Det er almen viden i dag, at rygestop kan være yderst svært at gennemføre. Og det er ikke uden god grund! Rygning er ikke blot en vane, men er også nikotinafhængighed, der forstyrrer talrige af hjernens naturlige signalstoffer, som spiller en afgørende rolle i humørregulering og mere specifikt skaber de behagelige fornemmelser, som forbindes med rygning.
Information på denne side:
Ifølge Sundhedsstyrelsen lykkedes omkring 20-30% med deres rygestop, hvis de får hjælp. Derimod lykkes det kun 4% at fuldende sit rygestop, hvis ikke de modtager nogen former for hjælp.
Men faktisk er det samlede antal aktive rygere faldende. I dagens Danmark er det blot ca. 17 % af den voksne befolkning, som ryger dagligt, mens knap 60% af de danske voksne var aktive rygere i 1953.
Denne udvikling forklares ved mange faktorer. For det første er sundhedsrisici forbundet med rygning, herunder hjertesygdomme, flere former for kræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) samt impotens, for blot at nævne nogle få. Dertil har mange oplysningskampagner, med det formål at fremme viden om disse sundhedsrisici, været med til at oplyse befolkningen omkring helbredsproblematikken.
For det andet har regeringer verden over spillet en meget aktiv rolle i de foregående årtier ved at sætte markedsbegrænsninger på tobakshandel. Med stigende skatter på cigaretter, er rygning blevet eksponentielt dyrere. Derudover er reklame- og sponsorrestriktioner også indført i et stort flertal af lande: for eksempel har danske cigaretfabrikanter og forhandlere ikke let adgang til sine forbrugere, da det i stort omfang er ulovligt at reklamere for tobak i Danmark.
Endelig har ubredelse af viden om rygnings virkning været med til at udvikle forskellige rygestopmetoder og -behandlingsformer, herunder nikotinsubstitutionspræparater, receptpligtige lægemidler og støttegrupper. Grundet dette har rygere, der ønsker at blive røgfrie, en række muligheder at vælge imellem.
Mens enhver rygers mål børe være et fuldkommen rygestop, er dette imidlertid lettere sagt end gjort. Udover de vanskeligheder, som forbindes med rygestop, er der forskel på hver enkelte ryger. Der forekommer derfor ikke én bestemt rygestopmetode for alle. Men med mange metoder og hjælpemidler til rådighed i dag er det meget nemmere at finde noget, der vil fungere for dig. De forskellige muligheder omfatter:
- Receptpligtig rygestopmedicin (Zyban og Champix)
- Nikotinsubstitutionspræparater
- E-cigaretter
- Overkommelse af “den kolde tyrker”
Receptpligtig rygestopmedicin
Indtil videre forekommer der to receptpligtige rygestopmedicin, der udvikles specielt til at hjælpe rygere med at kvitte deres dårlige vane. Både Champix og Zyban gør det muligt for sine brugere at mindske nikotinudtagningen på lettere vis, men det kræver, at den pågældende ryger fuldender sit rygestop tidligt i forløbet: som regel i løbet af uger nummer to.
Zyban er en rygestoptablet, som udvikles af GlaxoSmithKline Pharma, blev godkendt til forbrug i Danmark i år 2000. Dette lægemiddel indeholder det virksomme stof bupropion, som anvendes over en tidsramme på ni uger. Dets virkningsmekanisme forebygger genoptagelse af visse signalstoffer i hjernen, som normalt frigives, når nikotin bindes til specialiserede hjernereceptorer.
Disse signalstoffer vil forblive uanset hvor stort et nikotinindtag man har, og Zyban reducerer de ubehagelige abstinenssymptomer markant.
Champix har samme formål, selv om det er lidt anderledes. Denne rygestoppille blev først fremstillet og markedsført af Pfizer, og har været meget udbredt lige siden den blev godkendt første gang i alle EU-lande i 2006.
Med udgangspunkt i dets virksomme stof vareniclin virker Champix på samme måde som Zyban, hvor rygestopdato vælges i den anden uge af behandlingen. Når behandlingen påbegyndes, lægger den respektive ryger ud med at indtage en lavere dosis, som øges gradvist indtil anden uge, hvor dosen rammer maksimum og forbliver konstant i resten af 12-ugers-forløbet.
Men i modsætning til Zyban, virker vareniclin ved at binde sig direkte til nikotinreceptorerne i hjernen, hvilket ikke kun reducerer tilbagetrækningssymptomer, men også den følelsesmæssige fornøjelse, som opstår ved tobaksrygning.
Begge disse lægemidler kommer med visse risici og mulige bivirkninger, ikke mindst fordi de har en direkte virkning på hjernen. Derfor skal en læge først vurdere patientens sundhedsdata før behandlingen godkendes, og recepten udstedes dermed efterfølgende. Det er også vigtigt at bide mærke i, at begge disse receptpligtige rygestophjælpemidler skal bruges som en del af et mere omfattende rygestopprogram, som ideelt set bør omfatte motiverende støtte, rådgivning og regelmæssig kortlægning af fremskridt.1
Nikotinsubstitutionspræparater
Før forekomsten af receptpligtige lægemidler, blev nikotinudskiftningspræparater betragtet som den mest succesrige og effektive metode til rygestop. I dag kan præparaterne opnås i en række forskellige udgaver, herunder nikotinplastre, tygegummi, tabletter og inhalatorer, for blot at nævne nogle få.
Alle disse produkter virker ved at føre nikotin ind i kroppen: nogle gennem en langvarig frigivelse og nogle gennem et øjeblikkeligt skud. Men i en hvilken som helst sammenhæng reduceres rygetrangen pga. udløsningen af nikotin.
På grund af forskelle i leveringsruterne udkommer nikotinsubstitutionspræparater med varierende nikotinkoncentration. For eksempel har nikotinplastre tendens til at have den største nikotiniske koncentration, da denne udløses gradvist over 16-24 timer, hvorimod tyggegummi, inhalatorer og tabletter leverer mindre mængder nikotin, men gør dette i mere koncentrerede doser, hvilket gør dem mere egnede til at håndtere pludselig trang.
På samme måde som receptpligtige lægemidler kan nikotinsubstitutionspræparater også anbefales af en læge i løbet af 12 uger med det formål at reducere nikotinindtaget langsomt og gradvist, indtil brugeren er klar til at starte nikotinfri liv.
I mange tilfælde vil lægen tilråde brug af en række forskellige nikotinsubstitutionspræparater til forskellige situationer: denne kombinerede behandling synes at øge chancerne for et fuldendt rygestop. Specifikationerne varierer dog afhængigt af patientens rygevaner.2
Elektroniske cigaretter (e-cigaretter)
Elektroniske cigaretter er en relativt ny tilføjelse i rækken af rygestopemidler, men på trods af dette har de allerede vundet stor popularitet. Men i de medicinske kredse er e-cigaretter noget af et tabubelagt emne, og der er stadig ingen bred konsensus angående deres virkning i forhold til rygestop.
E-cigaretter er enheder, som indeholder en væskefyldt beholder indeholdende nikotin (samt aromaer, hvis det ønskes). Når den opvarmes, fordampes væsken, som derefter kan indåndes af brugeren. Dette eliminerer hele processen med tobakindtag, hvilket gør e-cigaretter langt sikrere at bruge end konventionelle cigaretter, da de ikke indeholder carbonmonoxid eller tjære, som er kræftfremkaldende samt giftige stoffer, der ofte forekommer i cigaretrøg.
Men da elektroniske cigaretter stadig leverer nikotin og endda bevarer røgindåndingsvanen, er deres virkning som rygestopbehandling stadig et noget kontroversielt emne. Der forekommer stadig stor uenighed angående deres virkning som rygestopmedicin i de danske medicinske kredse.3
Overkom den kolde tyrker
Rygestopbehandlinger, der ikke indebærer rygestopmidler eller medicin, men i stedet kun baseres på viljestyrke, med lejlighedsvis mentaltræning i visse tilfælde, forekommer selvfølgelig også. Undersøgelser viser imidlertid, at overkommelse af den kolde tyrker giver de mindst succesfulde resultater ift. rygestop. Det ses således som den sværeste udvej, men nogle hævder det er det mest effektive.
Selvfølgelig kan overkommelse af den kolde tyrker anbefales som primær fremgangsmåde, mens andre metoder kun introduceres, hvis dette viser sig at være for svært. Nogle eks-rygere har først formået at overkomme den kolde tyrker efter flere forsøg, så det bør ikke undervurderes på trods af den relativt lave succesrate.
Kilder:
