Er du frustreret over at komme for tidligt under samleje? Og vil du have svar på hvordan holder man længere i sengen? Så læs med her.

En undersøgelse i Storbritannien har for nyligt vist, at den gennemsnitlige mand holder sin erektion i 5,5 minutter inden udløsning. Der findes ingen præcise tal for de danske mænd, men man kan regne med, at det er nogenlunde samme resultat.

Samtidig med at undersøge, hvor længe mænd kan holde i sengen, er der også blevet lavet undersøgelser fra Journal of Sexual Medicine, hvor seksuelt aktive kvinder er blevet spurgt, hvor længe et optimalt samleje burde tage. Her blev det gennemsnitlige resultat 23 minutter. Det vil sige, at der er 17,5 minutters forskel mellem forventninger til et samleje til den reele længde af et gennemsnitlige samleje.

Dertil kommer, at mænd der lider af for tidlig sædafgang ofte kommer allerede inden for et minut eller i værste tilfælde inden for blot få sekunder. Dog findes der forskellige tips og tricks til, hvordan du kan holde længere i sengen. Hvis det er et længerevarende problem, så bør du snakke en med læge om det, da der findes medicinske behandlinger som fx tabletbehandlingen Priligy.

Information på denne side

Hvordan holder jeg længere i sengen?

Det er kun hvis det er et længerevarende problem for dig med for tidlig udløsning, at du bør forsøge medicinske behandlinger. Før du starter på tabletbehandlinger kan du forsøge dig med tips og tricks, som måske kan hjælpe dig. Det kan fx være at onanere 1-2 timer før samleje eller at bruge tykkere kondomer, som kan reducere følsomheden og dermed forsinke udløsningen. Forskellige vejrtræknings-teknikker kan også være vejen frem, mens nogle positioner er bedre for mandens kontrol over sin udløsning. Det kan også være en mulighed at tage en lille pause i samlejet, hvis udløsningen er på vej før tid. Dine tanker kan også hjælpe dig til at holde længere. Forsøg at fokusér på kedelige ting eller tæl til 100 i dit hovedet for at slippe noget af spændingen.

Hold længere i sengen med træningsøvelser

Der findes forskellige teknikker til at holde længere i sengen, som er bedst egnet til dig, der er i fast forhold, hvor i kan snakke åbent om problemerne. De mest populære er ”start-stop-tenikken” og ”klemmeteknikken”.

Klemmeteknikken skal du indvilge din partner i, da det er noget, der skal arbejdes med under selve samlejet. Hvis det føles, som om du kommer, giver du din partner et signal. Stop derefter samlejet og få din partner til at klemme sammen på toppen af din penis i 10 til 20 sekunder. Når din partner slipper penis, skal du vente et halvt minut, før du fortsætter med samleje. Denne proces gentages flere gange.

“Start-Stop-teknikken” fungerer på samme måde. Dog skal der ikke klemmes om penis, men samlejet skal blot stoppes, når du føler, at du er ved at komme. Når du er klar igen, så fortsætter I samlejet og stopper igen, når du føler, du er ved at komme.

Fem tips til hvordan man holder længere i sengen

1. Værdsæt forspillet mere

Sex er mere end blot penetration. Ved at sætte mere fokus på forspillet og forkæle din partner der, så  kan du slappe mere af under selve samlejet, hvilket kan få dig til at holde længere.

2. Øv dig på teknikkerne

Ved at bruge de teknikker, der er nævnt i denne artikel, kan du træne din udholdenhed. Brug klemmeteknikker i starten og gå derefter over til start-stop-øvelserne. Det kan være irriterende at skulle lave øvelserne, men tænk på resultatet, når du forhåbentligt kan holde meget længere i sengen og nyde dit sexliv mere.

3. Fokusér på andre tanker

Du kan forsøge at ændre dine tanker fra seksuelle billeder til kedelige tanker som vasketøj eller indkøb. Det gør måske ikke samlejet mere spændende, men det kan få dig til at holde længere og give din partner mere nydelse. Når du har “holdt ud” længe nok, kan du overgive dig til de seksuelle tanker.

4. Gør det langsommere

Normalvis er det tempoet, der giver en udløsning hos manden. Jo mere opstemt og jo hurtigere det går, jo hurtigere kommer han også. Men prøv i stedet for at gøre det langsomt. Det kan give samme nydelse for din partner, og det kan få dig til at holde længere.

5. Kommunikation er alfa-omega

I et forhold er det vigtigt at tage hensyn til seksuelle præferencer, og at dette kommunikeres åbent. Derfor er det vigtigt, at du snakker med din partner om hvad vedkommende godt kan lide, hvordan du kan tilfredsstille vedkommende bedre  – måske på andre måder end penetration, og hvad du godt kan lide. Når der er forventningsafstemt, så bliver noget af presset taget af situationen, hvilket kan få dig til at holde længere.

Inden du går panik over spørgsmålet om hvordan man holder længere i sengen, så forsøg dig med disse teknikker. Det kan tage noget tid at indføre disse forskellige råd og teknikker og teste om de virker. Hvis du ikke ser noget positivt resultat efter en længere periode, så kan du eventuelt konsultere en læge med henblik på medicinsk behandling af for tidlig sædafgang.