Influenza er en infektionssygdom, der er forårsaget af influenzavirussen A-, B- eller C. Med den rette behandling kan sygdomsperioden forkortes betydeligt, så du hurtigere kommer dig over infektionen.

Virussen angriber luftvejene og særligt de nedre luftveje kan blive ramt. Det er en utrolig smitsom sygdom, der nemt kommer i omløb på arbejdspladser og institutioner. Det er normalt ikke en farlig sygdom, men for nogle ældre og svage mennesker, kan det udvikle sig til alvorlige komplikationer. Derfor bliver mange vaccineret mod sygdommen.

Sygdommen kan ramme alle aldre og på alle tidspunkter af året. Dog er højsæsonen i vinterhalvåret, hvor der fra tid til anden ses epidemier.

Information på denne side

Symptomer på influenza

Influenza kan pludseligt opstå med høj feber og kulderystelser, som kan ledsages af ømme muskler, hovedpine og generel utilpashed. Der kan også være synkesmerter og hoste. Man føler sig typisk meget syg og er nødt til at blive i sengen.

Nogle af de mest almindelige symptomer på influenza kan ses i tabellen:

Muskelsmerter

Feber

Kulderystelser

Hovedpine

Snue og løbende næse

Tør hoste

Ømme led

Ondt i hals og svælg

Træthed

Generel utilpashed

Brystsmerter

Manglende appetit

Influenza uden feber

Det er forskelligt hvor høj feber, du får under en influenzainfektion, men ofte ligger den på mellem 38 og 40 grader. Har du nogle af symptomerne på virussen uden at have feber, kan der eventuelt være tale om en anden sygdom fx forkølelse. Det kan nogle gange være svært at skelne mellem de to sygdomme, men influenza føles oftest værre og er mere alvorlig end en forkølelse. De to sygdomme skyldes to forskellige typer virus, og er derfor ikke relateret til hinanden.

Influenza varighed

Det er forskellige fra til person til person hvor længe influenza varer. Typisk vil man være syg i 2-5 dage, hvis det er et ukompliceret sygdomsforløb. Det er dog meget normalt, at man vil føle sig træt og uoplagt i lang tid efterfølgende. Nogle vil måske føle sig på lavere energiniveau i flere uger.

Udvikler sygdommen sig til fx lungebetændelse eller bihulebetændelse, så kan sygdommen vare i længere tid. Udvikler det sig, så bør du opsøge læge. Har du ikke fået det bedre inden for en uge, så kan det være en grund til at opsøge en læge.

Med medicin mod influenza kan du mindske tiden, hvor du føler dig syg. Tamiflu et et lægemiddel, der kan hæmme udviklingen af virussen. Læs mere om det længere nede i artiklen.

Influenza smitte

Virussygdommen er en utrolig smitsom sygdom, da den sidder i luftvejene og derfor nemt bliver spredt. Sygdommen spredes blandt andet ved nys og hoste, der kan sende viruspartiklerne ud i luften og videre til andre mennesker. Den kan også smitte via hænder, hvis du fx har nyst i din hånd og bagefter rører ved et håndtag, som andre efterfølgende rører ved. 1

Hvor længe smitter influenza?

Smitten spreder sig ofte hurtigt, fordi du kan smitte allerede inden, du selv får symptomerne på sygdommen. Typisk kan du smitte fra 1-2 dage før symptomerne starter, til én dag efter din feber er væk. Børn kan dog bære smitten i længere tid efter feberen er væk.

Inkubationstid influenza

Influenza inkubationstiden er typisk 1-4 dage. Inkubationstiden dækker over den periode, der går fra du bliver smittet, til du får symptomerne. Derfor kan det være svært at sige præcis, hvornår du er blevet smittet og på hvilken måde. Du kan også være blevet smitten i udlandet eller på vej i en flyver, og så først få symptomerne flere dage efter, når du er hjemme igen.

Influenza epidemi

Normalt når man har haft en influenzavirus, så vil man udvikle en modstandsdygtighed overfor lige netop den virus. Det betyder, at man ikke får samme type virus to gange. Da sygdommen kan udvikle sig via mutationer, så kan man nogle år ramme en type, som befolkningen ikke er modstandsdygtig overfor. Da sygdommen samtidig er meget smitsom, så ses det cirka hvert 5. år, at der sker en egentlig epidemi. Her vil det typisk være op mod 20 % af befolkningen, der får smitten, fordi der ikke er immunitet overfor den nye version af virussen. Det samme kan gælde, hvis det er virus B. Da de der er vaccinerede mod sygdommen er vaccineret mod virus A, vil flere være modtagelige overfor en infektion, når det er B-varianten, der er på spil.

Influenza-behandling

Da sygdommen er en virusinfektion vil penicillin eller andre former for antibiotika ikke hjælpe med at kurere sygdommen. Antibiotika hjælper kun ved bakterielle infektioner, og vil derfor ikke have nogen virkning på denne virussygdom. Varer symptomerne på influenza i mere end en uge, så kan det være tegn på, at der er bakterielle infektioner såsom lungebetændelse, bihulebetændelse eller mellemøresbetændelse. Dette kan behandles med antibiotika, hvis det er bakterier, der er skyld i infektionen.

Medicin mod influenza

Selvom antibiotika ikke vil hjælpe med virusinfektionen, så findes der andre typer medicin, der kan afhjælpe ubehaget.

Tamiflu er en behandling til influenza, der hjælper med at forkorte sygdomsforløbet. Den hæmmer virus ved at trænge ind i nye celler, så ny virus ikke kan opstå. Typisk er det ældre mennesker eller folk i risikogruppen for at udvikle alvorlige komplikationer, der får udskrevet medicinen.

Derudover kan almindelige hovedpinepiller med fx paracetamol hjælpe med at holde feberen nede og afhjælpe muskelsmerter og hovedpine.

Har du løbende næse samtidig, kan en næsespray gøre det nemmere at trække vejret ordentligt. Forskellige typer hostemedicin kan hjælpe på tør hoste, så du kan sove bedre om natten.

Influenzavaccination

Der findes en vaccination mod influenza, som skal gives i oktober inden højsæsonen for sygdommen går i gang. Beskyttelsen varer kun i 6 måneder, og derfor skal man have vaccinationen hvert år.

Typisk anbefales den til personer, der er mere udsatte for at få alvorlige komplikationer af virussen, eller som er i større risiko for at få sygdommen.

Dette gælder blandt andet:

  • Personer over 65 år
  • Gravide, der ofte oplever værre symptomer end andre
  • Kronisk syge personer fx lungepatienter eller personer med diabetes
  • Personer med nedsat immunforsvar
  • Personale på plejehjem eller i sundhedssektoren

Hvad kan du selv gøre?

Der er mange ting, du selv kan gøre for at have det bedre under din sygdomsperiode.

  • Hvil dig og hold dig i ro, mens sygdommen er allerværst. Forsøg derefter at bevæge dig let
  • Sov så meget som muligt
  • Drik rigeligt med væske, da du taber meget væske, når du har feber
  • Undgå at drikke alkohol og ryge, da det kan forlænge den periode, du er syg
  • Tag smertestillende og febernedsættende medicin. Glem dog ikke stadig at holde dig i ro.
  • Benyt dig eventuelt af hostemedicin, som kan gøre din nattesøvn bedre og mere rolig
  • Drik urtete hvis du har ondt i halsen og har brug for lindring
  • Undgå koffeinholdige drikkevarer som cola og kaffe, da det kan gøre det sværere at sove
  • Sæt din yndlingsserie på TV´et og forkæl sig selv så meget som muligt
  • Undgå at gå på arbejde i de dage, hvor du bærer smitten, så du ikke overfører den til andre
  • Hvis symptomerne ikke forsvinder efter en uge, så opsøg en læge for at undersøge, om der er opstået bakterielle komplikationer

3 myter om influenza

Der findes mange myter om virussygdommen, som ingen hold har i videnskaben. Her kommer 3 af de mest almindelige.

Myte #1: C-vitamin får sygdommen til at gå væk

Nej, det hjælper ikke at tage store mængder af C-vitamin. Kroppen kan kun optage en vis mængden om dagen, alt derudover ryger ud af systemet. Det er altid godt at få rigeligt med vitaminer og mineraler, men der er intet bevis for at ekstra C-vitaminer hjælper med at fjerne en influenza. 2

Myte #2: Influenza er en slem forkølelse

Selvom nogle af symptomerne kan være sammenfaldende, så har de to sygdomme intet med hinanden at gøre. Det er forskellige typer virus, der er årsag til sygdommene. Derudover så rammer influenzaen ofte de nedre luftveje og kan i værste fald ramme lungerne, hvor en forkølelse påvirker næsesvælget og næsen.

Myte #3: Du smitter kun når du hoster og nyser

Nej, du kan smitte så længe, du har virus i kroppen. Dog sker smitten ofte via host og nys, hvor sekret kommer fra hals, lunger og næse, som kan bæres via luften til andre mennesker. Men du kan smitte allerede dagen inden, du selv får symptomerne, selvom du hverken nyser eller hoster endnu.

Kilder:

  1. Influenza  – netdoktor.dk
  2. 10 myter om influenza  – Videnskab.dk