Der forekommer stadig ikke en generisk udgave af rygestopmedicinen Champix på markedet, så det er fortsat kun den varemærkede version af lægemidlet, som er tilgængelig. Det produceres og markedsføres af Pfizer og sælges derudover af Paranova Danmark, Orifarm og 2care4. Fraværet af en generisk Champix medicin skyldes hverken lav interesse for fremstillingen af lægemidlet, eller manglende økonomiske fordele for de pågældende virksomheder. Tværtimod er efterspørgslen efter Champix urokkelig, men det originale patent er endnu ikke udløbet. På grund af dette forbydes farmaceutiske virksomheder at fremstille generiske udgaver af Champix. Bortset fra Champix er medicinen også tilgængelig som Chantix (i USA).

Information på denne side:

Hvis du er kommet over et tilbud om at købe generisk Champix på nettet, er det højst sandsynligt fup og fidus, da generisk Champix ikke forekommer på markedet. Ethvert selskab, der hævder at sælge det, forsøger enten på at tjene penge på falsk reklame eller på at sælge en falsk version af denne rygestopsmedicin.

Forfalskede lægemidler er yderst farlige og bør undgås, da de ikke er klinisk undersøgte, og der er ingen garanti for, at de ikke indeholder en række potentielt skadelige ingredienser, ligesom der ikke er garanti for, at de alle sammen indeholder det virksomme stof, som originalen indeholder.

I denne artikel vil vi kort undersøge farerne ved at købe såkaldt generisk Champix på nettet fra ukendte kilder. Vi forsøger at give dig de nødvendige oplysninger for at undgå at købe forfalskede versioner, og det vil hjælpe dig med at få den rigtige og aktive version af dette lægemiddel.

Findes generisk Champix?

På nuværende tidspunkt er der ingen generiske versioner af Champix, da den varemærkede version af det lægemiddelbaserede rygestopmedicin stadig er under patent, som det har været siden 2006, da det blev godkendt til salg i Europa af Det Europæiske Lægemiddelagentur.1 Men; hvordan virker patenter i medicinalindustrien?

Idet et farmaceutisk selskab igangsætter udviklingen af en bestemt form for medicin, ansøger det som regel om at opnå patent sideløbende med. Ved at gøre dette, garanteres selskabet, at ingen andre har juridisk ret til at producere samme medicin med samme formål af det pågældende varemærke. Sådanne patenter er ikke af permanent karakter, men derimod er de tidsbegrænsede.

Mens de fleste patenter varer i omkring 20 år, og grunden til at nogle lægemidler synes at udkomme i generiske udgaver meget tidligere end andre, er fordi patentet vil være gyldigt fra starten af udviklingen. Og i medicinalindustrien er det ikke så usædvanligt, at en vare bliver tilgængelig på det åbne marked så sent som 10-15 år efter den indledende fase af udviklingen.

Dette kan enten være pga. lægemidlets forlængede udviklings- samt perfektionsproces, eller forudsete samt uforudsete forsinkelser i den kliniske forsøgsfase. Uanset den nøjagtige årsag kan patenter for mange lægemidler udløbe relativt kort efter deres lancering på markedet. På det tidspunkt kan lægemiddelvirksomheden søge at udvide et patent.

Når patentet udløbet for en given medicin, får andre farmaceutiske selskaber lov til at producere den. For at opnå tilladelse til markedsføring og salg af generisk medicin, skal lægemiddelvirksomheden der udviklede medicinen fremlægge bevis for bioækvivalens. Dette betyder, at den generiske udgave skal, under alle omstændigheder, inderholde det samme virksomme stof i samme koncentrationsmængde, så det kan kurere samme andel patienter med samme succesrate samt indeholde de samme potentielle bivirkninger.

Således kan andre farmaceutiske selskaber få lov til at producere vareniclinbaseret rygestopmedicin samt markedsføre og sælge dem under andre navne: formentlig under navnet Vareniclin, siden det er almen praksis i medicinalindustrien at navngive generisk medicin efter dets virksomme stof. 2

Er det sikkert for mig at købe medicinen på nettet?

Ja, det er lovligt og sikkert at købe Champix på nettet. Faktisk er det, med den stadigt voksende forekomst af online klinikker, nu langt mere almindeligt at købe medicin på nettet end før, men også mere sikkert.

En anden ting du bør huske på er, at Champix er en receptpligtig medicin, så en certificeret online klinik vil kun sælge Champix, hvis du allerede har en gyldig recept eller efter, at du har fået en recept gennem nogle af de kanaler, som inkluderer online konsultationer med en læge eller udfyldning af et tilpasset spørgeskema. Enhver hjemmeside, der tilbyder dig at købe Champix uden recept, handler ulovligt og skal derfor undgås.

Er generiske lægemidler usikre?

Nej, lovligt producerede generiske lægemidler vil være helt identiske med den originale version i alle aspekter bortset fra navn og emballage. Ud over dette skal generiske lægemidler testes og godkendes af Lægemiddelstyrelsen for at blive solgt lovligt. Enhver generisk medicin, der ikke er blevet testet og godkendt af Lægemiddelstyrelsen er sandsynligvis forfalsket.

Der er flere grunde til at undgå falske eller forfalskede versioner af Champix (eller andre lægemidler)3:

  • De kan indeholde skadelige ingredienser
  • De indeholder muligvis ikke det påkrævede virksomme stof
  • De har sandsynligvis ikke været korrekt testede og kan som sådan være usikre

Hvordan kan jeg genkende den ægte udgave?

En ægte varemærket udgave af Champix kan fra nu af kun lovligt produceres af Pfizer-lægemiddelfirmaet, så emballagen med Pfizer-logoet og alle relevante oplysninger om dette firma skal være den første indikator. Udover dette er tabletterne kun fremstillet i to meget specifikke doser – 0,5mg, mærket med Pfizer logo og tekst ‘CHX 0.5’ og 1mg, som har bogstaverne ‘CHX 1.0’ på siden af det genkendelige logo. Indlægssedlen bør også gennemgås.

Du kan læse mere om andre former for rygestopmedicin, såsom Zyban, her.

Kilder:

  1. Information om Champix – Pro medicin
  2. Information om patenter – Lægemiddelstyrelsen
  3. Informaton om generisk medicin – Pro medicin