Der findes rigtig mange forskellige former for prævention. De kommer i to hovedkategorier: dem med hormoner, såsom P-piller, P-plastre og hormon-spiral og prævention uden hormoner, såsom kobberspiral, kondom og pessar.

Der er både fordele og ulemper ved at bruge beskyttelsesmetoder, der ikke er hormonbaseret. Hormonbaseret beskytttelse såsom p-piller og mini-piller har en rigtig høj beskyttelsesrate, som ofte ligger over 99 %, hvis de tages korrekt. Til gengæld kan er være nogle bivirkninger ved dem, såsom hurmørsvingninger, vægtøgning og i sjældne tilfælde blodpropper.

De hormonfri præventionsformer giver ikke samme risiko for bivirkninger, såsom blodpropper, men til gengæld er nogle af metoderne langt mere usikre i forhold beskyttelse mod uønsket graviditet. Bliv klogere på de forskellige metoder her.

Information på denne side

Hvorfor vælge prævention uden hormoner?

Der kan være mange grunde til, at kvinder ikke ønsker at bruge præventionsformer, der indeholder hormoner.

Nogle af disse grunde kan være, at de:

  1. Ikke tåle hormonerne, fx hvis de er i højrisiko for at få blodpropper
  2. Ikke kan lide ideen om at påvirke deres krop med hormoner udefra
  3. Ønsker en naturlig form for prævention
  4. Glemmer at bruge hormonpræventionen som foreskrevet, og derfor ikke opnår den høje sikkerhed
  5. Kun har brug for beskyttelse nogle gange, og derfor ønsker anden form for prævention

Forskellige typer af prævention uden hormoner

Heldigvis findes der rigtig mange måder at beskytte sig selv mod uønsket graviditet og kønssygdomme uden, at det indebærer hormoner. Bliv klogere på de forskellige metoder her, og overvej om nogle af dem kunne være for dig.

Kobberspiral og spiral prævention

En spiral er en lille t-formet stav, der sættes op i livmoderen. Den virker på sædcellerne, så disse ikke kan trænge ind og befrugte et eventuelt æg. Der findes to forskellige typer af spiraler. Den ene er en hormonspiral, som altså indeholder hormoner, mens den anden er lavet med kobber. Dette hedder en kobberspiral, og er en helt hormonfri prævention. Staven skal sættes op af en gynækolog eller læge, og er ikke noget man selv kan gøre.

En kobberspiral virker fordi kobberet er giftigt for sædcellerne og påvirker deres evne til at bevæge sig. De kan derfor ikke trænge længere op og befrugte et æg. Skulle der alligevel snige sig en sædcelle forbi, så vil ægget sjældent kunne sætte sig fast i livmoderslimhinden, som også bliver påvirket af kobberet.

Fordelene er klart, at det giver en høj beskyttelse for uønsket graviditet uden brug af hormoner. Tilmed virker den i lang tid og er ikke noget, du skal tænke på i din hverdag.

Ulemperne er i midlertid, at det for de fleste kvinder giver en længere, kraftigere og mere smertefuld menstruation. Tilmed øges chancerne for underlivsbetændelse. Der er også en lille chance for, at den kan ryge ud og dermed skal sættes op igen af en læge. Det beskytter heller ikke mod kønssygdomme.

Kondom som beskyttelse

En af de mest klassiske former for beskyttelse er kondomet, som de fleste kender til. Det er den mest almindelige form for prævention uden hormoner, og bruges over hele verden.

Kondomet er en form fo gummibeskyttelse, som sættes på mandens penis. Kondomet har den helt store fordel, at det en den eneste beskyttelsesform, der kan beskytte mod kønssygdomme som klamydia og gonoré. Da sæden bliver opsamlet i kondomet, er det også en effektiv beskyttelse mod graviditet på over 94 %, hvis det bruges rigtigt. Tilmed kan det købes de fleste steder, og er derfor rimelig nemt tilgængeligt.

Ulemperne er, at det kan nedsætte følelse hos manden, og det kan være genenrede for mange. Der kan også gå hul på kondomet eller sæden kan ryge ud over kanten, hvilket kan give en højere risiko for uønsket graviditet, hvis ingen anden beskyttelseform bruges.

Pessar og sæddræbende creme

En anden form for prævention uden hormoner er et pessar, der er en lille halvrund hinde lavet af silikone eller gummi, som sættes op i skeden før samleje. Det lukker af, så sædceller ikke kan trænge op i livmoderen og befrugte et eventuelt æg. Pessaret skal smøres med en sæddræbende creme inden det sættes op, som både får det til at sidde bedre fast, og samtidig sænker sædcellernes bevægelse.

Det er en relativt sikker metode, der ligesom kondomet giver en 94 % sikker beskyttelse mod graviditet. Det kan sættes op 2 timer inden samleje, og generer ikke under selve samlejet.

Ulemperne er, at det ikke beskytter mod kønssygdomme ligesom kondomet gør, og nogle synes det er besværligt at sætte op. Tilmed kan nogle kvinder være overfølsomme overfor gummiet eller den sæddræbende creme, hvilket gør, at man ofte må skifte til en anden præventionsform. 1

Femidom

Femidomet kaldes også for det kvindelige kondom, da det på mange måder virker ligesom et almindeligt kondom. Forskellen er, at det sidder oppe i skeden i stedet for på mandens penis. Det består af et rør i blødt materiale med en ring i hver ende. I den ene ende er der åbent og den anden lukket. Det sættes op således, at det sidder i skedeåbningen, og mandens penis kan føres ind i femidomet under samleje. Herefter vil det fungerer som en form for indre kondom.

Det er næsten ligeså sikkert som et kondom og giver både beskyttelse mod graviditet og seksuelt overførte sygdomme, hvilket er en stor fordel. Ulempen er, at det kan være lidt besværligt at sætte op, og at det kan være lidt forstyrrende. 2

Naturlig prævention

Leder du efter prævention uden hormoner og helt uden andet ”tilbehør, så findes der også nogle metoder i den kategori. En af dem er ”sikre perioder”. Denne metode går ud på, at du udregner hvornår, du har din ægløsning, og hvornår du ikke har. Det kan gøres på forskellige vis fx via temperaturmålinger, ægløsningstests eller en app, der er lavet til formålet. Når du ved, hvornår du har din ægløsning, så ved du også hvornår, der er størst risiko for at blive gravid. Det vil sige, at de sikre perioder ligger, når du ikke har ægløsning.

Det er en relativt usikker metode, der kræver mange data inden det helt kan klarlægges præcis, hvor når du har ægløsning. Da sædcellerne kan være i livmoderen i flere dage og stadig være aktive, skal dette altså også tænkes med i processen.

En anden naturlig form for prævention er afbrudt samleje, som populært også kaldes at ”stå af i Roskilde”. Metoden går ud på, at manden trækker sig ud af kvinden lige inden han kommer, så der dermed ikke kommer noget sæd op i skeden. Metoden er relativ usikker, da der godt kan komme lidt sæd ud inden den egentlig udløsning.

Tilmed er der ingen af disse metoder, der beskytter mod kønssygdomme.

Kilder:  

  1. Pessar – Sexlinien
  2. Femidon: Kondom til kvinder – Apoteket.dk