Der kan være mange årsager til, at mænd oplever rejsningsproblemer. Det kan have fysiologisk karakter eller det kan skyldes psykologiske udfordringer. Sidstenævnte kaldes også for psykisk impotens. Behandlingen for de to forskellige typer af impotens er vidt forskellige.

Lider du af rejsningsproblemer, der skyldes fysiologiske årsager, så kan potensmidler som Viagra, Cialis eller Levitra i mange tilfælde afhjælpe problemet. Men ligger der psykologiske årsager til baggrund for din manglende rejsning, så skal helt andre midler i brug. For en bedre forståelse for nogle af de psykologiske årsager, der kan give sig til udtryk som impotens, her i artiklen.

Information på denne side

Hvad er psykisk impotens?

For at få en bedre forståelse for psykologisk impotens, så starter vi med at se nærmere på, hvad impotens egentligt er. Erektil dysfunktion, som det også kaldes, er en lidelse, der betyder, at en mand ikke er i stand til at opnå en erektion, der er tilstrækkeligt til at gennemføre et tilfredsstillende samleje. Når det er fysiologisk impotens, skyldes problemet ofte, at der ikke kan komme nok blod til penis. Det kan enten være på grund af åreforkalkning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes, neurologiske lidelser eller andre fysiske årsager. Når det gælder psykologisk erektil dysfunktion, er manden fysisk i stand til at få erektion, men noget mentalt stopper processen. Enten er sexlysten væk og han bliver ikke ophidset eller også er det angst eller andre psykologiske mekanismer, der er på spil. Her får du et overblik over, hvilken psykologiske årsager, der kan ligge bag psykisk impotens.

Stress

Ifølge Healthline.com er stress en af de største årsager til erektil dysfunktion blandt midaldrende mænd.1 Når kroppen bliver stresset, så kan forskellige processer i kroppen blive forstyrret, da kroppen går i en form for overlevelsestilstand. Signalstofferne fra hjernen kan blive forstyrret, hvilket blandt andet kan have en indvirkning på sexlysten og potensen.

Der kan være mange årsager til, at mænd oplever stress. Arbejdet, parforholdet, familien, den økonomiske situation, dødsfald, flytning eller skilsmisse kan alle være årsager til stress. Problemer med sexlivet kan altså starte alle mulige andre stedet end i dobbeltsengen.

Derfor er det vigtigt at finde årsager til stressen, så det kan blive behandlet. Terapi vil ofte være en hjælp til at identificere problemerne og finde en løsning til at komme videre.

Depression og antidepressiver

Udover stress så kan depression også føre til problemer med impotens. Når en mand bliver seksuelt opstemt er det en proces, der starter i hjernen. Herfra bliver signalstoffer sendt ud i kroppen, der fører mere blod til penis. Dette vil give en erektion. Men når du er depressiv, så vil der være forstyrrelser i disse signalstoffer, og processen med at blive seksuelt opstemt vil måske slet ikke starte i hjernen.

Mange får antidepressiver for at komme over deres depression. Antidepessiver ændrer nogle af hjernens signalstoffer. Det kan hjælpe med at stabiliserer humøret. Til gengæld kan en af bivirkninger være mistet sexlyst og impotens. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, når man snakker om depression og impotens.

Præstationsangst

En af de mest almindelige årsager til impotens blandt yngre mænd er præstationsangst. Når du oplever seksuel præstationsangst, opstår den i forbindelse med samlejet. Angsten kan starte med forskellige tanker om din egen tilstrækkelighed i forhold til den fortstående akt. Det kan være tanker omkring din evne til at tilfredsstille din partner, tanker omkring dit fysiske udseende eller tanker vedrørende erektion, udløsning og andre seksuelle faktorer. Hvis du er ude af stand til at slappe af i situationen, fordi dine tanker løber løbsk, så kan det medføre en stressreaktion i kroppen. Det kan samtidig give problemer med potensen.

Her kan en ond cirkel starte, hvor problemer med potensen på grund af angst, giver endnu mere angst og endnu flere problemer med potensen. Derfor er det vigtigt, at du opsøger hjælp til at få styr på nerverne. Måske er det dit selvbillede der skal ændres eller også er det dit generelle stressniveau, der skal kigges på. Måske oplever du også angst i andre situationer? En terapeut kan hjælpe dig på det. Det kan enten være en almindelige psykolog, en sexolog eller en parforholdsekspert.

Parforholdsproblemer

Når mænd lider af impotens af fysisk karakter, så kan det føre til store problemer i parforholdet. Men det kan også gå den anden vej. Parforholdsproblemer kan også lede til impotens. Her er det ofte af den psykologiske type.

Når der er problemer i parforholdet, så kan det føre til uløste konflikter, distance, mistillid og dårlig selvtillid. Når de uløste konflikter bliver ført videre med ind i dobbeltsengen, så kan det resulterer i rejsningsproblemer. Det kan være svært at skulle være intimt sammen, hvis der uden for sengen er problemer, der ikke bliver løst. Problemerne kan ligge i baghovedet og give både mindre sexlyst i forhold til at være sammen med partnerne, men kan også give generelt stress. Det kan få signalstofferne i hjernen til at fungerer anderledes end normalt, så en rejsning ikke er mulig.

For at løse problemet, er det først og fremmest vigtigt, at du snakker med din partner. Sæt jer ned og få snakket problemerne igennem. I mange tilfælde vil dette alene kunne løse op for problemerne. Ellers kan en parforholdsterapeut hjælpe jer igennem, så I kan komme videre og du kan slippe for problemer med psykisk impotens.

Kilder

  1. Can stress and anxiety cause ED? – Healthline