Et astmaangreb opstår, når en person udsættes for astma-trigger eller et allergen. Det sker, når der er en akut forværring af almindelige symptomer som hoste, hvæsen, tæthed i brystet og besværet vejrtrækning. De sædvanlige udløsere, der er ansvarlige for dette, kan være meget varierede, lige fra pollen og støvmider til intense følelser, vejrforhold eller fysisk aktivitet.
Information på denne side
Hos astmatikere reagerer kroppens immunsystem hårdt og dramatisk på forekomsten af allergener, som opfattes som trusler mod organismen, som vores biologiske forsvar derefter forsøger at bekæmpe ved at skabe et inflammatorisk respons i luftvejene. Dette er den fysiologiske årsag til astmaanfald.
Astmaanfald sker dog ikke altid, så snart en udløser er mødt – nogle gange kan det tage flere timer eller endda dage efter eksponeringen, indtil de sædvanlige symptomer viser sig.
Hvordan ved du om det er et astmaanfald?
Et anfald er normalt rimeligt nemt at genkende. De mest almindelige symptomer er:
- Ekstreme vejrtrækningsproblemer, der gør det vanskeligt at foretage hverdagsaktiviteter
- Manglende respons til normal brug af anfaldsmedicin
- Forværring af almindelige astmasymptomer (åndenød, tæthed i brystet, hvæsende vejrtrækning)
- Accelererende vejrtrækning
- Følelsen af mangel på luft
- Mavesmerter (hos nogle, normalt yngre astmatikere)
Hvad bør jeg gøre under et anfald af astma?
Hvis du oplever et astmaangreb, er det vigtigt at forsøge at forblive rolig – det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Akut opståen af symptomer er meget ubehageligt, og hos dem, der er ramt af mere alvorlige undertyper af astma, kan det være meget farligt. Men der er nogle ting, du kan og bør gøre – fra at bruge din anfaldsinhalator til at sikre korrekt lægehjælp om nødvendigt. Som en generel retningslinje skal du sørge for at:
- Sid dig ned og prøv at slap af. Forsøg ikke at lægge dig ned
- Tag et sug fra din inhalator til indånding hver 30-60 sekund afhængigt af den maksimale dosis af din medicin
- Hvis du ikke har en inhalator til at mildne symptomerne, skal du ringe til en ambulance, eller hvis symptomerne ikke dæmpes efter brug af medicin.
- Hvis ambulancen ikke er der inden for 10 til 15 minutter, skal du gentage brugen af din inhalator
Når du er kommet dig over anfaldet, så er det en god idé at spørge din læge til råds i forhold til ændring af din medicin, så et anfald ikke sker igen.
Er der nogen tidlige advarselssignaler for et astmaangreb?
For nogle kan et astmaanfald ske ganske pludseligt uden forudgående advarsel, mens andre astmatikere kan lære at genkende forskellige tidlige advarselstegn i løbet af deres behandling. Hvis du er bekendt med dine tidlige symptomer, vil du have en betydelig fordel – yderligere tid til at handle og muligvis forhindre at opleve et fuldt udviklet astmaangreb.
Forværringer af astmasymptomer kan forekomme når som helst på dagen, herunder efter at have sovet. Symptomer ved nattetide er ifølge nogle medicinske eksperter relativt pålidelige indikationer på, at et astmaanfald vil komme snarligt. Bortset fra dette hævder nogle, at der er andre tegn, du kan bemærke før det et anfald er en realitet:
- Øget behov for at bruge din anfaldsmedicin
- Øget hyppighed, især om natten
- At miste pusten hurtigere end normalt
- Generel svaghed
- Søvnløshed
- Et fald i peak flow aflæsninger
- Humørsvingninger, især bliver let irriteret og ked af det
Hvis du oplever nogen af disse symptomer, må du ikke ignorere dem! Selvom de ikke direkte fører til et øjeblikkeligt astmaangreb, kan de indikere, at din tilstand ikke styres, så den skal og ikke er under kontrol. Lav en aftale med en læge for at diskutere forværringen af symptomer og gennemgå din medicin og behandlingsplan.
Hvordan kan jeg forebygge et astmaanfald?
Der er flere trin, du kan tage for at reducere chancerne for at opleve anfald af astma. De nedenfor beskrevne metoder gælder alle astmatikere, uanset hvor alvorlig deres tilstand er.
- Gå til regelmæssige undersøgelser hos din læge
- Sørg for at tage medicin som foreskrevet
- Sørg for, at du bruger din inhalator korrekt
- Oprethold en sund vægt
- Undgå dine kendte triggere så godt som muligt
- Undgå tobaksrøg og få hjælp til at holde op med at ryge, hvis du selv er en ryger
- Gå til regelmæssige vaccinationer, fx influenza
- Hold styr på dine astmasymptomer – hvornår opstår de? efter visse aktiviteter?
- Hold dig til din personlige astmahandlingsplan 1
Astmaanfald kan være skræmmende, men ved at forblive rolig, handle rettidigt og tage de nødvendige forholdsregler, kan du undgå dem og dermed forhindre komplikationer og potentielt fatale konsekvenser.
Moderne astmemedicin, såsom Ventolin eller Seretide, har vist sig at være exceptionelt gode i håndteringen af denne tilstand. Ved at bruge dem ordentligt og tage visse forholdsregler, reducerer du signifikant chancerne for at opleve astmaanfald. Effektiviteten af moderne astmahåndteringsmetoder og -teknikker er præcis det, der gør det muligt for de fleste astmatikere at nyde et sundt og helt normalt liv.
Kilder:
