Anafylaktisk chok (anafylaksi) er en ekstremt alvorligt, og endda livstruende allergisk reaktion, der bl.a. er dokumenteret for at ende med dødeligt udfald. Det kræver akut medicinsk hjælp, der kan være enten professionel eller selvforvaltet (som i form af adrenalinpenne som EpiPen)
Information på denne side:
En anafylaktisk reaktion opstår, når kroppens immunsystem overreagerer ved tilstedeværelsen af et givet udløserstof. De primæere syndere for anafylaksi er de kemikalier, som naturligt produceres og frigives af kroppen, når der opfattes en trussel, herunder immunglobulinantistoffer (igE) og histamin. Når de er frigjort, vil disse stoffer forårsage en betydelig hævelse i de forskellige blodkar i hele kroppen.
Hvad er symptomerne på anafylaktisk chok?
Under en anafylaktisk reaktion kan nogle af de følgende symptomer manifestere sig:
- Hurtig eller svag puls
- Hududslæt
- Kvalme eller opkast
- Hævede øjne, læber eller ekstremiteter
- Døsig- og svimmelhed
- Åndedrætsbesvær
- Hævelser i mund
Er jeg i farezonen for at opleve en anafylaktisk reaktion?
Selv om der ikke er nogen fuldkommen sikker måde at teste eller bekræfte, om du risikerer at opleve anafylaktisk chock, er der visse risikofaktorer, som de medicinske sagkyndige har identificeret gennem årene. Heldigvis er anafylaktiske reaktioner ret sjældne, og det er ikke så almindeligt, at folk oplever dem uden forudgående advarsler eller indikationer som:
- Tidligere tilfælde af anafylaksi
- Kraftig allergi eller astma
- Familiehistorik med anafylaksi
Ved hjælp af disse vigtige faktorer og nogle andre indikationer bestemmer din læge din risiko for denne alvorlige reaktion. Hvis han vurderer, at du tilhører højrisikogruppen, kan han anbefale at gennemgå yderligere test for at identificere de nøjagtige allergiudløsere.
Husk dog, at der ikke er nogen test, der vil være i stand til at give dig en præcis indikation af hverken alvorligheden af din potentielle reaktion eller sandsynligheden for faktisk at opleve anafylaksi. Men de kan give dig værdifulde oplysninger om, hvilke udløsere du bør undgå, og om du bør tage visse lægemidler, herunder at holde nødmedicin, der skal holdes tæt på kroppen.
Nogle af de anbefalede tests omfatter1:
Hudprøve
En hudprøve er utvivlsomt den mest almindelige måde at få testet sin allergi på. Det indebærer at få prikket hul i huden samt at udsætte den for meget små mængder af forskellige allergener. Derefter kan reaktionen vurderes præcist, og de allergener, der forårsager reaktionen, vil gøre huden kløende og rød i udseende, mens andre allergener ikke vil forårsage nogen reaktion overhovedet. Som følge heraf vil lægen være i stand til at fortælle dig præcist hvilke allergener du bør undgå.
Blodprøver
Det er temmelig ligetil at tage en blodprøve: det indebærer at man tager en blodprøve og sender den til analysering. Dér vil prøven blive testet med forskellige allergener. Dette omfatter, at blodprøver er ens i deres essens for hudprøver, hvor den største forskel er, at den person, der bliver testet, ikke er direkte involveret og ikke direkte oplever potentielle allergiske reaktioner.
Før en maddagbog
Selvom det ikke rigtigt er en form for test, kan det være meget nyttigt at holde en maddagbog ift. at spore fødevareallergier. Det indebærer at nedskrive alle de fødevarer, du spiser, og potentielle reaktioner, du muligvis måtte opleve for at finde en mulig sammenhæng mellem bestemte typer fødevarer og symptomer på dine allergier.
Undersøgelser for andre tilstande
I nogle tilfælde, især hvis allergiens årsag viser sig at være ret vanskeligt at identificere, kan lægen anbefale at tage visse trin for at udelukke andre tilstande, der kan forårsage de symptomer, du oplever. Nogle af de forhold, der oftest er identificerede som allergier, omfatter panikanfald, immunforstyrrelser og autoimmune tilstande, hjerte- og lungesygdomme samt anfald.
