På trods af alle sine fremskridt og udviklinger kæmper moderne medicin stadig med sin over-afhængighed af antibiotika. Faktisk, hvis der er et aspekt af medicin, som vi plejer at tage for givet, er det helt sikkert antibiotika. Vi behandler alt fra simple øre- eller halsinfektioner til kønssygdomme eller andre former for bakterielle infektioner med antibiotika. Og det er ikke uden grund – bakterielle infektioner er meget almindelige, vidtrækkende og kan påvirke mere eller mindre alle dele af os. Derudover kan de forårsage alvorlig skade, når de bliver ubehandlet.
I de fleste udviklede lande betragtes en simpel infektion, som noget der nemt behandles med antibiotika og så går det væk igen. Men er det virkelig så simpelt? Det skal vi kigge nærmere på her.
Information på denne side
Hvad er antibiotikaresistens?
Antibiotikaresistens er et stadigt voksende problem med moderne medicin, selv om det er et relativt undervurderet emne. Begrebet bruges til at betegne en uønsket bivirkning af vores stadigt stigende afhængighed af antibiotika, hvilket er udviklingen af immunitet mod antibiotika.
Dette har været forventet i et vist omfang. For at sætte det i et andet perspektiv er evolutionen af en hvilken som helst befolkning bestemt af tilfældige mutationer og selektionsfaktorer som beskrevet ved klassisk evolutionsteori. En bestemt egenskab kan tilfældigt forekomme hos visse individer og hvis det giver et individ en fordel, er det sandsynligt, at det muterede gen vil blive videregivet til den næste generation af organismer.
Med hensyn til bakterier præsenterer vores brug af antibiotika selektionsfaktoren, og bakteriernes evne til at modstå behandling er ofte forskellen mellem reproduktion og døende. Det har været gældende i mere end 80 år. Infektioner, der blev anset for at være potentielt dødelige før 1930’erne, betragtes i dag som trivielle. Men på samme tid har vi uvilligt tvunget bakterier til at tilpasse sig og udvikle sig for at overleve, og den største fordel, de kan få i den moderne verden, er resistens over for antibiotika. Det sikre bakterierne overlevelse.
Med rette forhold som temperatur og tilstedeværelse af næringsstoffer kan nogle bakteriearter reproducere sig hvert 20. minut ved at opdele i to identiske datterceller. Hvad det betyder er, at en bakterie i ideelle betingelser kan generere så meget som 2 millioner bakterier med samme genetiske egenskaber på så lidt som 7 timer! Denne multiplikationshastighed er noget, der aldrig kunne opnås ved mere komplekse organismer. Og det er netop dette, der giver encelleorganismer en fordel – de reproducerer hurtigere, så de også kan udvikle sig hurtigere end nogen anden mere kompleks organisme på planeten, hvilket gør antibiotikaresistens til en reel og aktuel trussel. 1
Hvad er årsagen til antibiotikaresistens?
Det er biologisk uundgåeligt for enhver organisme at udvikle sig og mutere for at overleve – det er selve grundlaget for livet på Jorden, som vi kender det. Med dette i tankerne er det ikke overraskende, at når et nyt antibiotikum udvikles og tages i brug, vil det forblive effektivt i en meget begrænset periode, hvorefter bakterierne formodes at bekæmpe den og blive immun over for det.
Det er kun naturligt for infektiøse bakterier at udvikle forsvar mod behandlinger, der bruges til at bekæmpe det, og denne tendens udvikles yderligere af vores ekstreme af vores over-afhængighed af antibiotika.
I nogle tilfælde er brug af antibiotika berettiget og nødvendigt – for eksempel kan komplekse operationer eller kræftbehandlinger være næsten umulige uden antibiotika. Ligeledes kan mange infektioner med stor succes formindskes ved at ordinere denne type medicin. Men i alle disse eksempler er det yderst vigtigt, at antibiotika ordineres ordentligt og anvendes korrekt, og man bør ikke benytte sig af antibiotika, hvis det ikke er nødvendigt, da dette blot bidrager til yderliere resistens overfor medicinen.
Inden for behandling af kønssygdomme har der været et stigende problem med gonoré, som reagerer mindre og mindre på behandlingen. Det har ført til, at er nu bruges en kombination af to typer antibiotika til at slå infektionen ned. Dog er der en udvikling igang mod den såkaldte “super-gonoré”, som er en særligt udviklet type infektion med gonokokker-bakterien, som udvikler sig imod at blive helt resistent overfor behandling.
Hvad er fornuftig brug?
Når det kommer til lægens ansvar for at bidrage til den stadigt voksende antibiotikaresistens, kan vi nævne adskillige skadelige fremgangsmåder som udskrivelse af antibiotika på recept, når det egentlig ikke er nødvendigt (som i tilfælde af milde infektioner, der let kan overkommes alene af immunsystemet), vælge den forkerte type antibiotika, ordinere den forkerte dosis eller udstede behandlingen i for lang tid.
Enhver af disse metoder kan simpelthen tjene som en ekstra stressfaktor, som vil tvinge bakterierne til at udvikle sig hurtigere. Samtidig kan de være ineffektive i bekæmpelsen af den type bakterieinfektion, som ved forskrivning af den forkerte type antibiotika,, hvilket øger chancerne for, at de muterede bakterier vil sprede sig yderligere.
Spørgsmålet om patientansvar
Det er dog ikke kun læger, der kan forårsage dette problem – patienternes afgørelser spiller også en meget vigtig rolle. Uhensigtsmæssig brug af antibiotika omfatter praksis som at anmode om antibiotikabehandling, når det ikke er nødvendigt, hoppe over doser, ikke fuldføre behandlingsforløbet, spare tabletter til senere brug eller dele medicin med andre, der ikke selv har fået udskrevet medicinen af en læge.
For at reducere forekomsten af antibiotikaresistens blandt smitsomme bakterier, skal patienten selv også spille en mere aktiv rolle. Det er vigtigt kun at bruge antibiotika, når det virkelig er nødvendigt – det vil ikke kun hjælpe med antibiotikaresistensproblemet, men vil også holde immunforsvaret i form. Samtidig er receptpligtig udlevering af antibiotika strengt kontrolleret og styret af årtier med medicinsk viden – og det bør aldrig være op til den enkelte at bestemme brugen af medicinen.
Kilder:
