Fødevareetiketter – hvad er retningslinjerne for GDA og RI?

Bare tag fat på enhver fødevare, og du vil bemærke en klart angivet værdi markeret som Referenceindtag (RI). Dette almindelige og internationalt anvendte system bruges til fødevareemballager i hele Europa for at angive den maksimale daglige anbefalede mængde forskellige næringsstoffer, ved bestemte typer fødevarer, herunder kalorier, fedtstoffer, salte og sukkerarter.

Information på denne side:

Ved hjælp af disse oplysninger kan forbrugerne træffe informerede valg vedrørende næringsværdien af den købte mad og det indtagne beløb.

På listen over næringsværdier kan der normalt nævnes ting som f.eks. mængden af fedt, der findes pr. 100 gram (energiværdien). Ved siden af denne værdi finder du procentdelen af den maksimalt anbefalede energimængde, man bør indtage, målt i både kilokalorier og kilojoule: denne værdi kaldes Portionsmærkning (GDA).

Ved hjælp af disse oplysninger kan forbrugerne træffe informerede valg vedrørende næringsindholdet af den købte mad og den indtagne mængde.

Er GDA og RI forskellige værdier?

Mens de tjener samme formål, er GDA og RI forskellige værdier. GDA angiver de maksimalt anbefalede mængder af et givet næringsstof til voksne mænd, kvinder og børn, hvoraf RI giver generelle retningslinjer for aktive voksne kvinder uden særlige kostbehov eller overvejelser ( med antaget daglig indtagelse af 2000 kcal).

Et nærmere kig på anbefalet indtagelse

Når det kommer til anbefalede indtag for voksne, kan de skitseres på følgende måde:

Energi/Næringsstof

Farvekodning på fødevareemballage

Mange fødevareproducenter og detailhandlere fremhæver næringsmæssige detaljer på forsiden af deres emballage, sædvanligvis ud fra det såkaldte “trafiklys” system. Som navnet antyder, bruger dette system rød, gul og grøn til at angive, at en given fødevare er rig på visse typer næringsstoffer. Selvfølgelig, som det er intentionen, vil farve rødt betyde høj koncentration, gul betyder middel koncentration en, og grøn indikerer en lav koncentration.

Den største fordel ved dette system er, at det vil give dig mulighed for nemt at identificere den anbefalede måde at forbruge en given type mad. Vi vil give dig nogle eksempler på, hvad der kan illustrere dette:

• En pakke kiks med mange røde etiketter bør kun spises en gang imellem
• En dåse suppe med gule etiketter kan nydes i moderate mængder
• Müsli med grønne etiketter er en sund mulighed, der kan nydes sikkert

Hvordan bruges tallene til at forvalte ens helbred?

Det er vigtigt at bemærke, at mængderne, der specificeres i GDA og RI, ikke er beregnet til at blive anvendt som individuelle målingsværdier, men blot som vejledning til de maksimale niveauer af næringsstoffer, som du bør have i din diæt, dagligt. Hvis du ikke overholder disse retningslinjer, vil din kost blive betragtet som usund, hvilket betyder at du vil være i fare for vægtøgning og mange andre sundhedsproblemer, herunder diabetes, højt blodtryk og hjertesygdom.

Husk dog, at fysisk aktivitet er en integreret del af at være og forblive sund, så selv ved at følge disse retningslinjer er det måske ikke nok at sikre, at du ikke tager på i vægt, taber dig i vægt, eller udvikler nogen af de nævnte tilstande, hvis du har et stillesiddende liv. Fysisk aktivitet er absolut nødvendigt for at forblive sund og kan ikke udelades.

Er værdierne plausible pejlemærker?

Der er ikke noget endegyldigt på dette, og debatten om virkningen af ​​disse oplysninger florerer stadig. Nogle undersøgelser, som den, der blev gennemført af Det Europæiske Fødevaredirektorat i 2008, synes at indikere, at flertallet af mennesker, der læser fødevareetiketter, lykkes det for 80% af dem at bestemme hvilke produkter der er sundere og dermed tager bedre og mere velinformerede beslutninger, hvilket afspejles i deres helbred.

Samtidig hævder nogle eksperter på området, at værdier fra GDA og RI-systemer er alt for generelle til at være nyttige. Med andre ord kan de med succes gennemføres i tilfælde af gennemsnitlige, sunde og aktive personer uden underliggende sundhedsproblemer. Udover dette gives der absolut ingen oplysninger om retningslinjer for børn, hvilket gør deres virkning begrænset.¹

Selvfølgelig har let adgang til vigtige næringsoplysninger ved indkøb sikkert gjort det meget lettere for enkeltpersoner at styre deres kostvaner, hvis de vælger det, men samtidig er der absolut ingen tegn på, at den enkle indføring af disse oplysninger på fødevareemballage gør alt for at stoppe fedmeepidemien, der påvirker så meget som 16,8 % af danske voksne. Og skal man tro forskerne, bliver denne tendens kun værre med tiden.²

Kilder: