Der er en direkte og velkendt sammenhæng mellem psyko-sociale forhold og overvægt. Selvom dette selvfølgelig ikke altid er tilfældet, lider mange overvægtige personer derfor af visse psykiske problemer. Både vægttab og mentale problemer kan forårsage store bekymringer for familierne for de berørte, samtidig med at de har langt større indvirkning på de offentlige sundhedstjenester.

Information på denne side:

Når vi kigger på undersøgelser, som anfægter disse problemer, kan vi finde noget overraskende data. Det er tilsyneladende intet mindre end 52 % af den danske befolkning, som er overvægtige (BMI>25), og ca. 17 % af den samlede befolkning kan betegnes som svært overvægtige (BMI>30), hvilket skal gøre sig gældende, før der er tale om decideret fedme.

Fælles faktorer, der bidrager til både mental sundhed og overvægt

Ved at undersøge den stadig mere fremtrædende sammenhæng mellem psyko-sociale problemer og overvægt (og besvær med vægttab), er forskerne begyndt at udarbejde en liste over eksterne faktorer, som har et klart og direkte potentiale til at påvirke begge disse forhold samt lette deres udvikling. Nogle af de mest grundigt udforskede faktorer er:

Socioøkonomisk status

I modsætning til hvad ellers mange ville antage, er folk fra lavere sociale samt mere afskårede samfundslag mere tilbøjelige til at udvikle fedme og til at støde på psykiske problemer. Men de to faktorer er ofte ikke direkte relaterede til hinanden. Men overvægt og lav social status hører i mange tilfælde sammen.

Køn

Mht. problematikken ift. socioøkonomisk status er der noget som tyder på, at denne sociale gradient er særligt fremherskende hos kvinder. F.eks. har udenlandske studier påvist, at overvægtige kvinder generelt set tjener markant mindre end normalvægtige kvinder, selv dem som endda har andre kroniske helbredsproblemer. Overvægtige kvinder har også mindre sandsynlighed for at blive gift samt færdiggøre en skoleuddannelse.

En dansk undersøgelse har oven i købet vist, at mænd, som var svært overvægtige ved session, opnåede en lavere social klasse 12,5 år senere, end de mænd som var normalvægtige ved session. Ydermere havde deres forældres klasse ingen betydning for denne sammenhæng.

Uddannelsesniveau

Der er en større forekomst af fedme blandt personer med korte videregående uddannelser end dem, som er tilknyttede uddannelser af mellemlange- eller lange videregående uddannelser. Dertil er der mindre sandsynlighed for, at overvægtige gennemfører en lang videregående uddannelse end normalvægtige.1

Alder

En undersøgelse foretaget i Glostrup viser, at 13 % af mændene og 16 % af kvinderne i aldersgruppen 30-60 år var svært overvægtige. Dertil var forekomsten af fedme størst i de ældste aldersgrupper: særligt blandt 60-årige mænd, hvor hele 16 % var overvægtige.2

Etnisk herkomst

Mens det stadig er noget omdiskuteret, ser det ud til at etnicitet spiller en rolle i forudbestemt risiko for fedme. Dette kan både skyldes etnicitet samt kulturelle forskelle.

Undersøgelser fra 2008 viser, at mellem 17-23 % af indvandrere fra Ex-Jugoslavien, Libanon/Palæstina, Pakistan, Irak og Tyrkiet var svært overvægtige, hvoraf andelen dengang blandt danskerne lå på 11%.

Derimod var 6 % af efterkommerne i alderen 18-39 år med pakistanske forældre svært overvægtige, hvilket var mindre end andelen af svært overvægtige danskere, som lå på 9 % i samme aldersgruppe. Til gengæld var 16 % af tyrkiske efterkommere svært overvægtige, hvilket var en højere andel end den danske ditto.3

Overspisning

Overspisning er utvivlsomt en af de mest kendte sammenhænge mellem fedme og psykisk helbred. Denne praksis er baseret på, at mad til tider kan bruges til formål, der ikke er knyttet til kroppens ernæring. I disse scenarier overspiser den pågældende person ikke pga. ernæringsmæssige grunde, men derimod er det grundet følelsesmæssige impulser.

De mest almindelige følelsesmæssige udløsere, der er direkte relateret til usunde spisevaner, omfatter:

  • Dårligt humør
  • Angst
  • Frustration
  • Ensomhed
  • Stress
  • Vrede

I mere eller mindre alle disse situationer anvendes maden som en form for trøst, der sigter mod at tilfredsstille uløste følelsesmæssige problemer. Denne mangelfulde håndteringsstrategi kan endda føre til at man bliver afhængig af mad til følelsesmæssig lindring. Således sættes en grobund for overvægt og eventuel fedme.

Psykologien bag overspisning

Overspisning er et udtryk, der bruges til at betegne en form for spiseforstyrrelse præget af overbevisende trang til at spise store mængder mad, oftest i kort tid og uden nogen naturlig årsag. Folk, der er overspiser, føler ofte, at de mister kontrollen og forsøger ofte at klare dette ved at gå igennem perioder, hvor de holder sig fra mad. Denne cyklus af overspisning og afholdenhed kan dog føre til drastiske ændringer af blodsukkerniveauer, som kan forvirre de dele af hjernen, der har til formål at signalere følelser af sult. Som et resultat kan et unaturligt madbehov forekomme, hvilket komplicerer problemet yderligere.

Samtidig kan episoder med overspisning opleves subjektivt som noget ubehageligt og skammeligt, hvilket fører til følelser af skam samt skuffelse, og dermed øges de berørtes risiko for en endnu højere risiko for at få klinisk depression.4

Sundt forhold til mad

Mad og måltider har betydning for vores helbred og velvære, særligt i forhold til sundhed og forebyggelse af sygdomme på længere sigt. Det er således både sundheds- og sygdomsforebyggende.

Ydermere er det meget vigtigt at få indarbejdet nødvendig viden og lyst til at få et sundt forhold til mad og drikke, og særligt er det vigtigt, at de sociale rammer, miljø og betingelser kan skabe grobund for dette. Særligt er det vigtigt at manifestere dette sunde forhold til mad allerede fra barnsben, som bl.a kan lykkes vha. samarbejde mellem skoler, forældre, børn, lærere, samt andre lokale aktører som lokale butikker og idrætsklubber. Etablerer man sunde vaner fra barnsben, er der således større sandsynlighed for at forebygge livsstils- samt livstruende sygdomme. Derudover viser erfaringer, at børn, der har et godt forhold til mad og drikke tilmed klarer sig bedre i skolen, og dertil er der et vigtigt socialt aspekt ved måltider, som fremmer vores psykiske velvære.5

Kilder:

  1. Psyko-sociale forhold og overvægt – Sundhedsstyrelsen
  2. Alder og fedme – Sundhedsstyrelsen
  3. Etnicitet og sundhed – Region Syddanmark
  4. Information om overspisning – Den offentlige sundhedsportal
  5. Mad og måltiders effekt på sundhed – Sundhedsstyrelsen