Tetralysal er et bredspektret antibiotikum, der kan behandle svære tilfælde af akne. Akne kan være betændte bumser og cyster og findes ofte i ansigtet, på brystet og ryggen. Hvis dit udbrud af akne er så slemt, at lokaltvirkende cremer eller bumsecremer ikke kan få bugt med bumserne, så kan en længerevarende antibiotikakur være en løsning på problemet.

Behandlingen går ind og stopper bakterievæksten, som er årsagen til de betændte bumser. Det kan eventuelt bruges sammen med en lokaltvirkende aknecreme.

Lægemidler kan også behandle andre bakterielle infektioner såsom klamydia.

Information på denne side

Hvordan virker Tetralysal?

Lægemidlet indeholder det aktive stof lymecyclin, som tilhører gruppen af tetracykliner. Det er en type antibiotika, der kan rammer et bredt felt af bakterier og mikroorganismer. Det aktive stof optages i tarmens slimhinde, hvorefter den optages i blodet.

Behandlingen virker ved at hæmme visse typer af bakteriers stofskifte, hvilket får væksten til at stoppe. På den måde kan lægemidlet bruges til at stoppe udviklingen af de bakterier, der giver akne i form af hudorme, bumser og cyster.

I forhold til andre typer aknebehandling, der ofte virker lokalt, så virker denne altså i hele kroppen. Den kan derfor både bruges til bumser i ansigtet, på ryggen eller brystet, som er de områder, hvor flest oplever akneudbrud.

Sådan tager du Tetralysal

Behandlingen findes som tabletter, som er nemme at tage i hverdagen. Da lægemidlet kan være lidt hårdt for maven, bør tabletterne tages sammen med et let måltid og et glas vand. Der skal helst ikke være mælkeprodukter i måltidet, da det hæmmer virkningen af behandlingen. Lad der gå ca. 3 timer før og efter behandlingen uden mælkeprodukter. Sid eller stå op når du tager tabletterne, så de forstyrrer spiserøret mindst muligt.

Hvordan skal det doseres? 

Ved behandling af bumser kommer doseringen an på sværhedsgraden af dine udbrud. Normaldosis ligger på mellem 150-300 mg om dagen.1 Længden af behandlingen kommer igen an på sværhedsgraden af din akne. Ofte vil behandlingen vare flere måneder. Derfor er dosis også lavere end ved fx behandling af klamydia, som også kan behandles med denne type antibiotika.

Følg altid lægens anvisning i forhold til hvor længe og hvor høj en dosis, du skal tage.

Har du taget for meget af medicinen, bør du kontakte sundhedspersonale, hvis du får det dårligt. Har du derimod glemt en dosis, så bør du ikke tage en dobbeltdosis. Spring den glemte dosis over, og fortsæt som normalt.

Hvornår skal man vælge antibiotika mod bumser?

Der findes mange forskellige typer af aknebehandling. Hvilken en der er rigtig for dig, kommer an på sværhedsgraden af dine symptomer.

Har du kun enkelte bumser i ny og næ, så er behandling sjældent nødvendig. Det samme gælder, hvis der er tale om enkelte hudorme.

Har du lidt flere bumser, så kan håndkøbsmedicin og en god hudplejerutine ofte være nok til at huden tilbage i balance. En bumsecreme kan købes i håndkøb, og kan hjælpe med at rense huden.

Har du mange hudorme og bumser, og er det generende for din hverdag, så kan du fx bruge en lokaltvirkende creme, såsom Skinoren, som kan fås gennem en recept hos lægen. Nogle p-piller, fx Diane Mite, kan bruges til kvinder, der lider af akne eller uønsket hårvækst.

Har du meget svær akne, der måske går ned på ryggen og brystet, så kan en antibiotikakur som Tetralysal være en løsning. Ofte vil de andre behandlinger blive forsøgt først, da antibiotika kan være lidt hårdt for kroppen. Derfor bør det først bruges, når andre behandlingsformer er afprøvet.

Bivirkninger ved Tetralysal

Alle lægemidler kan give bivirkninger, og derfor er det heller ikke egnet til alle personer. Det er vigtigt at sætte sig ind i eventuelle bivirkninger inden, du starter behandlingen. Langt de fleste vil dog have et problemfrit forløb.

De mest almindelige bivirkninger er:

  • diarré
  • mavesmerter
  • hovedpine
  • kvalme.

I sjældne tilfælde kan mere alvorlige bivirkninger opstå, og du bør derfor altid læse indlægssedlen, inden du starter behandlingen.

Oplever du alvorlige eller ubehag ved at bruge behandlingen, bør du kontakte sundhedsfagligt personale.

Hvem egner sig til behandlingen?

De fleste der lider af svær akne, vil kunne bruge denne behandling. Dog er der nogle grupper, der ikke bør bruge denne behandling til bumser.

Du bør ikke bruge behandlingen, hvis: 

  • du er under 12 år gammel
  • du er gravid eller ammer
  • du er allergisk overfor indholdsstofferne i medicinen
  • du har nedsat nyre- eller leverfunktion – du kan i nogle tilfælde godt bruge behandlingen med nedsat dosis, men det er vigtigt at forhøre lægen.

Bakterier kan blive resistente overfor antibiotika, og derfor bør det ikke bruges med mindre det er nødvendigt.  Det anbefales derfor, at du har forsøgt mildere former for behandling af bumser og uren hud inden, du går over til denne type behandling.

Start behandling med Tetralysal online

Antibiotika skal altid købes på recept. Det betyder, at der skal en læge ind over for, at du kan få udskrevet medicinen. Vil du gerne igang med aknebehandling med tetralysal, skal du derfor gå til en læge for at blive godkendt til behandlingen. Du kan enten gå til din egen praktiserende læge, eller du kan få en recept gennem en online klinik.

På en online klink vil en læge vurdere om du er egnet til behandlingen ud fra dine sundhedsoplysninger. Er du egnet, vil en recept blive udskrevet i dit navn, og behandlingen vil blive sendt direkte hjem til dig med posten. Følg altid de anvisninger, du får af lægen, i forhold til dosis og varighed af behandlingen.

Kilder:

  1. Tetralysal – min.medicin