Metronidazol et et antibiotikum, der hurtigt og effektivt kan behandle bakteriel vaginose.

Det angriber bakterielle infektioner skabt af encellede organismer, og er derfor et effektiv middel for kvinder, der oplever bakteriel vaginose også kendt som skedebetændelse eller skedekatar. Sygdommen er ikke en farlig tilstand, men det kan give ubehagelige lugtgener, som kan være meget generende. Derfor er det vigtigt at få behandling, så ens underliv kan komme tilbage i balance.

Lægemidlet hjælper med at slå bakterierne ihjel, så man kan komme tilbage til en normal balance i underlivet. Udover at blive brugt til bakterievækst i underlivet, så kan det blandt andet også bruges ved tandkødsbetændelse eller betændelse i mave-tarm-systemet samt til forebyggelse ved operationer.

Information på denne side

Hvordan virker lægemidlet?

Bakterievæksten i skeden kan forekomme, når PH-balancen i miljøet bliver forstyrret. Det kan føre til bedre vilkår for bakterierne og en enorm vækst, kan derfor forekomme.  Metronidazol indeholder det aktive stof metronidazol, som virker ved at hæmme enzymsyntesen i mikroorganismerne, altså bakterierne. Dette betyde, at de ikke kan udvikle sig, og dermed ikke sprede sig. Bakterierne kan ikke overleve og går kort derfor til grunde. Herefter kan kroppen genfinde sin naturlige balance.

Vi har bakterier overalt i vores system. Det er kun når bakterierne vokser uhæmmet, eller der kommer fremmede bakterier ind i vores system, at det bliver et problem.

Hvordan bruger man lægemidlet?

Behandling består af tabletter, og er derfor nemme at indtage i forhold til fx stikpiller eller lignende.

Alt efter hvad du skal behandles for, er der forskellige dosis, der er nødvendig. For betændelse i skeden er følgende gældende:

400-500 mg 3 gange i døgnet i 7 dage.

Eller

2 g. på behandlingens 1. og 3 dag.

Følg altid anvisninger på indlægssedlen. Har din læge givet dig andre anvisninger, så skal du altid følge lægens anvisning.

Hvor lang tid varer behandlingen?

En behandling for bakteriel vaginose varer normalt 7 dage. Det vil sige, at du enten tager medicinen hver dag i en uge eller to gange på en uge alt efter, hvad din læge har foreskrevet.

Herefter vil bakterierne være gået til grunde og infektionen være væk. Hvis du stadig mod forventning oplever gener, bør du kontakte din læge igen.

Hvem kan bruge behandlingen?

Behandlingen er velegnet til kvinder, der har skedebetændelse. Gravide kan også bruge behandlingen, hvis det er nødvendigt. Ammer du, skal du dog være forsigtigt, da stofferne kan gå over i modermælken. Derfor bør du ikke amme, hvis du bruger behandlingen i en længere periode.

Derudover er der en række andre lægemidler, der ikke bør tages på samme tid som Metronidazol. Dette gælder blandt andet epilepsimidler og celledræbende midler. Fortæl derfor altid ved din konsultation alle de lægemidler, du indtager.

Desuden skal der udvises forsigtighed, hvis du lider af den sjældne sygdom Cockaynes syndrom.

Har du nedsat nyre- eller leverfunktion skal du eventuelt have en lavere dosis. Fortæl derfor også lægen om disse udfordringer, så du kan få den rigtige dosis.

Metronidazol og bivirkninger?

Selvom de fleste har et ubesværet behandlingsforløb, så kan der ligesom ved andre antibiotikum være bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger ved metronidazol kan være:

  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Smerter i maven
  • Opkast
  • Muskelsmerter
  • Betændelse i slimhinderne

Disse bivirkninger kan maksimal 10 ud af 100 opleve. De fleste vil derfor have et meget problemfrit forløb.

Mindre almindelige bivirkninger, som 1 ud af 100, kan opleve, kan være:

  • Ledsmerter
  • Allergiske reaktioner og hævelser
  • Synsforstyrrelser
  • Metalsmag i munden

Meget sjældent vil der også ses mere alvorlige bivirkninger, som nervebetændelse og leverpåvirkning.  Læs derfor altid indlægssedlen inden du påbegynder, og kontakt en læge, hvis du oplever alvorlige bivirkninger.

Metronidazol og alkohol

Hvis du er under behandlingen med lægemidlet, så er det en dårlig idé også at drikke alkohol. Kombinationen kan føre til ubehagelige symptomer, som kan have antabus-lignende effekt.  Disse kan blandt andet være:

  • kvalme
  • opkastning
  • ansigtsrødmen
  • stærk hovedpine
  • generel utilpashed

Derfor bør man ikke indtage alkohol under behandlingen og op til 3 dage efter behandlingens ophør. En behandling varer typisk 7 dage, og du bør derfor holde dig fra alkohol i minimum 10 dage fra starten af din behandling.

Hvordan får du fat i Metronidazol?

Behandlingen er receptpligtigt, og du skal derfor igennem en læge, for at kunne købe produktet. Hvis du har symptomer på bakteriel vaginose eller skedebetændelse, kan du tage til lægen eller opsøge en godkendt online klinik.

Symptomerne på skedebetændelse er ofte meget karakteristiske på grund af den fiskeagtige lugt. Derfor kan lægen ofte vurderer du fra din forklaring hvorvidt, der er tale om bakteriel vaginose. I nogle tilfælde skal der måske tages en test.

Vurderer lægen, at du har skedebetændelse, får du udskrevet en recept. Herefter kan du hente din medicin på apoteket. Har du har en konsultation via en online klinik får du tilsendt din behandling med posten.

Hvis du har symptomer, der opstået efter seksuelt samvær med en ny partner, kan det også være en god idé at blive tjekket for eventuelle kønssygdomme som klamydia og gonoré.