Bumser på ryggen opstår ligesom bumser eller akne andre steder på kroppen, som i ansigtet og på brystet.

Akne er en fællesbetegnelse for uren hud, der kan tælle både hudorme, bumser og cyster. Hudormene starter når talgkirtlerne i huden overproducerer fedt til huden, som ikke kan komme ud. En særlig bakterie lever af denne hudfedt, og kommer der bakterier i hudormene kan det udvikle sig til betændte bumser. Disse kan igen udvikle sig til cyster.

Der sidder talgkirtler overalt på kroppen udover på vores fodsåler og håndflader. Derfor kan bumser opstå alle andre steder på huden. Dog er det oftest et problem i ansigtet, på brystet eller på ryggen, hvor der er flere talgkirtler. 1

Den helt store udfordring med at have akne på ryggen er, at de er svære at komme til og behandle i forhold fx dem i ansigtet. Derfor kræver bumserne en lidt anden behandling.

Information på denne side

Hvem får bumser på ryggen?

Alle kan opleve af få knopper på ryggen. Det sker både for unge og ældre, såvel mænd som kvinder. Der er dog en tendens til, at det mest er unge mennesker, der lider under problemet. I puberteten ændres hormonbalancen, hvilket får huden til at producere mere talg og gøre huden mere fedtet. Det kan betyde, at der opstår flere hudorme og dermed flere bumser.

Lider du af akne i din ungdom, ligegyldigt hvorhenne på kroppen, så går det ofte væk, når du bliver ældre. Akne kan også være arveligt. Har din mor eller far haft store problemer med bumser på ryggen eller andre steder som ung, så oplever du måske samme problem.

Hudorme på ryggen

Der findes mange talgkirtler på ryggen, og derfor kan der også opstå problemer med akne. Når talgproduktionen øges, hvilket den ofte går i puperteten, så vil det medføre, at huden bliver mere fedtet. På samme tid, så indsnævres talgkirtlernes udgang også, så fedtet nemmere kommer til at stoppe udgangen. Det skaber hudorme, som kan være enten åbne eller lukkede.

De lukkede hudorme på ryggen skyldes talg, der ikke kan komme ud, og som bliver dækket med et lag hud. De kan føles som små knopper på ryggen.

Åbne hudorme er sorte, fordi fedt og døde hudceller blokere talgkirtler, og blander sig med ilten i luften. Det giver den sorte farve. Når det sidder på netop det sted på kroppen, kan det være utrolig svært at se. Derfor opdager mange først, at de har akne på ryggen, når det har udviklet sig til bumser.

Akne på ryggen: behandling

Er du generet af enten hudorme, bumser eller cyster på ryggen, så er der heldigvis mange muligheder for at behandle dem. Følg disse råd og få ren, smuk og glat hud igen.

#1: Sørg for at vaske huden

Vask huden på ryggen med en mild sæbe. Der findes særlige sæber til forløbet. Sørg for, at det ikke er en olieholdig sæbe, da det kun vil gøre problemerne værre.

Du kan vaske huden to gange om dagen. Det skal dog ikke overdrives, da det vil gøre problemerne værre.

Har du svedt fx i forbindelse med sport, er det vigtigt, at du tager et bad så hurtigt som muligt efterfølgende. Sveden kan give anledning til at forværre problemerne med akne på ryggen.

#2: Skrub huden et par gange om ugen

Da et af problemer med hudorme på ryggen skyldes, at der kommer døde hudceller ned i talgkirtlerne, kan det være en god idé at skrubbe huden med en body scrub 1-2 gange om ugen.

Det skal gerne være en mild skrubbecreme, der blødgør huden samtidig med at fjerne døde hudceller. Pas på med ikke at skrubbe for hårdt, da det kan gøre det være. Det bør være en meget mild behandling.

#3: Undgå fedtet hår

Har du langt hår, der hænger ned af nakken og ryggen, bør du undgå, at det bliver fedtet. Vask det så snart det er fedtet, så der ikke kommer yderligere fedt på huden på ryggen. Eventuelt kan det være en god idé at sætte håret op, så det ikke generer huden.

#4: Skift sengetøj og T-shirt ofte

De tekstiler der direkte rører ved huden på ryggen, bør skiftes ofte. Det gælder trøjer, BH´er, toppe, T-shirts, sportstøj og sengetøj. Der kan gemme sig mange bakterier i tekstilerne, som vil overføres til huden. Det kan gøre bumserne endnu værre.

#5: Brug en bumsecreme mod bumser på ryggen

Der findes forskellige bumsecremer, der kan købes i håndkøb på apoteket, i matas eller i supermarkeder. De kan er udviklet til at hjælpe med at fjerne bumser ved at rense huden i dybden. Normalt er dem der virker til ansigtet også velegnet til behandling akne på ryggen.

Følg anvisninger af produktet, og hold øje med om det giver en forskel. Der kan gå noget tid inden det ses om resultatet er succesfuldt. Hav tålmodighed!

#6: Overvej medicinske behandlinger

Virker overstående råd ikke tilstrækkeligt, så kan det være, du skal overveje medicinske behandlinger. Der findes forskellige former for behandlinger af bumser på ryggen.

En af dem er bumsecremen Skinoren, som skal købes på recept fra en læge. Den smøres direkte på det relevante område, og virker ved at opløse hudorme og hæmme bakterievæksten.

For kvinder kan P-piller også være en mulighed. Særligt mærket Diane Mite er kendt for at have en positiv indvirkning på uren hud. Denne behandling egner sig dog ikke til alle kvinder, men lægen kan hjælpe dig med at afklare om det er noget for dig.

En sidste mulighed er en tabletbehandling med antibiotika tetralysal. Dette er en type medicin, som man tager over længere tid, og som kan være med til at slå bakterievæksten ned, som er skyld i bumserne på ryggen. Da det er en ret streng behandling, er den ikke velegnet til alle, og bør kun bruges, hvis sværhedsgraden af aknen på ryggen er meget slem.

Kilder:

  1. Bumser: sådan kommer du dem til livs – Netdoktor.dk