Vesicare er et lægemiddel til behandling af ufrivillig vandladning som konsekvens af en overaktiv blære. Lægemidlet behandlet nemt problemer med tranginkontinens, hvor du pludselig får trang til at tømme blæren.

Inkontinens kan ramme både mænd og kvinder og rammer særligt den ældre aldersgrupper. Blandt andet overgangsalder hos kvinder og forstørret prostata hos mænd kan være årsagen til ufrivillig vandladning. Med den rigtige behandling kan du ofte mindske generne eller helt komme dem til livs. Vesicare er et af de ofte anvendte lægemidler til lidelser inden for denne kategori. Find ud af hvordan det virker, hvem det kan hjælpe, og hvordan du nemt kommer i gang med behandlingen.

Information på denne side

Hvordan virker Vesicare?

Ufrivillig vandladning skyldes ofte, at muskulaturen omkring blæren trækker sig sammen, hvilket fører til at blæren tømmer sig ufrivilligt. Ved tranginkontinens opstår der ud af det blå en uimodståelig tissetrang, som er svær at kontrollere. Det kan skabe utrolig pinlige situationer.

Vesicare indeholder det aktive ingrediens solifenacin, som hjælper ved at hæmme bestemte impulser i det automatiske nervesystem, også kaldet det autonome nervesystem. Ved at hæmme disse impulser afslappes muskulaturen omkring urinblæren, så blæren ikke bliver tvunget til at tømme sig. Lægemidlet går altså ind og påvirker selve årsagen til den ufrivillige vandladning, og kan derfor effektivt afhjælpe problemet.

Sådan bruger du Vesicare

Lægemidlet findes som tabletter, hvilket gør det til en nem behandling at implementere i hverdagen.

Du tager blot én tablet om dagen. Den normale dosis indeholder 5 mg af det aktive stof. Er 5 mg ikke nok kan det øges til 10 mg i samråd med en læge.

Der kan gå noget tid inden du fuldt ud kan vurdere, hvorvidt behandlingen har den ønskede effekt eller ej. Oplever du ingen effekt eller lindring af problemet efter 1-2 måneder, så bør du kontakte lægen for rådgivning omkring andre behandlingsmuligheder.

I nogle tilfælde kan andre lægemidler virke, mens det for nogle typer af inkontinens kan være øvelser, der gør forskellen. Dette gælder særligt, hvis der er tale om stress-inkontinens.

Er der nogen bivirkninger?

Alle lægemidler kan give bivirkninger. Det er dog sjældent, at Vesicare giver alvorlige bivirkninger, og de fleste vil derfor have et problemfrit forløb. De mest almindelige bivirkninger er:

  • Mundtørhed
  • Fordøjelsesbesvær
  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Mavesmerter
  • Uskarpt syn

I sjældne tilfælde kan der være mere alvorlige bivirkninger som allergisk chok eller urinvejsinfektion. Oplever du alvorlige bivirkninger, bør du kontakte din læge med det samme.

Hvem egner sig til behandlingen?

Har du vandladningsproblemer herunder tranginkontinens og ufrivillig vandladning, kan Vesicare være et oplagt lægemiddel. Det egner sig til de fleste, der oplever disse vandladningsforstyrrelser. Det er særligt ældre personer, der oplever problemerne, men lidelserne kan ses i alle aldre.

I nogle tilfælde er det dog ikke en velegnet behandling. Dette gælder blandt andet, hvis du lider af vandladningsstop og altså ikke kan tisse, hvis du lider af alvorlige tarmsygdomme eller har ubehandlet grøn stær. Lider du af muskelsygdommen myasthenia gravis, er midlet heller ikke egnet til dig.

Ved dårligt fungerende nyrer eller lever samt hos patienter, der er i hæmodialyse er behandlingen heller ikke egnet. I nogle tilfælde kan en lavere dosis dog komme på tale.

Oplys altid hvilke sygdomme du lider af, når du søger om recept på lægemidlet. Du skal samtidig altid oplyse hvilke lægemidler, du ellers tager, da nogle lægemidler ikke fungerer sammen med Vesicare.

Netop af disse forskellige årsager er produktet på recept, således at en læge kan sikre sig, at du er egnet til behandlingen.

Hvad er fordelene?

Lider du af ufrivillig vandladning grundet en overaktiv blære, kan det give store problemer i din dagligdag. Da blæren kan være svær at styre, kan det føre til pinlige og meget generende situationer i hverdagen. Vesicare kan afhjælpe dig med den overaktive blære, så du kan slappe mere af i hverdagen og undgå de ubehagelige og pinlige situationer. Du kan dermed opnå mere frihed i din hverdag.

Lægemidlet har få bivirkninger og er nem at indtage i løbet af dagen, da det blot er en enkelt tablet. Hvis ikke behandlingen virker optimalt inden for 1-2 måneder, kan lægen udskrive en anden recept til dig.

Sådan starter du behandlingen

Behandlingen mod ufrivillig vandladning skal købes på recept, og du skal derfor igennem en læge eller en online klinik for at få medicinen.

En læge skal altid gennemgå din sundhedsprofil, inden du får udleveret medicinen, så det sikres, at du er egnet til behandlingen og ikke risikerer alvorlige bivirkninger.

Du kan enten gå til din egen læge og herefter på et apotek, eller du kan vælge en online klinik, hvor du på en enkel måde får lægevurdering, recept og tilsending af medicin direkte til hjem til dig.

Bliver du godkendt til behandlingen, så følg altid lægens vejledning om dosis. De fleste stater på 5 mg i døgnet, men er det ikke nok kan det sættes op til 10 mg. Det skal du dog aldrig selv justere. Rådfør dig altid med en læge, hvis du ønsker at ændre din dosis.

Følg vejledningen i brugen af medicinen. Har du efter 1-2 måneder ikke mærket nogen forbedring af den ufrivillige vandladning, kan du forhøre din læge om andre lægemidler, der kunne være en mulighed.