Overgangsalder kan gøres nemmere med hormonbehandling, der kan lindre symptomer som hedeture og inkontinens.

Hedeture, humørsvingninger og inkontinens er desværre virkeligheden for rigtig mange kvinder, der er kommet i overgangsalder – også kaldet menopause eller klimakterium. Overgangsperioden karakteriserer årene op til og årene efter en kvinde stopper med at have menstruation. Gennemsnitsalderen for menopausen er ca. 52 år, men det kan sagtens ske meget tidligere eller meget senere. Nogle oplever de første symptomer helt ned i 30´erne, mens andre stadig har deres menstruation op i 60´erne. Alle kvinder er forskellige og vil opleve perioden helt individuelt. Det betyder også, at nogle vil være meget slemt plaget af symptomer, mens andre næsten ingenting mærker til det. Er du meget ramt er der heldigvis hjælp at hente. Udover at være opmærksom på sin livsstil, så findes der også hormonbehandlinger, der kan gøre livet nemmere, når man døjer med symptomer på overgangsalderen.

Information på denne side

Hvad sker der i overgangsalderen?

Vores hormoner er utrolig vigtige elementer i vores krop. De er med til at styre rigtig mange funktioner. Hormoner ændrer sig livet igennem. Særligt en kvinde oplever mange hormonelle forandringer fx i puberteten og under graviditet. I menopausen er det også hormoner, der er på spil. De behagelige symptomer opstår fordi, der sker ændringer i hormonniveauerne af østrogen og progesteron. Disse hormoner kaldes også de kvindelige kønshormoner. Når æggene i æggestokkene begynder at høre op, så nedsættes også niveauet af progesteron. Dette hormon dannes umiddelbart efter ægløsningen for at hjælpe ægget på vej, og når der ikke er flere æg, er der eller ikke brug for hormonet længere. Efter noget tid vil kroppen også stoppe med at danne østrogen, der er det andet kvindelige kønshormon. Det er denne markante ændringer af hormonproduktionen, der kan give symptomer på overgangsalderen.

Tidlig overgangsalder

Selvom aldersgennemsnittet for menopause ligger på omkring 52 år, så kommer nogle meget tidligere i overgangsfasen. Det kan være helt ned til starter af 30´erne. Selvom det er en naturlig proces, så kan det skabe store problemer, når det sker så tidligt i forhold til gennemsnittet. Først og fremmest er det problematisk, hvis man gerne vil have børn. Derudover så er der mange gener forbundet med denne tid. Der er blandt andet større risiko for hjertetilfælde og knogleskørhed. Derfor så er det vigtigt, at man snakker med en læge, hvis man oplever overgangsalder symptomer meget tidligt i livet. En måde man kan undgå mange af generne er ved hormonbehandling til tidlig overgangsalder. Læs mere om hormontilskud nederst på siden.

Symptomer på overgangsalder

Østrogen har en mange betydningsfulde funktioner i kroppen. Blandt andet er det med til at vedligeholde knoglerne samt at beskytte mod hjerte-kar-sygdomme. Derfor er der større risiko for forhøjet blodtryk, blodpropper og knogleskørhed, når man kommer i klimakteriet. Det kan være årsag til, at nogle vælger at få medicinsk behandling med hormoner. Særligt hvis man er kommet gået tidligt i overgangsalder. Faldet af kønshormonerne kan også give mere rynket hud og hårtab. Derudover er der ofte gener som hedeture, humørsvingninger og inkontinens forbundet med perioden. Nogle er mere plaget end andre. Er det et stort problem bør man søge læge for at få den bedste behandling. Her kan du få større indblik i de mest almindelige symptomer, og hvad du kan gøre ved dem.1

Oversigt: Overgangsalder symptomer

Hovedpine Smerter ved samleje Blødningsforstyrrelser Hedeture Tørre slimhinder Tørt hår Søvnløshed
Inkontinens Humørsvingninger Blærebetændelse Svedeture Hjertebanken Tør hud Knogleskørhed

Hedeture og svedeture

Hedeture er et af de mest almindelige og generende tegn på overgangsalder. Rigtig mange kvinder klager over netop denne gene, der viser sig ved overdreven svedproduktion. Det kan forekomme på alle tider af døgnet, men mange plages især om natten. Følelsen af intens varme kan Hvis det er rigtig slemt kan behandling med hormoner afhjælpe problemet med svedeturene. Mere om det længere nede på siden. Udover hormonbehandling kan man selv afhjælpe generne delvist ved at sørge for at sove i et afkølet værelse og tage et koldt brusebad. Nogle føde- og drikkevarer kan tricke hedeturene for nogle, og det er derfor en god idé at holde fingrene fra disse. Det er ofte kaffe, alkohol, sukkerholdige produkter og stærk mad, der giver problemer.

Hovedpine

Hovedpine og migræne kan nogle gange have forbindelse til kvinders hormonelle cyklus. Derfor er der også en risiko for, at disse tilstande kan blive forværret, når de store hormonforandringer forekommer omkring den sidste menstruation. Udover almindelige hovedpinebehandling kan yoga, afspænding, rigeligt med vand og frisk luft mildne symptomerne. Vælger man hormonbehandling, kan det også have en positiv effekt på smertetilstandene.

