maksimal beskyttelse, skal du være særlig opmærksom på altid at bruge denne p-pille, som du har fået anvist af din læge og i overensstemmelse med de officielle oplysninger, du kan finde i den officielle indlægsseddel, der udstedes i hver pakke med Loette. Disse to: lægens råd og officielle retningslinjer er kernen bag korrekt brug af medicinen.

Nedenfor vil vi give dig nogle af de mest generelle retningslinjer for korrekt brug af Loette. Det er dog meget vigtigt at bemærke, at teksten som følger skal bruges til illustrative formål, med andre ord for at hjælpe dig med at få en bedre ide om, hvad Loette kan medføre. Som sådan kan den ikke bruges som erstatning for lægens anvisninger eller de officielle retningslinjer.

  • Tag altid pillen nøjagtigt som anvist
  • Gå aldrig imod de officielle retningslinjer
  • Loette piller bør tages kontinuerligt i løbet af 21 dage inden en 7-dages pause, når der ikke tages nogen piller
  • Efter en uges pause gentages forløbet
  • I løbet af de første tre uger skal du tage en tablet dagligt. Pas på med at tage hver pille på samme tid af dagen
  • Tag Loette piller med vand. Du bør aldrig knuse dem
  • Hvis du forpasser en dosis, skal du ikke forsøge at kompensere for dette ved at fordoble den næste dosis. I stedet bør du henvises til indlægssedlen og blive bekendt med, hvordan du fortsætter

Involverede bivirkninger

Som nævnt er Loette en monofasisk p-pille, der indeholder de samme niveauer af begge syntetiske kønshormoner i hver pille, hvilket gør det særligt velegnet til kvinder, der ikke kan anvende andre p-piller på grund af modtagelighed for bivirkninger, der forankres i ubalance og svingninger i kønshormoner. Dette gør imidlertid ikke pillen helt fri for bivirkninger. Især når det kommer til de farligste bivirkninger, som kræver, at du stopper behandlingen og søger øjeblikkelig lægehjælp, er Loette meget lig med andre orale præventionsmidler på markedet. Dette betyder at du bliver nødt til at være forsigtig og være opmærksom på eventuelle tegn og symptomer, der tyder på følgende:

  • Hjerteanfald
  • Slagtilfælde
  • Blodprop
  • Leversygdom
  • Bryst eller livmoderkræft
  • Allergisk reaktion

Andre dokumenterede bivirkninger, som bestemt ikke er så farlige, men uden tvivl er ubehagelige, omfatter:

Hyppighed af forekomst Bivirkninger
Yderst almindelig (1 af 10 kvinder eller flere) Hovedpine og migræne, uregelmæssige menstruationer og pletblødninger
Almindelig (1 af 10 kvinder eller færre) Svamp, mavepine, vægtsvingninger, svimmelhed, angst, kvalme (til tider ledsaget af opkast), akne, ømhed og smerter i brysterne
Ikke-almindelig (1 af 100 kvinder) Diarré, nedsat appetit, uregelmæssigt menstruelt udflåd, væskeretention, nældefeber, udslæt, forandringer i blodtryk
Sjælden (1 af 1000 kvinder) Ændringer i glukosetolerance, øjenirritation og tørhed, erythema nodosum, erythema multiforme, smertefulde menstruationer, udeblevne menstruationer, vaginalt udflåd

Vær opmærksom på, at dette ikke er en komplet liste over alle dokumenterede bivirkninger. For et mere omfattende overblik henvises til indlægssedlen, som du kan finde i din pakke med Loette.1

Hvis ikke Loette viser sig egnet til din behandling, kan en p-pille som Dorinette måske være en løsning.

Kilder:

  1. Information om Loette 28 – Min medicin