På trods af at de har et dårligt ry, udgør fedt en vigtig del af vores kost. De er nødvendige for kroppens funktioner, med organismer, der bruger fedtstoffer fra de fordøjede fødevarer til at opbygge cellemembraner, lette blodkoagulering, inflammatorisk respons, optagelse af vitaminer og muskelbevægelser. Fedt kan simpelthen ikke elimineres fra vores kost uden alvorlige følger.

Information på denne side:

Fedt er også det mest energirige næringsstof med så meget som 9 kilokalorier pr. gram sammenlignet med proteiner og kulhydrater, der blot indeholder 4 kilokalorier pr. gram.

Der er dog nogle ting, som bør nævnes med det samme:

  • Voksne mennesker bør samlet set ikke indtage mere end 70 g fedt, og bør ikke indtage mere end 20 g mættede fedtsyrer dagligt
  • Hvis forbruget af overskydende energi bliver vanligt, øges risikoen for overvægt og fedme eksponentielt
  • Fedme har været direkte forbundet med øget risiko for forskellige andre sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme samt visse former for kræft

Fedt og kolesterol – deres sammenhæng

Det overskydende forbrug af fedtstoffer, kan besværliggøre vægttab, men kan også øge kolesteroltallet (mængden af kolesterol i blodet) betydeligt og dermed bidrage til forskellige sygdomme, der påvirker hjerte-kar-systemet. Mens kolesterol også er nødvendigt til opbyggelse af cellevægge og produktion af D-vitamin, galdesyrer og hormoner, kan det forårsage betydelig skade, når det er til stede i store mængder.

Når man taler om kolesterol, er det vigtigt at skelne mellem lipoproteiner med lav densitet (også kendt som LDL), der produceres i leveren og transporteres til stedet i kroppen, hvor de er nødvendige, og HDL’er med høj densitet, som sendes tilbage for at blive filtreret af leveren.

Overskuddet af LDL’er kan bidrage til indsnævring af arterier på grund af ophobning af kolesterol: en sygdomstilstand kendt som åreforkalkning (ateroskleros). Denne tilstand kan igen begrænse blodgennemstrømningen og forårsage problemer med blodtryk og bidrage til udviklingen af ​​sygdomme, der påvirker hjerte-kar-systemet. På den anden side indikerer manglen på HDL, at kroppen ikke er i stand til at slippe af med overskydende kolesterol via den naturlige vej gennem leveren.1

Fedttyper forklaret

Hver type fedt kan let identificeres ved sin kemiske struktur. Ved hjælp af dette som et centralt kriterium skelner de medicinske sagkyndige mellem gode fedtstoffer, som er umættede, herunder monoumættede og flerumættede samt dårlige fedtsyrer, der er mættede. Såkaldte gode fedtstoffer er normalt højere i essentielle fedtsyrer og har tendens til at være flydende ved stuetemperatur (som olivenolie og rapsolie).

Nogle af de mest almindeligt forbrugte umættede fedtsyrer omfatter:

  • Fisk rig på olie (som laks, makrel og sardiner)
  • Solsikke- og olivenolie
  • Nødder
  • Frø
  • Avocado

Essentielle fedtsyrer, der findes i de umættede fedtsyrer, omfatter omega-3 og omega-6 fedtsyrer, som spiller en afgørende rolle for at vedligeholde hjertet, forhindre blodkoagulering og fremmer en sund hjerterytme.

Med dette i mente er det vigtigt at anføre, at mens gode fedtstoffer er gavnlige for dit helbred, kan alle former for fedt føre til vægtforøgelse på grund af overskydende energi, der opbevares i kroppen som fedt.

Som nævnt er dårlige fedtstoffer, ofte omtalt som mættede eller transfedtsyrer, tilbøjelige til at være faste ved stuetemperaturen (f.eks. smør og svin), og de er til stede i kostelementer som:

  • Fede kød og forarbejdede kødprodukter
  • Smør
  • Svinefedt
  • Kager, kiks og bagværk
  • Ost
  • Creme og is
  • Sød konfekt
  • Chokolade
  • Kokos og palmeolie

Forbruget af mættede fedtstoffer har vist sig at øge mængden af LDL-kolesterol, hvilket øger risikoen for åreforsnævring.

Transfedtsyrer er, i modsætning til gode fedtstoffer, som dannes vha. hydrogenering (hærdning). Denne teknik gør det muligt for visse olier at forblive i fast form uden at blive harske. Disse produkter anvendes almindeligvis i kager, kiks og fastfood produkter. Foruden at bidrage til stigningen af LDL-kolesterol, har mættede fedtsyrer også været dokumenteret for at sænke mængden af HDL. Ifølge en undersøgelse kan forbruget af dårlige fedtsyrer dagligt øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme med op til 23% for hver 2% af den samlede mængde indtagede kalorier fra transfedt, der forbruges dagligt.

Da disse alarmerende fakta bliver mere og mere velkendte, har den danske fødevareindustri måtte indføre foranstaltninger og reducere mængden af transfedtsyrer, der anvendes i forskellige fødevarer, hvor mange virksomheder vælger at udelukke dårlige fedtsyrer fra deres produkter og dermed vælge et sundere alternativ.

Hvordan reducerer man mængden af mættede fedtsyrer?

Heldigvis er det ikke raketvidenskab at holde dit forbrug af mættede fedtsyrer i skak. Faktisk kan det opnås ret let ved at:

  • Vælge magre kødprodukter
  • Skære hud fra fjerkræ
  • Skære synlige områder af fedt fra kød før madlavning
  • Købe fedtfattige alternativer til dine yndlings fedtrige fødevarer
  • Mindske indtagelsen af fedtfattige fødevarer som forarbejdede eller stegte fødevarer

De, der sigter mod at tabe sig på grund af sundhedsmæssige bekymringer, vil blive opfordret til ikke kun at begrænse deres samlede fedtindtag, men også være særlig opmærksomme på mættede fedtsyrer, mens de gør det. Det er vigtigt at bemærke, at hvis du higer efter at tabe dig effektivt og sikkert uden at udelade vigtige næringsstoffer, bør du helt sikkert rådføre dig med din læge, inden du foretager radikale ændringer. Først når du får de relevante råd fra lægen, kan du begynde at implementere ændringer i din livsstil.

I næsten alle tilfælde vil lægen hjælpe dig med at opsætte et midlertidigt trænings- og kostprogram, og vil kun anbefale receptpligtig medicin, hvis disse livsstilsændringer mislykkes i at opnå de ønskede resultater alene.2

Kilder:

  1. Sammenhæng mellem fedt og kolesterol – Den offentlige sundhedsportal
  2. Information om fedt – Den offentlige sundhedsportal