Sexproblemer

Når østrogenniveauet falder i kroppen, kan det give problemer med tørre slimhinder i blandt andet skeden. Det kan særligt gå udover det seksuelle samvær, da det kan opleves sviende og kløende at have sex. Dette kan afhjælpes med forskellige fugtgivende cremer og glidecreme, men det kan stadig være et meget irriterende problem. Det kan også være svært at snakke om, da det stadig er lidt af et tabu. Mens mange af de andre symptomer, som hedeture og humørsvingninger vil aftage med tiden, så kan tørre slimhinder varer ved. Tilskud af hormoner for at bevare hormonbalancen kan være en løsning.

Blærebetændelse og inkontinens

Mange oplever at få problemer med blærebetændelse og inkontinens, når de rammer klimakteriet. Manglende østrogen er årsagen til problemerne, da det påvirker blære, urinrør og slimhinderne i underlivet. Det kan være frygteligt ubehageligt og generende at være plaget af blærebetændelse eller inkontinens. Har du mistanke om, at du har blærebetændelse skal du undersøges af en læge og have den rette behandling. Inkontinens kan afhjælpes ved at lave knibeøvelser.

Sådan laver du knibeøvelser:2
1) Bliv bevidst om hvilke muskler, der skal trænes. Det kan du gøre ved at stoppe strålen, når du tisser. De muskler er dem, der skal trænes.

2) Knib musklerne sammen i 6-8 sekunder. Slap herefter af.

3) Lav knibebvægelserne 5 gange 3 gange om dagen. Øg til 20 gange per gang.

Humørsvingninger

Hormoner er med til at styre vores humør. Når kønshormonerne derfor bliver påvirket i menopausen, kan det give humørsvingninger. Der sker mange ændringer i kroppen, og det er derfor naturligt, at andre kan gå en på nerverne og skabe irritation. Afbrudt nattesøvn på grund af svedeture kan være en del af årsagen til den øgede irritation. Den bedste kur er at prøve at få nok søvn, sund mad og motion for, at kroppen skal have det så godt som muligt.

Blødningsforstyrrelser

Forstyrrelser i menstruationen er nok et af de mest klare tegn på, at man er ved at gå i overgangsalder. Selvom denne overgangsfase for kvinder er et tegn på, at menstruationerne skal til at høre op, så kan man opleve at få kraftigere blødninger i begyndelse. Nogle oplever også pletblødninger, mens andre vil ophøre med deres menstruation fra den ene dag til den anden.

Hormonbehandling: overgangsalder

Hedeturene kan virke uoverkommelige og de tørre slimhinder gøre sexlivet trist. Oplever du store gener kan behandling med tilskud af hormoner mod symptomerne på klimakteriet være en mulighed. Da det er mangel på hormoner, der skaber mange af de ubehagelige symptomer, kan netop hormonbehandling i overgangsalderen dæmpe generne. Det er individuelt hvordan kvinder reagerer i denne periode af deres liv, og derfor findes der også forskellige styrker og kombinationer, så det kan tilpasses den enkelte. Tilskud med hormonerne kan give øget livskvalitet for kvinder, der har svære symptomer.

Hormonplaster: Evo-Sequi®

Evo-Sequi® er et hormonplaster, der erstatter kvinders østrogenproduktion, så man kan afhjælpe symptomer på overgangsalder. Plasteret indeholder et østrogen og et gestagen og er en såkaldt tofase-behandling, der frigiver forskellige mængder hormoner i første og sidste del af en cyklus. Det kan hjælpe med at stabiliserer kroppens hormonbalance og afhjælpe symptomer som hedeture, knogleskørhed og tørre slimhinder. Behandlingen indeholder 2 typer plastre.

Behandlingen foregår ved at påsætte et Evorel® depotplaster hver 3-4 dag i 2 uger, der frigiver 50 mg estradiol i døgnet. Efter 2 uger forsætter man med Evo-Conti® i 2 uger, der frigiver 50 mg estradiol og 170 mg norethisteronacetat i døgnet. Man skal altid snakke en med læge før, man går i gang med hormonbehandling. Der er nogle kvinder, der ikke egner sig til behandlingen. Blandt andet hvis man har haft nogle former for kræft. Det er også vigtigt, at man læser brugsanvisningen og følger lægens vejledning grundigt.

Livial® hormontabletter

Livial® er et hormontilskud i tabletform, der gives til kvinder, der er plaget af symptomer som følge af overgangsalder og dermed ændringer i hormonproduktionen. Tabletterne skal tages én gang om dagen og indeholder det aktive stof Tibolon. Behandlingen har både virkning som østrogen og gestagen. Behandlingen giver normalt ikke en månedlig blødning, hvilket andre behandlinger med hormoner kan give. Det er også et produkt, der kan bruges til kvinder, der har mistet sexlysten i forbindelse med de hormonelle ændringer i kroppen. Det er vigtigt altid at diskuterer de forskellige muligheder med en læge, inden du begynder på en hormonbehandling.

Activelle® hormontabletter

Activelle® hormonpiller er et monofasepræparat, der indeholder østrogen og genstagen-erstatninger til kvinder i klimakteriet. Det indeholder Estradiol og Norethisteronacetat og det er den samme mængde hormoner hele cyklussen igennem. Ved at opretholde hormonbalancen kan kvinder afhjælpes symptomer som hedeture, tørre slimhinder og knogleskørhed. Husk altid at kontakte en læge for vejledning. Medicinske behandlinger mod symptomerne på klimakteriet egner sig ikke til alle, men kan være en stor hjælp for nogle.

Kilder:

  1. Information om overgangsalderen – Den offentlige sundhedsportal
  2. Knibeøvelser – Samvirke