Nikotin er et naturligt forekommende stof i tobak. Det kan være lige så vanedannende som hårde stoffer som heroin eller kokain. Hvis du derfor stopper med at ryge, så vil du derfor ofte også få abstinenssymptomer efter manglen på nikotin. Det kan tage dage og uger før din krop er tilbage i balance. Dette er en af de helt store årsager til, at man ikke gennemfører et rygestop eller har brug for

Når du ryger tobak absorberes nikotin gennem lungerne. Derefter absorberes det hurtigt i blodbanen med carbonmonoxid, og vil herefter sprede sig til hele kroppen. Nikotin brydes ned i kroppen i ca. 3-4 dage. Som følge heraf kan fysiske rygestop abstinenssymptomer tage utrolig lang tid at komme over. Det kan dog tage meget længere tid at ændrer på selve vanen omkring rygning. Denne artikel ser nærmere på hvilke rygestop abstinenser, der kan forekomme og hvordan man erstatter rygningen med noget andet.

Information på denne side

Nikotinabstinenser

Generelle abstinenssymptomer efter nikotin kan omfatte svimmelhed, depression, følelse af frustration, irritabilitet, angst, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine, øget appetit, vægtøgning, forstoppelse, åndenød, øget hjertefrekvens, hoste, mundtørhed og øm hals.

Varighed og faser af abstinenssymptomer for nikotin

Symptomerne starter omkring fire timer efter, at den sidste cigaret er blevet røget. På dette stadie er symptomerne stærkest, men de er generelt slemme i de første 3-4 dage efter et rygestop. Derefter svækkes symptomerne langsomt.

Abstinenssymptomer kan dog fortsætte i flere uger efter ophør, men ikke så kraftigt som i de tidlige stadier af rygestoppet. Det er individuelt hvordan symptomerne på rygestoppet mærkes. Nogle vil have meget kraftige symptomer i flere uger, mens andre slet ikke vil mærke noget til det.

Her er en oversigt over almindelige abstinenssymptomer, deres varighed og frekvens.

Symptom

Varighed

Frekvens

Øget appetit

Mere end 10 uger

70 %

Depression

Mindre end 4 uger

60 %

Uro

Mindre end 4 uger

60 %

Irritabilitet

Mindre end 4 uger

50 %

Tobaksafhængighed

Over 2 uger

70 %

Tobaksafhængighed

Mindre end 2 uger

60 %

Vågner om natten

Mindre end 1 uge

25 %

Svimmelhed

Mindre end 2 dage

10 %

Psykiske rygestop abstinenser

Afslutning af rygning forårsager to former for abstinenssymptomer. Efter et par dage efter afslutningen er de værste fysiske abstinenssymptomer ofte meget slemme, men ikke sundhedsfarlige. Men de kan være et stærkt incitament til at ryge ny tobak for at slippe af med det fysiske ubehag. Nikotinprodukter som nikotinplaster eller tyggegummi hjælper med at reducere symptomerne og at slippe nikotinen lidt efter lidt. På dette tidspunkt bør du også drikke rigeligt med vand.

Meget vanskeligere at overvinde er de mentale symptomer på abstinenser efter tobakken. Aktive rygere har udviklet daglige rutiner, hvor rygning er en vigtig del. Cigaretten med kaffe, rygepause på arbejde, tobak efter et måltid, tobak efter sex, en cigaret til beroligelse af nerverne, tobak til ferien, og listen kunne forstætte i det uendelige. For hver nikotinafhængig ryger er cigaretten en vigtig del af det daglige liv. At identificere og permanent ændre disse etablerede vaner og tilgange er en udfordring, som et nikotinplaster ikke kan hjælpe på.

Det første skridt i psykisk afvænning

I de første par dage efter rygestoppet kan der forekomme depression. Når du ryger, giver nikotin en følelse af velvære, der fjerner dårlige følelser. Med tiden bliver kroppen vant til nikotin og en dårlig bivirkning til dette er, at kroppen har brug for efter mere og mere nikotin for at opnå den samme styrke af følelse af velvære. Dette skaber en ond cirkel af afhængighed.

Når nikotinniveauerne i kroppen falder, bliver folk ofte urolige og irritable,  og det kan udvikle sig til midlertidig depression. Når man stopper med at ryge, føler nogle det også, som om de har mistet en god ven. Selvom metaforen kan lyde fjollet, så giver det en meget god idé om, hvordan nogle mennesker har det efter, at de stopper med at ryge.

Tips til rygestop abstinenser

Der findes flere måder hvorpå, du kan mindske symptomer på abstinens efter tobak og nikotin. Du kan blandt andet dyrke motion, hvilket udløser belønningsstoffer i hjernen, der kan mildne symptomerne. Det kan også have en gavnlig effekt på vægten, da et rygestop ofte er anledning til at tage lidt på.

Du kan også få medicin til hjælp af dit rygestop i form af rygestoppillerne Champix. Disse hjælper med at mindske abstinenssymptomer ved at have en effekt direkte på de receptorer i hjernen, der er påvirkede af nikotinen.

Du kan også benytte dig af nikotinpræparater, der hjælper med at dæmpe symptomerne. Du skal dog passe på, at du ikke blot bliver afhængig af disse i stedet for.

Ophold dig helst med ikke-rygerne i den første periode. Det kan gøre det nemmere at gennemføre rygestoppet. Sørg også for at gøre noget godt for dig selv, såsom at tage i spa, spise en lækker middag, gå i biografen eller noget andet, der gør dig glad.

Husk dig selv på dagligt, hvorfor du ønsker at stoppe med at ryge. Det er bedre for din sundhed, dine økonomi, dine sociale relationer og mange andre ting. Giv dig selv et klap på skulderen over, at du har taget en vigtig beslutning i dit liv. Rygestop abstinenser går over efter et stykke tid, og så har du et meget sundere liv. Du skal bare lige over den første periode.