Hvad kan udløse reaktionen?
Anafylaksi kan teoretisk set forårsages af ethvert allergen, som kan forårsage en allergisk reaktion. Men i praksis forholder det sig sjældent således, og de dokumenterede tilfælde af anafylaksi er normalt forårsagede af et meget mere begrænset antal irritanter.
De mest almindelige omfatter:
- Fødevarer: nødder, skaldyr, fisk, mælk, æg
- Insektstik og -bid: hvipsestik, bier, gedehamse, myrer
- Latex
- Kontrastmidler
- Medicin: aspirin, ibuprofen, antibiotika (f.eks. penicillin)
Anafylaktiske vs. allergiske -reaktioner: hvad er forskellen?
Blandt den almene befolkning er der stadig stor forvirring omkring forskellen mellem en allergisk reaktion og anafylaksi. Men mens de to er virkelig nært beslægtede, er der vigtige og bemærkelsesværdige forskelle mellem dem.
Lad os starte med allergisk reaktion – det sker, når personen kommer i kontakt med nogle af allergenerne, at kroppens immunsystem vil misidentificere som trusler, der ligner infektioner. Som reaktion vil det frigive visse kemikalier til det berørte område. For mennesker, der lever med høfeber, betyder det for eksempel at opleve kløende øjne eller nysen, hvis pollenpartiklerne trænger ind igennem kroppen via øjne eller næse.
På den anden side er anafylaktisk reaktion ikke nær så lokaliseret: det sker, når histamin frigives i blodbanen og således forårsager en langt mere omfattende reaktion på niveauet af en hel krop. Mest almindeligt manifesterer det sig som hævelse af forskellige kropsdele, hududslæt over hele kroppen samt åndedrætsbesvær. Hertil kommer, at anafylaksi er meget behændigt i starten, og selvom der kan være en lille forsinkelse mellem eksponeringen og de første symptomer. Når først symptomerne manifesterer sig, forværres tilstanden hurtigt i løbet af få minutter.2
Kan jeg forebygge anafylaksi?
Der er forskellige måder, du kan reducere risikoen for at opleve anafylaksi eller minimere sværhedsgraden af symptomerne på, men der forekommer ingen fuldkommen metode for at sikre, at det ikke opstår. Alle de forskellige forebyggelsesmetoder kan overordnet inddeles i to hovedkategorier: undgåelsesstrategier samt forebyggende medicin.
Når det kommer til undgåelsesstrategierne, omfatter disse de forskellige måder at undgå dine udløsere på. Det siger selvfølgelig sig selv, at den første forudsætning for dette faktisk er at kende til dine udløsere. Dette kan kræve, at du gennemgår tests og finder ud af hvilke allergener du reagerer på. Først da kan du udarbejde effektive strategier for at minimere eksponeringen. For nogle allergier bliver det lettere end for andre. For eksempel er det lettere at undgå mad, du er allergisk over for end at undgå pollen.
Hvordan behandles det?
Eftersom vi nu har adresseret farerne og de potentielt livstruende egenskaber af anafylaksi, så lad os slutte positivt af. Heldigvis kan langt de fleste anafylaktiske reaktioner behandles meget vellykket, og kun ca. 1% af alle rapporterede hændelser resulterer i dødelige udfald. Almindeligvis behandles anafylaksi med adrenalinpenne, som er grundlaget for den primære nødmedicin for denne tilstand, og indskydes via intramuskulær injektion. På den anden side har en høj koncentration af rent ilt, der leveres direkte i luftvejene, vist sig at være en ret succesfuld måde at lindre symptomerne på. Endelig kan medicin, der tilhører en klasse af antihistaminer eller kortikosteroider, anvendes både til behandling af øjeblikkelige symptomer på anafylaksi og for at forhindre, at det forekommer i første omgang (eller forekommer med mindre intensitet), når de indskydes inden udsættelse for allergenet.
Kilder:
