Fedme har nået omfanget af en sand global pandemi. Det påvirker mennesker over hele kloden uanset race, social status, køn eller nationalitet, og det ser stort set ud til, at enhver kan blive ramt. Dette får mange til at spørge sig selv om fedme faktisk er genetisk bestemt, og de udførte undersøgelser synes at bekræfte denne hypotese. Så mens genetik ikke er den eneste bidragende faktor til fedme, spiller de helt sikkert en rolle i at forme vores krop gennem årene.

Information på denne side:

Forekomst af overvægt i Danmark

Forekomsten af overvægt har været markant stigende i Danmark de seneste årtier, og særligt for unge og folk med lav uddannelse samt indkomst har stigningen været signifikant. Dertil er 51 % af den danske befolkning overvægtige (BMI>25), samtidig med, at 16,8 % er svært overvægtige (BMI>30).
Samtidig tyder disse statistikker tydeligt på, at gener ikke kan være den eneste synder for denne stigning. Det tager årtusinder for genetiske ændringer at manifestere sig, så nogle årtier er åbenlyst ikke tilstrækkeligt nok.

Det viser derimod tydeligt, at der er andre bidragende faktorer til udbredelsen af fedme, herunder fysisk inaktivitet og den øgede kalorieindtagelse i de moderne fødevarer, der begge er konstant stigende tendenser i nutidens verden. Men igen er det ikke alle personer, som fører en usund livsstil, som bliver overvægtige. Så hvad er egentlig hoved og hale i hele problematikken?1

Hvorfor er nogle mennesker mere tilbøjelige til at blive overvægtige end andre?

Hvis vi oversimplificerer biofysikken af menneskers vægtændring, kan vi sige, at den samlede kropsvægt af en person bestemmes af tre forskellige faktorer:

  • Indtaget kaloriemængde
  • Antal kalorier, som lagres i kroppen
  • Antal forbrændte kalorier

Men hver af disse faktorer kan påvirkes af vores gener og miljø på samme tid, hvilket fører til en række mulige udslag.

Genetisk bestemte faktorer Miljøbestemte faktorer
Indtagede kalorier Appetit, mæthed Adgang til mad
Lagrede kalorier Kropsfedtfordeling Tilgængelighed af kalorietæt mad
Forbrændte kalorier Stofskifte, stillesiddende tendenser Tilgængelighed af motion

Så mens genetik helt sikkert spiller en rolle i en persons evne til at udvikle bestemte kropstyper ved at påvirke måden deres krop omdanner mad til energi samt distribuerer og lagrer fedt, kan miljøfaktorer spille en afgørende rolle ved bestemmelsen af det endelige udslag.

Genetiske variationer associeret med overvægt

Efterhånden som videnskaben om genetik udvikler sig, har eksperterne på området mere og mere succes med at identificere de specifikke genetiske variationer, som kan tilskrives en bestemt sygdom med høj grad af sikkerhed. Imidlertid er de fleste forhold ret komplekse, og det er ikke så nemt at identificere deres genetiske årsager. Det samme gælder for fedme.

En genetisk variation er et videnskabeligt udtryk, der anvendes til at beskrive små ændringer i DNA-strukturen, tæt forbundet med single-nucleotid polymorfisme. Mest almindeligt er genvarianter direkte relateret til forskellige helbredstilstande eller i det mindste tilbøjeligheden for at udvikle visse forhold.

Når det kommer til fedme, har forskerne opdaget relevante genvarianter i kromosomerne 16 og 18. De mennesker, der har disse gener, har 20-30% risiko for at blive overvægtige, selvom det ikke nødvendigvis kommer til at ske. Således har forskere konkluderet, at fedme i langt de fleste tilfælde ikke er knyttet til én gentype (monogen), men er i stedet påvirket af en kompleks interaktion mellem en række af gener (polygen) såvel som af miljømæssige faktorer.

Hypotesen om det sparsommelige gen

Hypotesen om det sparsommelige gen, eller som det hedder på engelsk; “The Thrifty Gene hypothesis”, hævder, at vores forfædre overlevede de hårde tider med hungersnød pga. udviklingen et specialiseret gen, som gjorde det muligt for kroppen at lagre fedt mere effektivt, og ved at bruge de lagrede forsyninger til at forsyne kroppen med energi, indtil der blev fundet mad igen. De overlevende af disse hårde tider lykkedes med at videregive deres sparsommelige gen gennem de næste generationer helt ind til den dag i dag. Da behovet for at jage og samle mad forsvandt, begyndte dette specifikke gen naturligvis på en uventet måde at lagre mere og mere fedt til trods for manglende behov for det.

Hvor meget styrer vores gener vores vægt?

Med mere end 400 gener, der spiller en rolle ved bestemmelsen af vores vægt, kan det ofte virke som om vores muligheder er ret begrænsede, men det er ikke altid tilfældet. Det er dog rigtigt, at der er mange dele af det menneskelige genom, der bidrager til vores BMI (Body Mass Index, dansk: legemsmasse indeks), hovedsageligt ved at påvirke forskellige aspekter som:

  • Appetit
  • Stofskifte
  • Mæthed
  • Fordeling af kropsfedt
  • Psykologisk reaktion på mad
  • Madtrang
  • Tendenser til at være stillesiddende

Oven i købet, ser det ud til, at der er store individuelle forskelle, når det kommer til den nøjagtige virkning af genetiske prædispositioner på den enkelte persons vægt, med det nøjagtige antal svingende fra 25% til 80%.

Styres min vægt i skrivende stund af gener eller ej?

Uden dyre og ret komplicerede DNA tests er chancerne spinkle for, at du ville kunne vide, om dine gener styrer din vægt. Der er dog nogle indikatorer for, at det kan være tilfældet:

  • Du er, i lige linje, beslægtet med én eller flere personer, der også er overvægtige
  • Én eller begge dine forældre er overvægtige
  • Vægttabsmetoder synes ikke at virke godt for dig
  • Du har været overvægtig det meste af dit liv

Personer, der er saboterets af deres egen genetiske disposition i deres kamp om at tabe vægt, må muligvis søge lægehjælp for at tabe sig (f.eks. vha. Mysimba).
Men mens det ser ud til at være nemt at antage, at dine gener er ansvarlige for din vægt, er det i virkeligheden meget sjældent, at kun ét bestemt gen forårsager et specifikt og fast sæt af problemer. Meget mere almindeligt vil en kombination af flere gener interagere med livsstilsvalg og miljøfaktorer for at bestemme din vægt.2

Genetik og overvægt: Fremtidsudsigter

Da vores forståelse af den rolle gener spiller i udviklingen af fedme øges, ligeså vil de terapeutiske perspektiver. Der er nogle indikationer på, at det kan føre til udvikling af mere effektive terapeutiske metoder, der kan være ensartede i et sådant omfang, at de er målrettede mod individets specifikke genvariant, der tilsyneladende forårsager problemet. I det mindste bør dette teoretisk set give os det mest effektive middel til at bekæmpe eller undgå fedme.

Kilder:

  1. Forekomst af overvægt i Danmark – Sundehedsstyrelsen
  2. Årsager til fedme – Sundhedsstyrelsen