Drømmer du om at tabe dig? Så er du sikkert stødt på alverdens forskellige slankekure og metoder til at smide de overflødige kilo. Suppekure, træningsprogrammer, fedmeoperation og slankeprodukter. Det er en jungle at finde rundt i. Hvad der er den rigtige løsning for dig afhænger af mange ting. Derfor får du her inspiration til dit vægttab, så du får en nemmere vej til drømmekroppen. Det er først og fremmest vigtigt at forstå hvad overvægt er, og hvorfor det er et problem for mange mennesker. Tilmed er det vigtigt at forstå, at overvægt kan være mange ting. Nogle er svært overvægtige, hvor det er vigtigt, at der sker radikale ændringer i livsstilen, mens andre blot synes “de bør” tabe sig uden egentlig at være overvægtige.

Man kunne fristes til at sige, at overvægt kun skyldes en dårlig livsstil med ingen motion og dårlige kostvaner. Det er i de fleste tilfælde også rigtigt, men det er ikke så interessant i sig selv. For at komme overvægten til livs, er det vigtigt at stikke et spadestik dybere og se på, hvad der ligger til baggrund for den usunde livsstil. Før du går i gang med et vægttab, er det også vigtigt at se på, hvor galt det egentlig står til. Er der brug for radikale ændringer eller er det småjusteringer, der skal til. Bliv klogere på det hele her på siden.

Information på denne side

Skal jeg på slankekur?

Om du skal tabe dig eller ej kommer an på mange ting. Man er ikke per definition usund bare fordi, man har lidt for mange kilo på sidebenene. På samme måde er man eller ikke nødvendigvis sund bare fordi, man er slank. For at få en indikation på om ens vægt er i normalområdet eller om man vejer for lidt eller for meget, kan du bruge det såkaldte BMI-indeks. BMI står for body mass index, og er en formel der udregner sammenhængen mellem din højde og vægt. Dette kan give en indikation af om du vejer for meget eller for lidt i forhold til hvor høj, du er. Formlen for udregningen kan du se nedenfor. 1 

Udregn dit tal og se i tabellen, hvor du ligger på skalaen:

BMI under 18,5 = undervægtig
BMI 18,5 – 24,9 = normalvægtig
BMI 25 – 29,9 = overvægtig
BMI 30-39,9 = fedme
BMI over 40 = svær fedme

Dit BMI-tal er blot en indikation på, hvor du ligger på skalaen. Du kan sagtens ligge i overvægts-kategorien uden faktisk at have for meget fedt på kroppen. Det gør sig ofte gældende for bodybuildere eller andre, der har store muskler. Muskler vejer mere end fedt, og derfor kan man komme op i kategorien overvægt selvom, man er meget veltrænet. Tallet kan dog give dig en idé om, om du bør gøre noget ved din overvægt, eller om det blot er et skønhedsmæssigt problem.

Hvorfor skal du tabe dig?

Rigtig mange mennesker snakker om at tabe dig, men det er ikke for alle, at det nødvendigvis er en god idé. Nogle skal bare tabe de berømte sidste 5 kilo, hvilket mest er af skønhedsmæssige ønsker, mens andre risikerer alvorlige sygdomme, hvis ikke de begynder at leve sundere og taber sig i vægt. Det er derfor vigtigt at gøre det klart for dig selv, hvorfor du gerne vil tabe dig. Dette er også en væsentlig del af motivationen under et vægttab.

Konsekvenser af overvægt

Det kan have både fysiske og psykiske konsekvenser at være overvægtigt. Det dog ikke overvægten i sig selv, der er farlig, men nogle af de følgesygdomme overvægten kan give. Jo mere overvægtig du er, jo større er risikoen for at udvikle forskellige sygdomme. Det er vigtigt at tage det alvorligt, da det kan have alvorlig konsekvenser for dit helbred og velbefindende.  Nogle af de mest almindelige konsekvenser af overvægt er:

  • Type-2-diabetes
  • Hjertekarsygdomme
  • Slagtilfælde
  • Forhøjet blodtryk
  • Galdesten
  • Fertilitetsproblemer for kvinder
  • Åndedrætsproblemer
  • Slidgift
  • Nogle typer kræft
  • Udvikling af flere PCOS-symptomer

For mange kilo slider meget nemt på kroppen. Hjertet skal arbejde mere og der er mere belastning på leddene. Det er fx ikke unormalt, at knæproblemer skyldes overvægt. Når du skal finde ud af, hvorfor det er en god idé at tabe sig, er det derfor vigtigt at kigge på, om du ligger inden for risikoområdet ved nogle af disse sygdomme. Gør du det, så kan det være stor motivation i sig selv for vægttabet.

Psykiske udfordringer

At være overvægtigt kan være en stor psykisk belastning på mange måder. Her er nogle af de måder, det kan være en udfordrende:

  • Mobning eller drillerier
  • Lavt selvværd
  • Depression
  • Isolation
  • Diskimination når man søger job
  • Manglende selvtillid i forhold til kærlighed

Årsager til overvægt

Dårlig livsstil

En af de allerstørste grunde til overvægt er en usund livsstil. For meget og for kalorietung mad kombineret med mangel på motion udgør en stor risiko for, at kiloene begynder at sætte sig som fedtdepoter. Selvom du kun spiser lidt for meget hver dag i forhold til dit aktivitetsniveau, så kan de ekstra kalorier sætte sig som mange kilo, hvis det foregår igennem mange år.

