Det kræver masser af pleje og god behandling at få en sund, smuk og ikke mindst ren hud. Særligt huden i ansigtet bliver udsat for både sol, vind, kulde, make-up, varme og forurening. Derfor kræver den ekstra opmærksomhed, hvis den skal være smuk og smidig.

Lider du af akne i form af hudorme, bumser eller cyster, så er der masser af ting, du kan gøre for at komme dem til livs. Læs mere om her, hvordan du får en god hudplejerutine og plejer din hud optimalt.

Information på denne side

En god rutine for en ren hud

Få at få smuk, ren og glansfuld hud er det vigtigt at have en god hudplejerutine. Du har brug for både at rense hverdagens snavs af din hud og give den masser af fugtighed, så huden bliver smidig og glat.

#1: Rens din hud

Dette er det absolut vigtigeste skridt i en god hudplejerutine. Du ska rense huden mindst én gang om dagen med et mildt renseprodukt. Undgå produkter der udtørrer og generer huden med parfume eller lignende.

Gør det til en rutine at rense huden om aftenen inden, du går i seng. Dette gælder både mænd og kvinder. For kvinder er det ekstra vigtigt at få make-uppen helt af. Gammel make-up kan give meget uren hud.

#2: Fugt huden

Det er vigtigt at give din hud rigeligt med fugt. Særligt om vinteren er det vigtigt at være opmærksom på. Dette gælder begge køn. Hvis din hud allerede er fugtig nok fra naturens side, så behøver du ikke at bruge en fugtighedscreme. Men har du tendens til tør hud, så er det vigtigt, at du finder en god fugtighedscreme, der er beregnet til ansigtet.

#3: Beskyt dig mod solen

Solens stråler kan være meget skadende for din hud. Det kan give rynker, solskader og i værste fald hud- og modermærkekræft. Derfor er det vigtigt, at du beskytter din hud mod solen. På de dage hvor solen står højt bør du bruge solcreme. På vinterdage med sol kan det også være nødvendigt. Husk dog at vaske solcremen af om aftenen, når du går i seng, så huden kan få luft.

#4: Skrub den

Brug en mild ansigtsscrub 1-2 gange om ugen for at fjerne døde hudceller. Det er vigtigt, at du ikke bruger en skrap sæbe, der udtørrer huden.

Til livs med uren hud

Uren hud er et af de helt store emner inden for hudpleje. De fleste kender til at have uren hud på den ene eller anden måde. Måske er det blot en enkelt bums i ny og næ eller også lider du af svær akne med bumser på ryggen og i ansigtet. Hudorme er starten på de bumser, og mens det for nogle stopper med hudorme, så udvikler det sig for andre til betændte bumser. Derfor er det vigtigt at fjerne hudorme fra sin hud, hvis man vil have ren og smuk hud.

Hvordan fjerner man hudorme?

Hudorme dannes i talgkirtler i huden, og har intet med orme at gøre. Talgkirtlerne producerer talg, som er en slags fedt, der er med til at fugte huden. Talg er altså nødvendig for vores hud. Problemet opstår ofte, hvis der produceres for meget talg, så huden bliver fedtet. Dette ekstra talg, vil hobe sig op i talgkirtlerne sammen med døde hudceller og danne en lille prop på talgkirtlerne. Det er altså det der kaldes hudorme. De kan være lukkede og hvide eller åbne og sorte.

Du kan fjerne hudormene ved at vaske huden 2 gange om dagen. Det skal være med en mild sæbe eller et produkt, der er beregnet til ansigtsrens. Dette vil fjerne det overskydende fedt, så der ikke danner sig flere hudorme. Det kan være en god idé at dampe huden først, så porrerne åbner sig. Det kan fx være med en varm klud, en spand med varm eller et varmt bad.

Hudormefjerner til ren hud

Der findes også et redskab, som kan hjælpe med at fjerne hudormene. Hudormefjerneren ligner lidt en lille pincet, som kan bruges til at trykke hudormene ud med. Du bruger den ved at trykke den ned over en hudorm, hvorefter den kommer ud af huden. Det du fjerner er en lille prop med døde hudceller og talg. Rens efterfølgende huden.

Hvordan fjerner man bumser?

De fleste kender til at have en bums i ny og næ. Det er oftest ikke et problem, da de nemt går i sig selv igen. Problemet kan dog vokse sig stort, hvis man oplever at have rigtig mange problemer med bumser. For mange udvikler det sig til en decideret kronisk tilstand, hvor huden konstant er betændt med bumser.

Når der drejer sig om bumser, er der ikke ligeså nemt at fjerne dem, som det kan opleves med hudorme. Da der er tale om en betændelse, så er huden meget mere besværet og kan være både øm og danne cyster.

Har du store problemer med akne, så er den medicinsk løsning ofte nødvendigt for at komme problemet til livs. Det kan enten være lokalvirkende cremer, som Skinoren, eller P-piller som Diane Mite. I meget svære tilfælde vil en antibiotikakur over lang tid være en mulighed.

Det er meget vigtigt, at du ikke klemmer eller piller ved bumserne. Det gør kun problemet værre. Forsøg også at undgå faktorer, der kan gøre huden mere fedtet. Derfor bør du undgå at gå med kasket, have fedtet hår hængende ned i ansigtet og lade være med at bruge oliebaserede lotions og makeup. Husk at skifte sengetøj ofte og hold en god hudplejerutine, som beskrevet ovenfor.

Bumser på ryggen

Ofte er akne at finde i ansigtet, hvor det kan være meget kosmetisk generende. Oplever du slemme udbrud af akne, kan det dog også forekomme på ryggen. Der sidder mange talgkirtler på ryggen også, og derfor kan der også nemt opstå hudorme og bumser på ryggen. Det kan være utrolig frustrerende, da det kan være svært at rense huden ordentligt og få bugt med bumserne.

For at undgå bumser på ryggen, er der nogle råd, du kan tage til dig1:

  • Undgå at bruge den samme T-shirt eller bluse flere dage i træk
  • Vask altid sportstøj efter brug
  • Skift sengetøj og håndklæder ofte, da der nemt kan gemme sig olieholdige stoffer i disse.
  • Gå altid i bad lige efter træning
  • Skrub huden på ryggen 1-2 gange om ugen med en mild body scrub
  • Brug almindelige bumsecremer, som kan købes i håndkøb
  • Hvis du ikke kan få bugt med bumserne, så overvej medicinsk behandling, såsom Skinoren, antibiotikakur eller p-piller, hvis du er kvinde.

Kilder:

  1. Behandling af uren hud – Den offentlige sundhedsportal