Tamiflu er et lægemiddel til forebyggelse og behandling af influenza A og B. Med lægemidlet kan du mindske sygdomsforløbet med op til 2 dage, så du hurtigere er frisk igen. Lægemidlet er produceret og markedsført af medicinalvirksomheden Roche.
Da influenza skyldes en virus, så kan du ikke bruge penicillin eller anden bakteriehæmmende medicin til at slå sygdommen ned. De fleste må derfor væbne sig med tålmodighed og vente på, at sygdommen går over af sig selv. Med Tamiflu kan du dog forkorte dit sygdomsforløb, så du hurtigere kommer tilbage i balance.
Information på denne side
Hvordan virker Tamiflu?
Lægemidlet er en anti-viral behandling, der indeholder det aktive stof Oseltamivir. Stoffet hæmmer spredningen af influenza-virussen, ved at forhindre virussen i at trænge ind i nye celler i luftvejene. Derudover så stopper behandlingen udviklingen af ny virus.
For at kunne sprede sig har virussen brug for et enzym, som hedder neuraminidase. Dette enzym hjælper virussen rundt i kroppen, men det aktive stof oseltamivir binder sig til enzymet, hvilket dermed virker ved at forhindre yderligere virus i kroppen.
Behandlingen slår ikke den eksisterende virus ihjel, men ved at hæmme udviklingen af virussen, får kroppen arbejdsro til selv at slå virussen ned. Virussen forbliver derfor lokal, og det er meget nemmere for kroppens immunforsvar at få styr på virusinfektionen.
Det vil medføre, at du bliver rask 1-2 dage tidligere end uden behandlingen. For at opnå den bedste virkning af behandlingen, er det godt at tage det så hurtigt som muligt i sygdomsforløbet.
Behandlingen kan også bruges som forebyggende behandling i særlige tilfælde. Dette gælder blandt ved epidemier eller pandemier, hvor det er store dele af befolkningen, der er ramt infektionen. Det kan også bruges som forebyggende behandling for personer, der er i særlig risiko for at udvikle komplikationer i forhold til virusinfektionen.
Sådan bruger du behandlingen
Lægemidlet kommer som tabletform, og kan tages på forskellige tidspunkter i et sygdomsforløb eller formodet smitte.
1) Når influenzaen allerede er opstået, og du allerede har symptomer
I dette tilfælde er dosis:
Voksne og børn over 40 kg: 75 mg 2 gange i døgnet i 5 dage.
For mindre børn gælder anden dosis. Følg altid lægens eller indlægssedlens anvisning.
Behandling bør startes inden for 48 timer efter de første symptomer er startet. Efter dette er behandlingen mindre effektiv, da virus allerede vil have spredt sig til andre dele af luftvejene.
2) Forebyggende behandling, når du har været udsat for smitte, men ikke oplever symptomer endnu
I dette tilfælde er dosis:
Voksne og børn over 40 kg: 75 mg 1 gang i døgnet i 10 dage
Børn der vejer mindre end 40 kg., skal have en lavere dosis. Læs indlægssedlen eller spørg sundhedspersonale for præcis vejledning.
3) Forebyggende behandling, når du ikke har været udsat for smitte endnu
Dosis for voksne og børn over 40 kg.: 75 mg. 1 gang i døgnet i 6 uger.
Dosis skal i alle tilfælde sættes ned, hvis du har dårligt fungerende nyrer.
Følg altid lægens henvisning i forhold til hvor stor en dosis, du skal bruge og i hvor lang tid.
Bivirkninger ved Tamiflu
Når du tager lægemidler, vil der altid være en risiko for bivirkninger. Det er dog langt fra alle, der vil opleve bivirkninger, når de tager forebyggende eller behandlende influenza-behandling. Det er altid en god idé at sætte sig ind i hvilke mulige bivirkninger, der kan være ved at tage medicinen. På den måde ved du, hvad du skal være opmærksom på.
De mest almindelige er:
- kvalme
- opkastning
- hovedpine.
Mere end 10 % vil opleve disse symptomer.
Mindre end 10 % vil opleve nogle af følgende bivirkninger:
- feber
- smerter
- træthed
- maveproblemer
- hoste
- høfeber
- bihulebetændelse
- svimmelhed
- søvnløshed
- Forkølelsessår
- luftvejsinfektioner
- øresmerter
- øjenbetændelse
Det er vigtigt at gå til lægen, hvis du oplever generende bivirkninger ved medicinen.
Der kan i mere sjældne tilfælde opstå malvorlige bivirkninger som hjerterytmeforstyrrelser, allergiske reaktioner og kramper. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis du oplever nogle alvorlige bivirkninger eller du føler dig utilpas efter at have taget medicinen, skal du kontakte en læge med det samme.
Hvem egner sig til behandlingen?
De fleste kan bruge behandlingen til forebygge eller behandle influenza. Har du problemer med nyrerne, er det ikke en anbefalelsesværdig behandling. Derudover så bør gravide og ammende kvinder kun bruge behandlingen under særlige forudsætninger, fx hvis der er en pandemi med influenza A.
Ofte bruges behandlingen til folk, der er særligt sensitive overfor influenza eller som vil have større risiko for at udvikle komplikationer, hvis de bliver smittede med virussen. Den kan dog bruges af de fleste til at forkorte sygdomsforløbet.
Tamiflu versus influenzavaccination
En behandling med Tamiflu kan ikke erstatte en influenzavaccination. Når du får en vaccination vil den beskytte dig mod, at sygdommen overhovedet opstår. Tamiflu kan kun gøre sygdomsforløbet kortere eller forebygge sygdommen til et vist niveau i særlige tilfælde. Det er ikke anbefalelsesværdigt at tage lægemidler unødigt, og det er derfor kun i særlige tilfælde Tamiflu bør bruges som forebyggende behandling.
Har du et svagt immunforsvar eller er der andre årsager til, at en influenzavirus måske ville kunne udvikle sig til alvorlige komplikationer, så er en influenzavaccination en bedre beskyttelse end Tamiflu.
Er Tamiflu på recept?
Ja, når du vil bruge Tamiflu som behandling eller forebyggelse af influenza, skal du bruge en recept fra en læge. Da der kan forekomme bivirkninger og det ikke er alle, der er egnede til behandlingen er det vigtigt, at der er en læge, der vurderer om du er egnet til behandlingen. Fordelen for dig ved at bruge lægemidlet, skal være større end risikoen for eventuelle bivirkninger. Det vil en læge vurdere. Når du har fået en recept, kan du hente medicinen på apoteket.
Det kan i nogle byer være svært at få en tid til læge akut eller inden for kort tid. Derfor kan det give problemer med at nå at få medicinen inden for 48 timer af sygdomsforløbets start. Da virkningen er begrænset efter 48 timer efter de første symptomer starter, så er der ingen grund til at tage medicinen som behandlende lægemiddel. I disse tilfælde må du vente på, at sygdommen går væk af sig selv.
Kan man købe Tamiflu online?
Ja, det kan man godt. Tamiflu kan købes på godkendte online klinikker. Her vil en læge gennemgå din sundhedsstilstand og vurdere hvorvidt, du er egnet til behandlingen eller ej. Vurderer lægen, at Tamiflu vil være en fornuftig behandling til dig, så udskrives en recept i dit navn. Denne vil blive sendt til et registreret apotek, som vil sende behandlingen direkte til dig med posten inden for kort tid.
Det kan være hurtigere at købe behandlingen online i forhold til at skulle bestille en tid hos en læge, hvor der kan være ventetid. Derudover risikere du at smitte andre, hvis du tager op til lægen og er smittet med influenza.
Fordele ved at købe Tamiflu online er:
- Du behøver ikke at forlade dit hjem, så du kan blive under dynen, hvis du føler dig syg
- Du skal ikke vente på en tid hos lægen, og kan derfor komme i gang med behandlingen hurtigt