Circadin kan hjælpe dig med at forebygge jetlag, som opstår når man rejser over flere tidszoner.

Circadin et et lægemiddel, der er en syntetisk fremstillet udgave af hormonet melatonin. Hormonet findes naturligt i kroppen, og er med til at regulerer vores søvnmønstre. Lægemidlet har vist særligt gode resultater ved behandling af jetlag, der kan opstå, når man flyver over flere tidszoner. Det er receptpligtigt lægemiddel, der kun kan udskrives af en læge.

Skal du ud og rejse langt, og vil gerne undgå store gener ved jetlag? Så kan Circadin være en mulighed. Bliv klogere på behandlingen her.

Information på denne side

Hvordan virker Circadin?

For at blive klogere på hvordan lægemidlet Circadin virker, må vi først undersøge, hvilken rolle melatonin har i kroppen.

Melatonin er et naturligt hormon i kroppen, der dannes i øjets nethinde samt i koglekirtlen i hjernen. Det dannes særligt om aftenen og natten, hvor det er mørkt udenfor, og er med til at gøre dig søvnig, så du kan få en god nats søvn. Hormonet er derfor en vigtig spiller i vores såkalte ”indre ur”, altså den rytme som kroppen har i forhold til døgnets vågne og sovende timer.

Lige præcis det indre ur bliver forstyrret, når vi flyver til nye tidszoner. Pludselig skal vi enten være trætte ”før tid” eller holde os vågne meget længere end normalt for at tilpasse os den nye tidszone. Det kan give problemer med jetlag. Den nye døgnrytme kan forstyrrer kroppens naturlige udskillelse af melatonin på det tidspunkt, hvor man har brug for det.

Circadin går ind og påvirker døgnrytme og søvnen ved at give tilskud af hormonet melatonin. Ved at indtage det et par timer inden du skal sove, kan det hjælpe med at få kroppen ind i en god rytme i den nye tidszone.

Circadin 2 mg: hvordan bruger du behandlingen?

Circadin findes som depottablet, hvor en tablet indeholder 2 mg melatonin. Tabletterne skal synkes hele og må ikke knuses, deles eller tygges. De skal tages efter et måltid eller lidt mad.

Tabletten skal tages 1-2 timer inden man påtænker at gå i seng. Det vil sige, at hvis du ankommer til den nye tidszone om eftermiddagen i den nye tidszone og du normalt går i seng kl. 22, så tager du en tablet omkring kl. 20. Melatoninen vil begynde at forberede kroppen på at skulle sove.

Melatoninen har sin højeste virkning efter 30 minutter til 2 timer efter, du har taget tabletten. Det kan dog variere fra person til person, hvor hurtigt det har indvirkning på kroppen.

Behandlingen er ment som en kortidsbehandling af søvnforstyrrelser, og er altså ikke et lægemiddel, man skal tage over en længere periode. Det kan dog tages op til en periode på 13 uger.

Bivirkninger ved Circadin

Da hormonet i tabletterne også er naturligt fundet i kroppen, er det de færreste, der oplever problemer med indtagelsen af tabletterne. Det er dog individuelt, hvordan man reagerer på tabletterne, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle bivirkninger.

De mest almindelige bivirkninger ved brug af Circadin er:

Mavesmerter Forhøjet blodtryk Angst Svimmelhed
Migræne Hyperaktivitet Betændelse i huden leverpåvirkning

1 ud af 100 vil statistisk set opleve disse virkninger i mild til svær grad. 1

Meget sjældne bivirkninger kan være hjertekrampe, depression og forvirring.

Læs altid indlægssedlen inden du starter en behandling, og kontakt en læge, hvis du oplever ubehagelige bivirkninger.

Hvad skal du være opmærksom på?

Når du indtager Circadin, skal du være opmærksom på et par ting.

  • Behandlingen bør ikke anvendes, hvis du har dårligt fungerende lever
  • Bør ikke anvendes mens du kører bil eller opererer store maskiner
  • Det kan have en forstærkende effekt på andre sovemidler og beroligende midler
  • Indtag ikke alkohol før, under og efter indtagelsen af tabletterne.
  • Bør heller ikke indtages sammen med lægemidlet Fluvoxamin mod depression samt andre lægemidler. Oplys derfor altid lægen hvilke andre lægemidler, du tager.
  • Gravide og ammende kvinder bør undgå behandlingen, da der ikke er nok viden indenfor området.
  • Indtag ikke medicinen, hvis du er allergisk overfor ingredienserne

Hvornår kan man overveje behandlingen?

Lægemidler med melatonin har dokumenteret effekt ved søvnforstyrrelser herunder særligt jetlag. Det har vist særligt evne ved rejser østpå, hvor du skal fremskynde din søvn, da døgnet bliver kortere med rejser østpå. Det kan fx være ved rejser fra Europa til Kina, Thailand eller Indien.

Særligt hvis du skal på forretningsrejse eller sportsstævner, hvor du skal performe kan det være ekstra vigtigt at komme hurtigere ind i en ny god døgnrytme.

Recept på Circadin

Hvis du skal ud og rejse og gerne vil afhjælpe de værste jetlag-symptomer, så kan du få en recept på behandlingen. Du kan få den ved din egen læge eller via en godkendt online klinik. Her svarer du på enkle spørgsmål om dit helbred, og bliver du godkendt af en læge, får du udstedt en recept online. Herefter vil behandlingen blive sendt til dig med posten.

Har du brug for produktet i forbindelse med andre søvnforstyrrelser, såsom søvnløshed, skal du altid gå til din praktiserende læge. Det er vigtigt at få tjekket, hvad din søvnløshed skyldes, så du kan få den rette behandling.

Kilder:

  1. Circadin – min.medicin