Xenical er et receptpligtigt og godkendt slankemiddel, der reducerer dit optag af fedt af kosten, så du kan tabe dig hurtigere. Det er produceret og markedsført af Roche.

At tabe sig er lettere sagt end gjort, og det kræver ofte en stor portion viljestyrke, kostomlæsninger og motion for at gennemføre en slankekur. Særligt hvis det er mange overflødige kilo, der skal smeltes af. Det kan virke som et næsten uoverskueligt projekt. Xenical slankepiller kan hjælpe med at få bugt med de overflødige kilo, så din egen indsats giver større resultater.

Information på denne side

Hvordan virker Xenical?

Hvis du overvejer slankepiller, som en del af et vægttab, er det vigtigt, at du forstår, hvordan de virker. Xenical er et receptpligtigt lægemiddel, i modsætning til mange andre typer slankepiller, der blot er naturmedicin. Derfor skal du i kontakt med en læge, for at kunne bruge dette produkt.

Lægemidlet virker ved at gå ind og forhindre din krop i at optage op til 1/3 af fedtet i kost. Fedt i vores kost skal nedbrydes i vores tarmsystem af enzymer for at kunne optages i kroppen. Slankepillerne indeholder det aktive stof Orlistat, der hæmmer enzymerne i denne proces. 1 Det betyder, at en del af fedtet i din kost i stedet kommer ud via afføringen uden at være nedbrudt og optaget i kroppen. Når alt fedtet i kosten ikke optages får kroppen færre kalorier. For at tabe sig skal man indtage færre kalorier, end man forbrænder. Dette produkt hjælper dig derfor med at indtage færre kalorier, og det kan derfor føre til et større vægttab.

Du skal indtage én kapsel per hovedmåltid, du indtager. Det vil sige én til morgenmad, én til frokost og én til aftensmad. Måltiderne skal indeholde 30 % fedt førend, kapslerne har en effektiv virkning. Undgå derfor så vidt muligt at spise fedtrigt imellem hovedmåltiderne. Springer du et måltid over, så bør du ikke tage pillerne. Det samme gælder, hvis du spiser et hovedmåltid med lidt eller ingen fedtindhold.

Sådan får du mest ud af behandlingen

Det fungerer dog ikke sådan, at du blot kan tage pillerne og blive ved med at spise meget usundt. Slankepillerne er mest effektive, hvis du også spiser en sund og varieret kost med rigelige mængder grøntsager og frugt. Måltiderne hvor du bruger Xenical® skal indeholder ca. 30 % fedt, ellers virker produktet ikke optimalt.

Indeholder dit måltid ikke nok fedt, eller springer du et måltid over i løbet af dagen, så undgå at tage pillerne. Disse piller er altså ikke mirakelpiller, der automatisk får fedtet til at smelte af, men de kan hjælpe til et større vægttab, hvis du samtidig ændrer dine kostvaner og begynder at spise sundere og mere varieret.

For at få størst glæde af pillerne, skal du:

  • Spise en varieret og sund kaloriefattig kost med rigeligt af grøntsager og frugt
  • Tage pillerne når du spiser et måltid med 30 % eller mere fedt
  • Bevæg dig i dagligdagen og dyrk motion

Hvem kan få glæde af slankepiller?

Hvis du blot skal tabe dig de berømte 5 kilo, så er den medicinske vej måske ikke den optimale. Her burde ekstra motion og lidt justeringer på kosten være rigeligt. Derimod kan det være en hjælpende hånd til dig, der er overvægtig eller lider af fedme, der synes det er et uoverskueligt projekt at komme i gang med at tabe kiloene. Det er vigtigt, at du forhører dig med en læge om hvorvidt, du er egnet eller ej til pillerne. Normalt bliver pillerne kun udskrevet til personer, der har et BMI på over 30 eller som har en særlig grund til at skulle bruge pillerne.

Nogle personer bør ikke indtage disse slankepiller. Det er blandt andet gravide, ammende kvinder og folk der lider af diarrésygdomme eller leversygdomme. Desuden er det heller ikke et produkt, der egner sig til børn og unge under 18.

Den typiske person, der bruger Xenical

  • Har et BMI på over 30, som betegnes som fedme
  • har forsøgt andre vægtabsmetoder uden held
  • skal tabe sig for at opnå større sundhed
  • er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme på grund af overvægten
  • ikke lider af nogle sygdomme eller tager medicin, der kan give komplikationer med slankepillerne
  • har et stort ønske om at opnå et vægttab
  • er parat til at foretage livsstilsændringer sammen med brugen af pillerne

Hvorfor skal jeg tænke på min vægt?