I Danmark er næsten halvdelen af den voksne befolkning overvægtige (Kilde: sst.dk). Mange timer foran computerskærmen, bilen som transportmiddel og masser af muligheder for usund take-away kan være med til at skabe en utrolig usund livsstil. Kiloene ryger på i samme takt, som hamburgerne ryger ned. Det kan være en stor udfordring at bryde de dårlige vaner. Mennesker er vanedyr, og derfor er det ikke så enkelt bare at skifte spor fra den ene dag til den anden. Livsstil er derfor en af de helt store grunde til, at folk opsøger hjælp til at tabe sig.

Årsager til dårlig livsstil

Der kan være forskellige årsager til, at man lever et usundt liv. Det kan blandt andet skyldes psykiske udfordringer. Det er vigtigt, at man overvejer, hvad der ligger bag, når man skal bekæmpe sin overvægt. Årsager til den dårlige livsstil kan være:

  • Angst – At spise kan være en måde at finde ro. Det kan give problemer med overvægt.
  • Depression – du spiser for at dæmpe de negative eller tomme følelser indeni
  • Stress og travlhed – du føler ikke, du har tid til at tænke over sundhed i din hverdag
  • Manglende viden – du ved ikke hvad der er sundt og usundt
  • Din familie lever usundt, og det er derfor svært at ændre vaner
  • Du er bange for at blive en anden person, hvis du lever sundere. Så du fortsætter i det samme spor

Genetisk overvægt

Overvægt er til dels også arveligt. Blandt andet lavt stofskifte, lav forbrænding og andre tilstande kan være arvelige. Disse tilstande kan gøre det utrolig svært at holde en normal vægt. Har man mistanke om, at man kunne lide af stofskiftesygdomme eller andre sygdomme, der kan påvirke ens forbrænding er det en god idé at gå til lægen og få det tjekket. Udover at man genetisk kan være mere disponeret for at blive overvægtigt, så betyder det også en del hvilke spise- og motionsvaner, som man bliver opdraget til at have. Kommer man fra en meget inaktiv familie, hvor motion og sund mad ikke har været på menuen, så kan det være svært at ændre livsstilen selv, når man bliver voksen.

Hurtigt vægttab

Hvis man gerne vil have en effektiv slankekur, hvor vægttabet varer ved, så er det vigtigt, at man har fokus på både at få mere motion og ændre dine kostvaner. Dertil kan komme ekstra hjælpemidler, som slankepiller og kosttilskud, der kan gøre processen nemmere. For at slankekuren skal holde i længden, er du nødt til at indføre sunde vaner. Hvis du blot taber dig over en kort periode, men ikke indfører langvarende sunde vaner, så kommer du til at tage alt det tabte fedt på igen. Det er både demotiverende og spild af tid. Det er blandt andet grunden til, at mange opgiver at tabe sig. Et hurtigt vægttab er derfor ikke nødvendigvis det, der får dig til at tabe dig hurtigst. Men i stedet er det en slankekur, som du kan holde. Derfor er de sunde vaner vejen frem til et hurtigt vægttab.

For at leve et sundt liv, er sundhedsstyrelsens officielle kostråd værd at kigge nærmere på. 2 De siger:

  • Vær fysisk aktiv, spis varieret og ikke for meget
  • Spis frugt og mange grøntsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Spis mindre mættet fedt
  • Vælg magre mejergiprodukter
  • Drik vand
  • Spis mindre sukker
  • Spis mad med mindre salt

Tab dig hurtigt

Hvis du vil i gang med at tabe vægt allerede i dag, så får du her verdens nemmereste måde at komme i gang. Den kræver ikke meget forberedelse, og du er i gang med din slankekur med det samme. Det mest effektive og hurtigste vægttab, er det du rent faktisk kommer i gang med. Derfor så får du her en nem måde at komme i gang i dag.

  1. Kig på listen over de officielle kostråd ovenfor.
  2. Skriv tre små ændringer ned, som du kan indføre uden de store problemer, der får dig tættere på de officielle kostråd.
  3. Indfør dem fra i dag og hold dem en uge ud. Efter en uge vælger du tre nye små ændringer i din kost og motionsvaner, som du kan indføre i din hverdag.
  4. Sådan fortsætter du stille og roligt i den rigtige retning.

Med konsekvente små ændringer i dine daglige vaner, kommer du hurtigt igang med at tabe dig. Her er eksempler på små ændringer, du kan foretage:

  • Skift et glas sodavand/juice ud med danskvand
  • Gå en tur på 30 minutter
  • Spis kun halvdelen af posen med slik i stedet for den hele
  • Skift en skive franskbrød ud med en skive rugbrød
  • Skift pølserne ud med en kyllingefilet
  • Leg med børnene i haven
  • Skift pastaen ud med fuldkornsudgave
  • Indfør en ugentlig fiskedag
  • Tilsæt grøntsager i kødsovsen

Hjælp til vægttab

Langvarige sunde kost- og motionsvaner er altså vejen frem til en sund krop og en normal vægt. Der findes dog nogle produkter og kosttilskud, der kan gøre processen lidt nemmere i starten af processen. Får man et hurtigt vægttab i begyndelse, så giver det blod på tanden, og man får lyst til at virkelig gøre en indsats for at styrke sin livsstil.

Et af de produkter, der kan hjælper dig med at tabe de overflødige er Xenical. Det er slankepiller, der gør, at kroppen ikke optager alt fedtet fra den kost, man indtager. På den måde hjælper slankepillerne til at fremskynde vægttabet. Man skal selvfølgelig stadig indføre sundere spisevaner og dyrke motion, men man kan få lidt hjælp til at tabe kiloene. Denne medicin er den eneste godkendte behandling til overvægt med medicin. Den gives kun til meget overvægtige personer med et højt BMI.

Kilder:

  1. Små skridt til vægttab – Sundhedsstyrelsen
  2. De officielle kostråd – Miljø- og fødevareministeriet