Alene i Danmark er hundredetusindevis af mennesker berørte af mindst én form for allergi, hvor en samtidig forekomst af anden art også er temmelig forekommende. I øvrigt er dette tal konstant stigende, især blandt børnene. Men hvad er allergi egentlig, og hvem har risiko for at blive berørt?
Information på denne side:
I starten er det vigtigt at skelne mellem allergi og allergisk reaktion. Mens førstnævnte er et begreb, der angiver forudsætningen for en allergisk reaktion, indebærer denne reaktion en række af karakteristiske symptomer forårsaget af overreaktioner i kroppen grundet tilstedeværelsen af harmløse stoffer, som fejlagtigt identificeres af immunsystemet som truende.
Når dette sker, begynder kroppen at producere immunglobulin e (IgE), antistoffer, som derefter transmitteres til det område, hvor den opfattede trussel er registreret. Derfor kan symptomerne variere afhængigt af formen af udløser, som forårsager den allergiske reaktion.
Lad os nu kaste et nærmere blik på symptomerne.
Hvad er kendetegnene for en allergisk reaktion?
Som nævnt kan allergisymptomer variere betydeligt, især blandt reaktioner på forskellige typer udløsere. De mest almindelige områder i kroppen, hvor symptomerne manifestere sig, omfatter hud, luftveje, det kardiovaskulære system og mave-tarmkanalen. Naturligvis er fødevarallergier mest tilbøjelige til at producere symptomer relateret til mave-tarmkanalen, mens luftbårne udløsere påvirker åndedrætssystemet osv.
De mest almindelige former for reaktioner omfatter:
- Høfeber
- Bihulebetændelse
- Løbende eller tilstoppet næse
- Nysen
- Kløe
- Konjunktivitis (betændelse i øjets bindehinde)
- Øjenbetændelse
- Rødme i øjnene
- Øget aktivitet i tårekirtlerne, som resulterer i rindende øjne
- Åndedrætsbesvær
- Luftvejsinfektioner
- Hoste
- Hvæsen
- Stakåndet
- Brystsmerter
- Nældefeber
- Rød eller øget udslæt
- Kløende hud
- Ujævn hudtekstur
- Angioødem
- Hævelse under huden
- Opstår i ansigt, læber, øjne, på hænder og fødder
- Også tilstedeværende samtidig med urticaria
- Kan lede til anafylaksi
- Mavesmerter
- Abdominal ubehag
- Diarré
- Opkast
- Hudeksem
- Tørre, kløende, røde hudpletter
De alvorligste reaktioner, uanset årsagen eller den eksakte udløser, kan resultere i anafylaktisk chock, som er en alvorlig og potentielt dødeligt fænomen.1
Hvornår kan det udvikle sig?
Allergier kan manifestere sig på et hvilket som helst tidspunkt i en persons liv, hvilket kan gøre dem særligt farlige. For eksempel kan du have været udsat for et bestemt stof i hele dit liv uden nogen reaktion, hvor dette pludselig ændrer sig uden forudgående advarsel.
F.eks pollenallergi, som berører cirka 900.000 danskere, forekommer hyppigt blandt individer i alderen 5-40 år, hvor af symptomerne aftager hos de fleste efter 30 årsalderen. Dog er det ikke alle former for allergi, som aftager hos de fleste berørte med tiden.
Er jeg i farezonen?
Mens enhver kan udvikle en form for allergi, uanset alder, køn eller generel helbredstilstand, synes der at være arveligt anlæg i betydelig grad. Mere specifikt har undersøgelserne i de genetiske sammenhænge vist, at mennesker med en allergisk forælder har omkring 33% risiko for selv at udvikle allergi, mens dem hvor begge forældre er ramte har så meget som 70% risiko for selv at blive berørte.
Mens denne forskning har formået at kaste lys over de overordnede risici for at udvikle allergi, siger det ikke noget om typen man kan udvikle. Så mens forudsætningerne er arvelige, er de nøjagtige karaktertræk af tilstandene og de eksakte udløsere det ikke.
Hvad indebærer det at have genetisk anlæg?
Arvelige faktorer er direkte bundede til den øgede produktion af IgE-antistoffer, en tilstand som medicinske sagkyndige kalder atopi. Selvom det er atopisk betyder det ikke nødvendigvis, at du vil udvikle en allergi overfor bestemte udløsere, øger det stadig signifikant risikoen for, at immunsystemet reagerer uforholdsmæssigt. Ud over de genetiske faktorer spiller dit miljø også en rolle ift. at øge chancerne for at udvikle allergi. Disse faktorer omfatter:
- Overdrevent brug af antibiotika
- Udsættelse for dyrehår eller støvmider
- Udsættelse for tobaksrøg gennem barndommen
Hvilke typer forekommer?
Da allergiske reaktioner er en fejlagtig overreaktion af immunsystemet pga. et hvilket som helst harmløst stof, kan man i teorien være allergisk over for hvilket som helst stof, som florerer ude såvel som inde. I praksis kan udløserne imidlertid organiseres i en række mindre grupper, der dækker de fleste dokumenterede tilfælde.
Luftvejsallergier
Respiratoriske udløsere forårsager en karakteristisk reaktion ved indånding. På grund af dette er symptomerne hovedsageligt begrænset til luftvejene. De mest almindelige udløsere fra denne kategori omfatter:2
- Pollen
- Skimmel eller mug
- Dyrehår
- Støvmider
Kontakteksem
Kontaktallergier forårsages af allergener, der kommer i direkte kontakt med huden. Når det sker, vil immunsystemet opfatte udløseren som en infektion, der forårsager en række karakteristiske symptomer. Mest almindelige kontaktallergener omfatter:3
- Latex
- Insektbid og -stik
Fødevareallergi
Som navnet antyder, opstår fødevareallergier, når allergenerne indtages. Når immunsystemet fejlagtigt identificerer bestemte typer fødevarer som trusler, vil den begynde at producere IgE antistoffer i for store mængder. De mest almindelige udløsende fødevarer omfatter:
- Frugter
- Æg
- Nødder
- Fisk og skaldyr
Det er også værd at nævne, at medicin også kan udløse reaktioner, og oftest tilhørere disse former for medicin følgende kategorier af farmaceutiske forbindelser:4
- Antibiotika
- Bedøvelsesmidler
- Kontraststoffer som anvendes under røntgenundersøgelser
Allergitendenser – hvorfor er de stigende?
Fra nu af er der ingen konsensus i de medicinske kredse, når det kommer til forklaringerne af stigningen i forekomsten af allergier. Denne stigning er imidlertid bestemt ikke omstridt. Alligevel er det vigtigt at nævne, at det er begrænset rent geografisk: til de vestlige lande og industrialiserede lande, hvilket således krediterer teorien om, at en stigning i luftforurening og fald i tidlig eksponering for skadelige mikroorganismer spiller en afgørende rolle.
Mens luftforurening er forholdsvis selvforklarende, er faldet i eksponering for bakterier som årsag til allergiforøgelse værd at diskutere. Denne teori stammer fra den såkaldte hygiejnehypotese, der anyder, at vi i dag ikke udsættes for samme mængde bakterier i en tidlig alder som førhen: hovedsageligt på grund af øget brug af rengøringsmidler og manglende kontakt mellem børn og gårddyr. På grund af dette anfægter hypotesen, at vores kroppe ikke udvikler sig som et stærkt og robust immunsystem som det var tilfældet tidligere, hvilket gør problemer med overreaktion på harmløse stoffer langt mere sandsynligt.
Allergi er også et vanligt ildebefindende blandt børn, og særligt mht. allergi i skolen er der visse ting, du bør tage højde for.
Kilder:
