Menstruationscyklussen er noget, mange mennesker måske har hørt meget om i seksuel undervisning i skolen, men ikke meget mere efter det. Selv hvis du gerne vil blive gravid eller forsøger at undgå det, vil et godt kendskab til din cyklus være nyttigt.

Information på denne side:

Hvad er en menstrautonscyklus?

Menstruationscyklussen er et mere medicinsk begreb, der betegner den proces kvinder gennemgår ved menstruation. De fleste kvinder oplever deres menstruation i regelmæssige mønstre, med menstruationsblødninger, der varer 3-8 dage og med 21-35 dage mellem hver menstruation.

Livmoderen har en slimhinde, der en gang om måneden vokser, fortykkes og aktiviteten i blodkarrene stiger. Hvis du ikke er blevet gravid, vil denne fortykkede foring afkastes og transporteres ud af kroppen gennem det vi oplever som menstruationsblødning.

Hvornår får du ægløsning?

Menstruationscyklussen udløses af en række hormoner, hvoraf mange stammer fra hypofysen og hypothalamus i hjernen sammen med æggestokkene. Østrogen og progesteron er vigtige hormoner, som forårsager en reaktion i æggestokkene og livmoderen, hvor de samarbejder for at gøre æg modne til befrugtning samt fortykker livmoderslimhinden. Hvis der ikke er nogen graviditet, vil hormonniveauerne falde og få livmoderslimhinden til at afkaste sig, hvilket resulterer i menstruation.

Cyklusdag Cyklusstadie
1.-5. dag Menstruation – varer normalt 3 til 8 dage
6.-14. dag Livmoderforingen fortykkes
Omkring 14. dag Ægløsning – et æg frigives og kan befrugtes
14.-28. dag Hvis der ikke forekommer nogen befrugtning, vil livmoderforingen forberede sig på at afkaste.

Menstruationscyklussen – detaljerne

Menstruationscyklussen er bundet til disse to mekanismer, der finder sted i folliklerne på æggestokkene og livmoderforingen (endometrium).
Disse er begge inddelt i tre faser der uddybes nedenfor.

Ovariecyklussen

Den første fase kaldes den follikulære fase. I begyndelsen af fasen, der finder sted i løbet af de første 14 dage af din cyklus, vil du opleve din menstruation, men samtidig forbereder folliklerne sig på den næste ægløsning. Østrogenniveauerne vil hæves, hvilket fører til en reaktion i æggestokkene. Folliklerne er ansvarlige for frigivelse af æggene, og i løbet af denne fase modnes de til at kunne gøre dette. Denne proces involverer follikelstimulerende hormoner, som vil anspore folliklerne til at stige til overfladen af æggestokken for at vokse. En follikel bliver dominerende, hvilket hæmmer de andre folliklers evne til at vokse. Den dominerende follikel er den, der frigiver et æg, der senere kan befrugtes.

Ægløsning er det næste stadie hvor et hormon frigives for at svække folliklen og frigiver en underudviklet ægcelle. Dette sker omtrent på den 14. cyklusdag. Hvis dette bliver befrugtet af en sædcelle, vil det udvikle sig fuldt ud til et fuldt udviklet æg, men hvis det ikke sker vil det degenereres indenfor 24 timer. Nogle kvinder oplever smerter under denne proces.

Livmoderen indeholder to æggestokke, hvor denne proces kan finde sted, og for det meste ændrer processen sig mellem de to. Sommetider forekommer ægløsning i begge æggestokke, og hvis de begge bliver befrugtede, resulterer det i tvillinger.

Den sidste del af cyklussen er de nluteale fase. Her falder progesteronniveauerne og ca. to uger efter ægløsning, får hormonfaldet livmoderen til at afkaste slimhinden og fører til menstruation.

Livmodercyklussen

Menstruation er den første fase i denne cyklus, når livmoderen taber et sted mellem 10-80 ml blod, hvoraf 35 ml udgør gennemsnittet. Det er under indledningen af denne fase, at nogle kvinder lider af præmenstruelt syndrom med menstruationskramper.

Derudover er derproliferative fase, hvor østrogenhormoner får livmoderslimhinden til at vokse

Dette efterfølges af den sekretoriske fasehvor livmoderen er mere eller mindre forberedt på en tidlig graviditet, hvis den skulle opstå. I løbet af denne periode vil kropstemperaturen tilmed hæves.

Menstrual cycle and contraception

P-piller baseres på hormonerne østrogen og/eller progestogen, hvoraf forholdet og koncentrationen mellem disse hormoner varierer afhængigt af p-pillens type og mærke. Hovedfunktionen af disse piller er at forhindre ægløsning, så ægget er fraværende og kvinden kan ikke undvære så længe hun fortsætter behandlingen. Hertil kommer, at hormonerne også påvirker cervikal slim, hvilket gør det sværere for sædcellerne at nå frem til ægget. Og endelig gør p-piller det fysisk vanskeligere for ægget at sætte sig fast ved at påvirke livmoderen.

Kan jeg selv styre min menstruation?

Mange mennesker, der bruger hormonelle svangerskabsforebyggende midler, såsom p-piller, oplever, at deres menstruation holder sig til et mere forudsigeligt mønster og føler sig mere i kontrol over deres menstruation. I nogle tilfælde kan du udskyde din menstruation, hvis du mener, at din menstruation kommer på en ubelejlig tid.

Når du vil forsinke din menstruation, kan dette gøres ved hjælp af et kunstigt hormon kaldet norethisteron. Dette hormon findes også i forskellige former for prævention såsom mini-piller og hormonbehandling af menopause.

Norethisteron er en syntetisk udgave af hormonet progesteron. Når dette tilføjes kroppen, vil kroppen opfatte det som, at livmoderforingen stadig skal modnes og gøre sig klar til et æg, der vil forplante sig. Derfor vil der ikke være nogen afvisning af slimhinden, og dette hjælper med at forsinke menstruationen.

Læs mere om hvordan man udskyder menstruationen her.

Er min blødning normal?

Blødning antages for værende abnorm, når mere end 80 ml tabes, siden kraftige blødninger udover dette punkt ledsages med en risiko for anæmi. Nogle kvinder taber meget mere blod. Blødning på mere end en liter hver måned er blevet dokumenteret, men er højst usædvanligt

En fuldstændig mangel på menstruation kan skyldes hormonelle ubalancer, livsstilsfaktorer, medicinering, underliggende tilstande og meget mere. Nogle gange kan cyklussen genstartes med hormonbehandling.

Hvis dine menstruationer udebliver, hvilket giver dig problemer i din hverdag, eller hvis du pludselig bløder mere end normalt, kan du konsultere en læge eller en anden medicinsk sagkyndig for at tilrettelægge en behandling for dig.1

Kilder:

  1. Information om menstruationscyklus – Den offentlige sundhedsportal