Bakteriel vaginose er en bakteriel infektion i skeden, som helt op mod 1/3 af alle kvinder i den fødedygtige alder oplever på et tidspunkt i livet. 1Det er ikke en sygdom, men mere en ubalance i bakterievæksten i skeden. Det er ikke en seksuelt overført sygdom, selvom symptomerne ofte fremstår i forbindelse med sex. Infektionen kaldes også skedekatar, og kendetegnes blandt andet ved en meget karakterisk fiskeagtig lugt fra skeden. Netop på grund af denne lugt, er mange kvinder flove over tilstanden. Det er dog en meget alminelig tilstand, som nemt kan behandles.

Information på denne side

Hvorfor får man bakteriel vaginose?

Infektionen skyldes en vækst af bakterier i skeden. Normalt indeholder miljøet i skeden mælkesyrebakterier, der gør miljøet lettere surt. PH-værdier ligger derfor normalt mellem 3,8 og 4,2. Bliver denne bakteriefora forstyrret af den ene eller anden årsag, så kommer miljøet i skeden også ud af balance. Det er denne forstyrrelse, der kan give bakterievæksten og dermed symptomerne på skadekatar.

Der kan være forskellige årsager til, at miljøet bliver forstyrret. Rigtig mange oplever at få bakteriel vaginose, når de har fået en ny sexpartner. Her kan der komme fremmede bakterier op i skeden, som kan forstyrre balance. Derfor ses det sjældnere, når man har haft en fast partner i mere end 6 måneder.  Sex med flere på samme tid kan også give grobund for en bakterievækst i skeden.

Det er ikke en seksuelt overført sygdom, og kan ikke smitte andre. Det er blot en bakterievækst og et miljø, der er ude af balance. Dog tror mange, at der er en sexsygdom, da symptomerne ofte kommer efter sex.

Mangel på mælkesyrebakterier

Udover seksuelle vaner kan mangel på mælkesyrebakterier i skeden også udløse bakteriel vaginose. Har man været på en antibiotikakur, så kan ens balance af mælkesyrebakterier være ødelagt. Det kan udvikle sig som skedekatar. Derfor er det vigtigt at få genoprettet mælkesyrebalancen efter medicinsk behandling med antibiotikapræparater. Der findes forskellige kosttilskud, der kan hjælpe med dette.

Hvem er i farezonen?

Bakterieinfektionen i skeden opstår kun i østrogenpåvirkede slimhinder. Det vil sige, at det kan ramme alle kvinder i den fødedygtige alder typisk fra ca. 15 år til 52 år eller kvinder, der tager hormontilskud i overgangsalderen. Derudover er der forskellige faktorer, der kan øge risikoen for infektionen. Symptomerne ses oftere hos:

  • Seksuelle aktive kvinder med skiftende sexpartnere
  • Kvinder i nyt forhold
  • Lesbiske kvinder
  • Kvinder der har sex med flere på en gang
  • Menstruation kan også have en indvirkning på bakterievæksten
  • Kvinder der bruger hormonspiral

Symptomer på skedekatar

Der findes forskellige symptomer på bakteriel vaginose, som man skal være opmærksom på. De er relativt karakteristiske og lægen ved derfor ofte, hvad der er snak om. Dog kan nogle af symptomer minde om forskellige kønssygdomme fx klamydia eller det kan minde om svamp i skeden. Der er vigtigt at blive diagnosticeret rigtigt, da der er forskellige behandlinger alt efter om det er svamp eller bakterier, der skyld i problemerne. Her får du et lidt bedre overblik over symptomerne.

Kløe i skeden

Der kan forekomme en svie i skeden og en kløende fornemmelse, der kan være utrolig ubehagelig. Det er dog ikke alle der oplever denne kløe eller svie. Det kan også skyldes andre sygdomme, såsom svamp i skeden eller nogle kønssygdomme.

Lugt fra skeden

Bakterieinfektionen giver ofte en meget karakteristisk luft fra skeden. Lugten er en meget fiskeagtigt lugt, der kan være meget kraftig og utrolig ubehagelig. Lugten er mest fremtrædende efter sex, hvilket kan få nogle til helt at undgå sex i en periode. Det er også ofte i forbindelse med sex, at man bliver opmærksom på infektionen, da lugten kan være overdøvende.

Øget udflåd

Et andet symptom er øget eller meget udflåd. Det kan svinge i løbet af cyklussen, men ændrer den sig meget, kan det være et tegn på skedekatar. Udflåddet kan være gulligt eller hvidt og være let skummende. Det skal dog ikke forveksles med udflåd i forbindelse med svamp, der ofte har en mere hytteost-lignende konsistens. Det kan være ildelugtende udflåd, der har den karakteristiske fiskelugt. Øget udflåd ses ofte efter seksuelt samvær. 2

Hvordan behandler man skedekatar?

Symptomerne er relativt let at genkende for en læge, og derfor kan selve beskrivelsen af lugten være nok til en diagnose. Man kan måle PH-værdien i skeden og se, om den er sur nok. Er den ikke det, kan det være et tegn på skedekatar.

Ofte går tilstanden over af sig selv, og man skal derfor ikke behandles, hvis man kun oplever milde symptomer. Oplever man kraftige symptomer, kan man behandles på forskellig vis.

Man kan behandle med medicinen metronidazol, der slår den type bakteier ihjel, der er årsag til infektionen. Dette kan tages enten som tabletter eller som stikpiller eller creme til skeden.

Derudover kan man få kosttilskud med mælkesyrebakterier i håndkøb, der kan hjælpe med at gendanne bakteriefloraen, så man kan forebygge nye tilfælde.

Er det farligt?

Der kan være en risiko for for tidlig vandafgang og for tidlig fødsel hos kvinder, der tidligere har født for tidligt. Derfor bør man undersøges nærmere, hvis man tilhører denne gruppe. For kvinder der ikke er gravide, der bakteriel vaginose ikke en farlig tilstand på nogen måde. Det er blot generende og ubehageligt.

Kan man undgå bakteriel vaginose?

Der er flere måder hvorpå, man kan nedsætte risikoen for skedekatar. Det er dog en meget almindelig tilstand, som rigtig mange kvinder oplever i løbet af deres liv. Men du kan gøre følgende, for at nedsætte risikoen:

  • Brug kondom
  • Reducerer antallet af sexpartnere
  • Forebygge med mælkesyrebakterier

Derudover er der ikke så meget at gøre. Oplever du svære symptomer, så kontakt en læge og få undersøgt, om det er nødvendigt med medicin.

Kilder:

  1. Bakteriel vaginose: Betændelse i skeden – Patienthåndbogen
  2. Bakteriel Vaginose  – netdoktor.dk