Champix og Zyban er i skrivende stund, de eneste receptpligtige tabletter mod rygestop. Samtidig har de begge succesrater, der er uforligneligt højere end nogen anden form for rygestopmedicin, der er tilgængelig på det markedet. Begge disse lægemidler har det samme slutresultat, nemlig rygeophør, og begge tages som en del af et omfattende rygestopprogram, som indebærer motiverende støtte.

Men på trods af disse fælles ligheder, er Zyban og Champix imidlertid yderst forskellige lægemidler, der fungerer på hver sin måde, produceres af forskellige virksomheder, og er hver især baseret på forskellige virksomme stoffer. Så lad os se nærmere på lighederne og forskellene mellem Champix og Zyban.

Information på denne side?

Hvad er Zyban?

Zyban er et meget effektivt receptpligtigt medicin, som udstedes i tabletform. Udviklet af GlaxoSmithKline Pharma, afhænger denne medicin af dets virksomme stof bupropion, for at hjælpe rygere med at afvænne dem med deres skadelige vaner med så få ubehagelige symptomer som muligt.

Zyban dukkede op på markedet tilbage i 1997, næsten et årti før Champix og har været brugt til rygestop siden da. Den aktive ingrediens i Zyban har dog en endnu længere historie, der går tilbage i 1980’erne på grund af dens antidepressive egenskaber. Imidlertid blev der hurtigt sporet alvorlige bivirkninger i forbindelse med høje doser bupropion, der almindeligvis blev udstedt til behandling af psykiske problemer, hvilket endeligt førte til dets tilbagetrækning fra markedet. Da medicinen kom tilbage engang senere, blev den kun udstedt i en markant reduceret dosis.

På trods af dets antidepressive egenskaber er bupropion ikke en typisk selektiv serotoninåbningshæmmer (SSRI). Men for at få en bedre forståelse for, hvordan dette stof virker for at hjælpe mod rygestop, skal vi kaste et blik på, hvad der sker i rygernes hjerne, når nikotin inhaleres.1

Biokemisk grundlag for nikotinafhængighed

Som det er tilfældet med ethvert subjektivt oplevet fænomen, er også nikotinafhængighed forankret i aktiviteten af forskellige neurotransmittere: stoffer der har til opgave at regulere humøret. Dopamin og noradrenalin er nok de mest kendte, bortset fra serotonin. Dopamin er neurotransmitteren, der er tæt forbundet med såkaldte belønningscentre i hjernen. Mange vanedannende stoffer, herunder både rekreative stoffer og nikotin, har tendens til at forårsage en stigning i dopaminaktiviteten, hvilket resulterer i subjektivt oplevede følelser af glæde.

På den anden side virker noradrenalin som et stimulerende middel, så når dets niveauer stiger, er hjernen mere fokuseret og opmærksom. Derfor er denne kemiske forbindelse tæt forbundet med kæmp-flugt-eller-frys-responsen, der opstår i situationer med øget pres eller fare.

Nikotin virker ikke blot kun på disse to stoffer, men også på serotonin, acetylkolin og beta-endorfiner. Samspillet mellem nikotin, dopamin- og noradrenalinreceptorer forklarer imidlertid kapaciteten af dette vanedannende stof til at fungere både som en fornøjelsesforstærker samt stimulerende middel, hvilket gør opnåelse af rygestop til en hård opgave.

Hvordan virker medicinen?

Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt ud forstået, men videnskabsmænd har udledt, at bupropion på en eller anden måde begrænser optagelsen af både dopamin og noradrenalin, idet disse kemiske forbindelser forbliver i hjernen i længere perioder end de burde, og således opretholde følelserne af lykke og årvågenhed, hvilket mindsker trangen til at ryge.

Hvordan anvendes den?

Patienter, der lige er påbegyndt behandling med Zyban, gør således dette med en temmelig lav dosis af en pille hver dag i løbet af seks dage. Ved behandling på syvendedagen bliver dosen øget til to tabletter om dagen, og brugeren skal vælge en slutdato for rygestop – ideelt set til at falde inden for anden uge af behandlingen.

Derefter skal Zyban tages i op til ni uger, og den nøjagtige tilgangsmåde samt det nøjagtige tidspunkt for behandlingens slutdato skal bestemmes af en læge.

Er det receptpligtigt?

Zyban kan kun købes mod gyldig recept der udstedes som følge af konsultation med samt godkendelse af en gyldig medicinsk sagkyndig.

Hvad er Champix?

Champix er også et yderst virksomt rygestopmedicin tilgængeligt i tabletform. Det blev først fremstillet af lægemiddelfirmaet Pfizer, og er baseret på det virksomme stof vareniclin: hemmeligheden bag de usædvanlige succesrater ved af dette lægemiddel. Med en unik virkningsmekanisme, der adskiller sig fra konkurrenterne, blev Champix godkendt og frigivet til både europæiske og amerikanske markeder i 2006.2

Hvordan virker dette lægemiddel?

Vareniclin, det virksomme stof i Champix, virker som en nikotinreceptor partiel agonist, hvilket betyder, at den stimulerer de samme receptorer i hjernen, der er modtagelige for nikotin, især acetylkolinreceptorer, der er tæt forbundet med øget subjektiv oplevelse af opfattelse og belønning. Stimuleringen af disse receptorer med nikotinmolekyler er endnu et element i det fysiske aspekt af tobaksafhængighed.

Ved at binde sig til disse acetylkolinreceptorer tjener vareniclin to formål: det reducerer nikotinabstinenssymptomer ved at stimulere nikotinreceptorer, hvilket fører til mindre udpræget trang. På den anden side vil vareniclin også begrænse virkningen af inhaleret nikotin i de nævnte receptorer. Dette indebærer, at de personer, der anvender Champix, vil opleve væsentligt mindre glæde, når de efterfølgende tænder for en cigaret.

Hvordan anvendes det?

Champix fås i forskellige doser og indpakninger. De brugere som lige har påbegyndt behandling, udstedes først Champix startpakken indeholdende tabletter med to forskellige styrker (0,5 mg og 1 mg), som dækker de første to uger af behandlingen. I løbet af de første tre dage skal patienten tage én 0,5 mg tablet dagligt. På den fjerde dag fordobles denne dosis (0,5 mg tablet to gange om dagen). Endelig vil dosen på den ottende dag blive fordoblet igen, og udskiftes med 1mg tabletter to gange dagligt.

På samme måde med Zyban, bør rygestoptidspunktet indstilles til at finde sted inden for anden uge af behandlingsforløbet. Fra og med den ottende dag og fremad, skifter brugerne til Champix vedligeholdelsespakken. Varigheden af behandlingen bestemmes af din læge, men som regel er det omkring 12 uger.

Kan jeg købe det uden recept?

Nej, Champix kan kun købes mod gyldig recept, som udstedes af medicinsk sagkyndig.

Hvilken af de to er mest effektiv?

Flere forskere har udvist interesse for dette spørgsmål. Faktisk er der blevet udført adskillige forsøg med det formål at sammenligne effektiviteten af Zyban, Champix og forskellige nikotinpræparater. I 2006 konkluderede danske forskere, at både bupropion og vareniclin var markant mere vellykkede behandlingsformer end placebo, men samtidig var vareniclin mere vellykket som behandling end nogen af de andre alternativer. På det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev udført, var Champix imidlertid en helt ny medicin, og undersøgelser af dens virkning forekommer fortsat i begrænset omfang. Derudover var effekten af Champix ej heller undersøgt hos de patienter, som ville have haft størst gavn af rygestop: navnligt dem med hjerte-kar-sygdomme.3

Hvilken bør jeg bruge?

Dette kan kun besvares med sikkerhed af din læge. Kun gennem en omhyggelig eksaminering af din helbredsmæssige tilstand samt sundhedsdata, kan en medicinsk sagkyndig vurdere din sundhedsprofil samt udstede recept til den medicin, som er mest egnet til dit brug.

Kilder:

  1. Information om Zyban – Pro medicin
  2. Information om Champix – Min medicin
  3. Undersøgelse af rygestopmedicin – Sundhedsstyrelsen