Forebyg effektivt tropesygdommen malaria med medicinen Malarone. Lægemidlet tilhører gruppen af medicin, der populært bliver kaldt for malariapiller.

Malarone er et lægemiddel, der indeholder en kombination af de to aktive ingredienser  Atovaquon og Proguanil, der forebygger og behandler malaria forårsaget af parasitten Plasmodium falciparum. Denne type malaria er den mest alvorlige, og den der skaber fleste de værste sygdomsforløb. Derfor kan det være vigtigt at forebygge parasitten, hvis man rejser i områder, hvor parasitten er udbredt. Sammen med andre forebyggende tiltag, kan det nedsætte risikoen for at blive smittet med parasitten betydeligt.

Information på denne side

Hvordan virker Malarone?

Parasitten der giver sygdommen malaria skal bruge særlige enzymer til deres stofskifte og dermed overlevelse. Malarone går ind og hæmmer de enzymer, således at parasitterne ikke kan overleve. Dette i de stadier, hvor de er i leveren og blodlegemerne. Det er dermed en forebyggende behandling, der kan slå parasitten ned hurtigt, hvis man skulle være uheldig og blive smittet.

Samtidig kan lægemidlet også virke som behandling, hvis man allerede har fået parasitten ind i blodet.

Hvornår skal man tage Malarone?

Hvis du skal ud og rejse til områder i verden, hvor malariaparasitten Plasmodium falciparum er særligt udbredt, så kan det være en god idé at forebygge smitte ved at tage forebyggende malariapiller. Der findes forskellige forebyggende behandlinger til forskellige typer parasitter, men Malarone er særligt udviklet til den farligste af parasitterne. Denne parasit er blandt andet meget udbredt i dele af Afrika.

Inden du skal ud og rejse er det vigtigt, at du undersøge hvilken risiko, der er for malariasmitte, i det område du skal rejse til. En læge kan hjælpe dig med at afklare, hvor risikoen er for smitte og hvilken parasit, der er mest udbredt i det pågældende område.

Hvordan bruger man lægemidlet?

Der findes forskellige doser til børn og voksne. Sørg derfor at vælge den rigtige til dig selv og eventuelt dine børn. Det fremgår af indlægssedlen, hvilket der er den rigtige, og vurderes i forhold til vægten af personen.

Forebyggelse af malaria for voksne

  • Tag én tablet om dagen på samme tidspunkt hver dag
  • Indtag medicinen i forbindelse med et måltid eller fedtholdige fødevarer
  • Start behandlingen én dag inden du rejser ind i risiko-området
  • Fortsæt i 7 dage efter, du har forladt området

Er der tale om børn, så følg anvisninger for dosis på indlægssedlen.

Behandling med Malarone

Skal du bruge Malarone til behandling af malaria, så skal du tage 4 tabletter på samme tid én gang om dagen. Fortsæt med denne behandling i 3 dage. Indtag medicinen sammen med et måltid.

Følg indlægssedlen for dosis, hvis det er til børn.

Hvis du har mistanke om, at du eller dit barn er blevet smittet, er det vigtigt, at du opsøger en læge, så hurtigt som muligt.

Hvad er bivirkningerne?

Bivirkninger kan forekomme ved brug af Malarone. Nogle har et helt problemfrit forløb, mens andre lider under generende bivirkninger. Måske ved man fra tidligere rejser, hvordan man reagerer på medicinen. Det er helt individuelt fra person til person.

De mest almindelige bivirkninger er:

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Opkast
  • Mavesmerter
  • diarré.

Mere end 10 ud af 100, vil opleve disse symptomer. 1

Lidt mindre udbredt er symptomer som:

  • Feber
  • hoste
  • blodmangel
  • depression
  • svimmelhed
  • hudkløe
  • allergiske reaktioner
  • hududslæt
  • unormale drømme
  • søvnløshed.

Læs altid indlægssedlen med bivirkninger2, så du er klar over dem, hvis du skulle opleve nogle af dem under behandlingen.

Resistens overfor malariapiller

Et stort problem i verden er, at nogle malariaparasitter er blevet resistente overfor forskellige typer af forebyggende medicin. Det vil sige, at forebyggende behandling har nedsat virkning eller slet ikke virker. Særligt er det et problem, hvis den ondartede parasit Plasmodium falciparum er blevet resistent i et område. Derfor er det vigtigt at undersøge på forhånd, hvordan situationen er. Malarone bliver stadig oftest brugt til denne type malaria. Forhør dig hos din læge, om der er nogle aktuelle opdateringer inden for området.

Hvem egner sig til behandlingen?

De fleste kan bruge Malarone, hvis de skal rejse i et risikoområde med den ondartede malariaparasit. Der er dog nogle tilfælde, hvor det ikke er velegnet. Dette gælder ved:

  • Allergi overfor indholdsstofferne
  • Graviditet og amning
  • Mangel på folsyre
  • Brug af forskellige andre lægemidler herunder nogle hiv-, depression-, tuberkulos og antibiotikum-lægemidler. Oplys altid lægen om hvilke typer medicin, du allerede tager, da det kan have en indvirkning på malariapillernes effekt.

Fordele og ulemper ved Malarone

Der findes både fordele og ulemper ved at tage forebyggende malariamedicin som Malarone. Selvfølgelig er den største fordel, at man kan beskytte sig mere effektivt mod malariaparasitter. Denne fordel overskygger langt de andre fordele. Det er dog også en relativt nem behandling at tage, da det blot skal tages én gang om dagen. Den går ind og forhindrer parasitterne i at brede sig, og sørger for at parasitterne ikke kan overleve i kroppen. Det er en relativt effektiv medicin, selvom den ikke kan give en 100 % sikker beskyttelse mod parasitterne.

Ulemperne er derimod at nogle får svære gener med mavesmerter og hovedpine. Det kan være meget generende og ødelægge rejsen. En alternativ behandling kan måske overvejes om nødvendigt. Derudover så kan det være en lidt dyr medicin, hvis man skal rejse i længere tid. Man skal dog tage malaria seriøst.

Kan man købe Malarone online uden recept?

Lægemidlet er et receptpligtigt medicin, og skal derfor altid købes med en recept udskrevet af en læge. Det er dog muligt at købe dem online med recept udskrevet af en læge efter en online konsultation. Du behøver altså ikke at have en recept fra din egen praktiserende læge.

Hvis lægen vurderer dig egnet til behandlingen, så får du udskrevet en recept i dit navn, som sendes direkte til et registreret apotek. Herfra bliver malariapillerne sendt til dig med posten hurtigt og nemt. Skal du afsted på rejse snart, kan det derfor være en god mulighed, hvis du ikke har tid til at gå til lægen eller hvis der er lang ventetid.

Kilder:

  1. Malarone, Komb. – Apoteket.dk
  2. Malarone indlægseddel – indlægseddel.dk