Lyder dette som endnu et irriterende slogan for en rygestopkampagne? Det lyder måske sådan, men det gør ikke dette udsagn mindre sandt. Faktisk kan omkring 30 % af tilfælde med impotens kædes direkte sammen med rygning. Al vores viden peger i samme retning: Hvis du fortsætter med at bruge penge på cigaretterne, så kommer du til at ende med at have brug for Viagra for at holde dit sexliv kørende.

Information på denne side

Det handler om blodkarrene

Størstedelen af tilfælde af impotens opstår på grund af usunde blodårer i penis, der på den ene eller anden måde ikke formår at føre blodet ordentligt rundt, så der er mulighed for en erektion. Dette kan skyldes forskellige faktorer inklusiv fysisk skade, forhøjet kolesterol og andre problemer relateret til hjerte-kar-systemet.

Dog er rygning kendt for at skabe præcis det problem, altså at beskadige blodårerne, så de ikke fungerer optimalt. Det betyder, at rygning direkte bidrager til den mest sete årsag til erektil dysfunktion. Og hvad værre er: hver eneste cigaret giver gør mere skade og øger din risiko for at udvikle impotens. Det kan måske være motivation til at stoppe med at ryge.

De ikke så opmuntrende studier

Det er videnskabeligt bevist, at erektil dysfunktion bliver et større og større problem, alt efter hvor gammel du er. Dette skyldes forskellige årsager, blandt andet forskellige helbredsmæssige udfordringer, som vi møder med alderen, men også dårlige vaner, vi har haft igennem livet.

Tror du derfor, at du er på sikker grund bare fordi du er relativt ung, så kan du godt tro om igen. Problemer med at få den op at stå kan ramme alle aldersgrupper. Tilmed kan din rygning som ung, give dig problemer med impotens senere i livet. Dog viser det sig også i studier, at hvis du stopper mens, du er ung, så har du gode chancer for at mindske risikoen for at blive impotent senere i livet. 1

Hvad siger statistikken?

For unge mænd er den mellem 15 og 20 % af problemer med erektionen kædet sammen med psykologiske faktorer såsom præstationsangst eller stress. Ud af de sidste 80 % kan cirka halvdelen af tilfældene kædes sammen med rygning. Det vil sige, at omkring 40 % af de unge mænd, der har svært ved at fuldføre et samleje på grund af manglende erektion, kan give skylden til rygning.

Jeg stopper bare med at ryge – hvorfor skal jeg bruge Viagra?

Hvis du stadig ikke har nogle symptomer og stadigvæk er under 30, så har du ret i, at et rygestop burde være nok. Du har stadig tid til at gennemføre et rygestop og ikke skulle have den potentielle langtidseffekt som impotens. Oplever du dog allerede nogle begynde symptomer, og har du været ryger i lang tid, så er det måske ikke så ligetil.

Langvarig eksponering for tobak, især i kombination med andre potentielle medicinske problemer og tilstande, kan forårsage skade på arterierne. Dette kan være et problem, der ikke lige er sådan til at fikse fra den ene dag til den anden. Skifter du livsstil så kommer potensen nok tilbage igen, men det kan tage noget tid. Derfor er Viagra ofte den hurtigste løsning til at få gang i sexlivet igen.

Hvorfor lige Viagra?

Som nævnt er impotens forårsaget af stivhed eller beskadigelse af blodkarrene, hvilket igen gør blodstrømmen i penis utilstrækkelig til at forårsage og opretholde en erektion. Viagra behandler dette problem med dets aktive ingrediens – sildenafil. Sildenafil virker gennem en kompleks række kemiske reaktioner ved at afslappe det glatte muskelvæv og tillade uhindret blodgennemstrømning i penis.

“Den lille blå pille” tilhører klassen af PDE-5-hæmmere, der har vist sig at være særdeles effektive til behandling af erektil dysfunktion. Potensmidlerne Cialis, Levitra og Spedra tilhører også denne klasse af lægemidler.  

Kilder:

  1. Do cigarette smokers with ED benefit from stopping? – BJU International – Wiley