Har du et BMI på over 25, så betegnes du som overvægtig. Dette er ikke farligt i sig selv, men overvægt kan medføre en masse ubehagelige og alvorlige sygdomme. Dette kan blandt andet være forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes. Det er derfor vigtigt, at du tager din sundhed seriøst, hvis du vil leve et sundt liv. Er du normalvægtig, har du lavere risiko for at få de mange følgesygdomme fedme kan medføre.

Hvis der er tale om et mindre vægttab, er en omlægning af kosten med mere frugt og grønt samt mere motion ofte nok til at skabe en sundere krop.  Har du allerede forsøgt dette kan Xenical være en hjælp mod en slankere krop. Ligegyldigt hvad så er det vigtigt at indføre langvarige sunde vaner for at have et langt og sundt liv.

Hvilke bivirkninger er der med slankepillerne?

Vælger man i samråd med en læge at påbegynde behandlingen med Xenical, så skal man være opmærksom på, at der kan forekomme nogle bivirkninger. Da produktet går ind og blokerer for optagelse af fedtet i din kost, kan det derfor give ændringer i din afføring, da noget af fedtet kommer ud af denne vej.

Meget almindelige bivirkninger (over 10 % oplever disse): 2

  • Influenzalignende symptomer
  • Fedtet afføring
  • Tynd og hyppig afføring
  • Luft i maven, oppustethed
  • Smerter i maven
  • Olielignende udflåd fra endetarmen
  • Ufrivillig afføring
  • Lavt blodsukker
  • Hovedpine

Almindelige bivirkningner (1-10 % oplever disse):

  • Træthed
  • Infektioner i tænderne og tandkødet
  • Angst
  • Luftvejsinfektion
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Infektion i urinvejene

Derudover kan der forekomme alvorlige bivirkninger som allergiske reaktioner. Dette sker sjældent, men er det vigtigt at være opmærksom på, da det potentielt er skadeligt.

Kan jeg tabe mig med Xenical?

Xenical hjælper dig med et vægttab ved at hæmme optagelsen af op til 1/3 af dit fedtindtag. Det kan tages til alle hovedmåltider, hvor mindst 30 % af maden er fedtholdigt. Slankepillerne gør det dog ikke alene. De er ment som supplerende til et vægttab sammen med en sund og kalorielet kost. Det betyder, at du sammen med behandlingen også skal ændre på dine kostvaner og spise rigeligt med grøntsager og frugt. Ellers er det begrænset, hvor meget behandlingen virker. Hvor meget man i kilo kan tabe sig er individuelt, og skal ses i sammenhæng med mange andre faktorer. Det kan din læge hjælpe dig med at undersøge.

Hvis du ikke har tabt dig inden for 3 måneder efter, du er startet med brugen af pillerne, så bør du stoppe behandlingen.

Er Xenical godkendt?

Xenical er et lægemiddel godkendt af lægemiddelstyrelsen til behandling af fedme. Det er receptpligtigt, og du skal derfor igennem din læge først for at starte behandlingen. Det bliver normalt ikke tilbudt til personer med et BMI på under 27. Desuden vil lægen også kigge på, om du har forsøgt andre metoder først. Derfor er slankepillerne særligt velegnet til folk, der har forsøgt at tabe sig på andre måder, men ikke har haft held med det. Du kan købe behandlingen på apoteket med din recept fra lægen eller du kan købe det gennem en lovlig online klinik. Hvis behandlingen ikke har givet en effekt inden for 12 uger, så bør den normalt afsluttes i samråd med lægen.

Kan jeg købe Xenical online sikkert?

Ja, det er muligt at købe det godkendte lægemiddel online via en godkendt klinik. Her vil en læge vurdere via en online konsultation, om du er egnet til behandlingen. Dette indebærer blandt andet, at lægen skal sikre sig, at dit BMI er højt nok, og at du ikke løber nogen forhøjet risiko ved at bruge lægemidlet.

Er du egnet til behandlingen, vil du få udskrevet en recept i dig navn. Denne recept vil blive sendt automatisk til et registeret apotek, som vil sende dig behandlingen direkte hjem til dig med posten. Dette sker hurtigt og helt diskret.

Ved at købe det online på en godkendt klinik sikrer du dig, at du altid får den ægte medicin og at en læge har vurderet om du er egnet. Du bør aldrig købe pillerne fra et website, der ikke tilbyder dig en recept.

Kilder:

  1. Xenical overview – WebMD
  2. Xenical information – Apoteket.dk