Orlistat-bivirkninger: hvad er risikoen ved vægttabsmedicinen?

Orlistat er den aktive ingrediens i klinisk testet og yderst vellykket vægttabmedicin, der findes både i receptform som Xenical og over-the-counter form som Alli. Hidtil  er Orlistat det eneste vægttabsmedicin, der er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, og dets opdagelse betragtes bredt som en vigtig udvikling inden for fedmebehandling. I sin 120mg formular ordineres Orlistat af læger til patienter med kropsmasseindeks på over 30 eller når fedme-relaterede tilstande som højt blodtryk, kolesterol eller diabetes udgør en betydelig risiko for individets helbred. 60mg-piller kan købes over-the-counter og bruges til moderat vægttab, hovedsagelig på grund af æstetiske overvejelser.

Information på denne side

I begge former er Orlistat kendt for sine bivirkninger, som er lokaliseret til gastrointestinale bivirkninger, men kan blive temmelig ubehagelige. Dette fører til ophør af behandlingen hos op til 8,8% af patienterne, som det fremgår af kliniske tests. Mens de manifesterer sig hos op til 50% af patienterne, varer Orlistat-bivirkninger normalt mellem en og fire uger fra behandlingens begyndelse og kan i de fleste tilfælde administreres med passende diæt.

Orlistat bivirkninger og kontraindikationer

Orlistat kontraindikationer

I nogle tilfælde bør behandling med Orlistat undgås, især under graviditet eller hos patienter med kronisk malabsorptionssyndrom, kolestase eller kendt overfølsomhed overfor Orlistat. Identifikation af sekundære medicinske tilstande, der ikke er relateret til fedme, er en af de vigtigste årsager til, at konsultationer med lægen anbefales.

På grund af sin unikke virkningsmekanisme, kan der ske en reducering af nogle fedtopløselige vitaminer og beta-caroten, hvilket fører til et underskud i disse næringsstoffer. Da disse er vigtige for kroppens funtkion, anbefales det derfor, at patienterne tager en multivitamintablet, der indeholder vitaminerne A, D, E, K og beta-caroten en gang om dagen, for at kompensere for underskuddet i disse næringsstoffer.

Stofinteratkioner

Når det kommer til Orlistat-bivirkninger, der er resultatet af lægemiddelinteraktioner, har der kun været nogle få identificerede tilfælde, vigtigst set er de relateret til cyclosporin og levothyroxin. For patienter, der får cyclosporinbehandling, skal den indtages 3 timer eller mere efter en Orlistat-dosis. Når det kommer til levothyroxin, bør tiden mellem doserne være endnu større, med en anbefaling om, at de to administreres mindst 4 timer fra hinanden. Alligevel er det tilrådeligt, at skjoldbruskfunktionerne overvåges nøje, i hvert fald i de første par uger af behandlingen, for at sikre, at ingen bivirkninger relaterer sig til denne funktion. Det er værd at bemærke, at denne risiko kun er til stede for patienter, som modtager levothyroxinbehandling.

Almindelige bivirkninger 

De mest almindelige orilstat-bivirkninger er lokaliseret i de gastrointestinale bivirkninger og viser sig hos ca. 50% af patienterne. Følgende tabel illustrerer den gennemsnitlige procentdel af patienter i kliniske forsøg, der oplevede symptomerne i de første tre måneder af behandlingen sammenlignet med procentdelen af patienterne, der fik placebo i samme periode. Det er vigtigt at bemærke, at både dem, der modtager behandling og dem, der fik placebo, fik personlige kostplaner til at ledsage behandlingen. Undersøgelsen bekræftede kendte Orlistat-bivirkninger, samtidig med at de gav værdifulde oplysninger om forekomsten af disse symptomer.

Sjældne Orlistat-bivirkninger

Sjældnere Orlistat-bivirkninger er normalt ikke forbundet med gastrointestinale funktioner og processer, og de er ikke så velkendte som de mere almindelige, hovedsageligt på grund af det forhold, at der er forholdsvis små data til at sikre pålidelige resultater. Rapporter fra nogle af de mere alvorlige Orlistat-bivirkninger, såsom leverskader, er blevet grundigt undersøgt af medicinske eksperter, men resultaterne afviste de oprindelige påstande om disse bivirkninger. Indikationer om, at leverskade var mere almindelige hos patienter, der fik Orlistat, resulterede i undersøgelse af mere end 94.000 patienter, der fik Orlistat. Efter undersøgelsen blev afsluttet, fandt det videnskabelige team ikke noget tegn på øget risiko for leverskade eller eventuelle Orlistat-bivirkninger manifesteret ved ændring af leverfunktioner eller sundhed.¹

På den anden side viste en undersøgelse, der var langt mindre i skala, udført i Canada, at en anden sjælden Orlistat-bivirkning er en øget risiko for akut nyreskade. Det blev hævdet, at Orlistat’s unikke virkningsmekanisme fører til overdreven oxalatabsorption fra tarmen og dens efterfølgende deponering i nyrerne, idet overdreven oxalat er en kendt konsekvens af medicinske tilstande, der forårsager fedmalabsorption, hvilket også er kernen i Orlistats virkningsmekanisme. Men selv om der er nogle indikationer, kan det være tilfældet, at der endnu ikke er tilstrækkeligt bevis for, at der kan træffes en endelig konklusion. Hvis dette viser sig at være en reel Orlistat-bivirkning, er det desuden muligt, at det ligner vitaminunderskud og andre gastrointestinale virkninger, det kan mildnes med ordentlig kost, kosttilskud eller yderligere terapi.

Konklusion

Med alt dette i tankerne er der et spørgsmål tilbage – er fordelene større end risiciene ved at tage denne behandling?

For mange af dem, der får udskrevet 120 mg-tabeltter, l, er det vægttab de kan opnå af stor betydning for deres sundhed, og hjælper dem med at nedsætte risikoen for alvorlige sygdomme. Dette er fordi, medicinen kun udskrives til meget overvægtige personer. På den måde kan det opveje ulemperne ved denne medicin. Er du ikke stærkt overvægtig og i risiko for at udvikle alvorlige sygdommen, så er det måske ikke bivirkningerne værd.

Kilder: