Forskelle mellem bakterielle, virale, svampe og parasitære kønssygdomme

En fejl, som folk ofte laver, er at gruppere alle kønssygdomme samme kategori, idet de blot tænker på dem som sygdomme, som påvirker seksuelle organer og reproduktive systemer. Men alt ved denne tankegang er kun delvis sandt. Ikke alene kan seksuelt overførte sygdomme spredes til andre dele af kroppen, men de forårsages også af forskellige typer mikroorganismer.

En betydelig del af de kendte kønssygdomme forårsages af bakterier, mens nogle andre forårsages af virus. Andre infektioner kan skyldes svampe, mens et noget mindre antal skyldes forskellige typer af mikroskopiske parasitter. I overensstemmelse hermed kan den foreskrevne behandling også variere betydeligt, ligesom det er tilfældet med andre tilstande.

I denne artikel undersøger vi forskellene mellem disse kategorier af kønssygdomme, samtidig med at der lægges særlig vægt på behandlingsmetoderne og de mest udstedte typer medicin.

Information på denne side:

Hvilke typer kønssygdomme forekommer?

Først og fremmest går vi i dybden med de forskellige typer af seksuelt overførte sygdomme. Det primære fokus er de forskellige årsager til sygdommene eller mere specifikt den type organisme, som forårsager den. Som vi allerede har nævnt, er der fire primære typer, og disse omfatter:

Bakterielle kønssygdomme

Bakterielle kønssygdomme er, som navnet antyder, sygdomstilstande, der overføres gennem ubeskyttet sex, som har bakteriel oprindelse. Denne type tilstande omfatter nogle af de mest almindelige kønssygdomme, herunder klamydia, gonoré og syfilis. Når bakteriel infektion opstår, vil en bestemt bakteriestamme manifestere sig i organismen, spredes samt replikeres, samtidig med at kroppen drænes for ressourcer i løbet af denne proces. Som smitten spredes, vil forskellige symptomer begynde at manifestere sig, oftest i kønsorganer samt smerter ved vandladning. Andre, mere specifikke symptomer vil normalt stærkt afhænge af kønnet af den berørte person, selvom det er meget almindeligt, at bakterielle kønssygdomme er helt asymptomatiske i langt de fleste tilfælde.

Hvis de ikke behandles ubetinget, vil disse betingelser gå videre end de tidlige symptomer, hvilket i sidste ende forårsager betydelige helbredskomplikationer. Dette gælder især syfilis, der udvikler sig gennem tre forskellige faser, hvor den sidste præges af alvorlige helbredskomplikationer samt potentielt dødelige udfald.

Hvordan behandles disse tilstande?

Men den positive side, når det kommer til bakterielle kønssygdomme, er, at de i de fleste tilfælde let kan behandles med simpel antibiotisk behandling: enten vha. en engangsdosis eller et kort kursus. Behandlingen af denne type virker normalt ved at bremse væksten af de infektionsfremkaldende bakterier. Når bakterierne svækkes, kan immunsystemet tage over og bekæmpe den resterende infektion. Når dette sker, vil symptomerne også begynde at aftage.

Afhængigt af den nøjagtige type antibiotika kan behandlingen udstedes som en oral tablet, en injektion eller en kombination af begge. Det nøjagtige mærke og type af antibiotika, der vil udstedes, afhænger af mange faktorer som din sygehistorie, alvorlighedsgrad samt typen af din tilstand, og risikoen for tilstedeværelse af andre sekundære infektioner.

Klamydia

Klamydia er den mest almindelige kønssygdom i Danmark, med over 30.000 årligt rapporterede tilfælde. Denne meget almindelige tilstand bliver heldigvis meget let behandlet med azithromycin, et makrolidantibiotikum, som virker ved at hæmme processen med proteinsyntese i individuelle bakterier, og dermed stoppe dem fra at formere og sprede sig.

Gonoré

Gonorré, er den næstmest almindelige seksuelt overførte sygdom i Danmark, og der påvises ca. 800 tilfælde årligt. Det klassificeres som en bakteriel kønssygdom, da den skyldes en stamme af bakterier kaldet neisseria gonorrhoeae. I de sidste 30 år har der ikke været en fuldkommen konsensus om, hvorvidt det skal behandles, selvom de fleste medicinske sagkyndige i dag er enige om, at azithromycin (i tabletform) og ceftriaxon (i injektionsform) skal betragtes som primære form behandling.

I modsætning til azithromycin, tilhører Ceftriaxone en kategori af farmaceutiske forbindelser kaldet cephalosporin antibiotika. Som sådan virker det ved at svække strukturen af ​​bakteriecellevægge og membraner, hvilket gør det lettere for immunsystemet at trænge ind og neutralisere bakterieceller, hvorved infektionen elimineres.

Men siden 1970’erne begyndte medicinske eksperter at identificere en ny stamme af gonorébakterier i USA. Denne nye stamme, som er berygtet for at forårsage en særlig alvorlig form for gonoré, har udviklet en betydelig resistens mod konventionel antibiotikabehandling. Dette påvirker moderne gonorébehandling, hvor en kombination af forskellige typer antibiotika anvendes for at sikre succes i behandlingen.

Syfilis

Syfilis er en bakteriel kønssygdom, som forårsages af en stamme af bakterier kaldet Treponema pallidum. Selv om man allerede er smittet, kan en person stadig undgå symptomerne i uger eller endda måneder, da syfilis kan være underliggende i længere perioder: endda så lang tid som tre måneder. I de tidlige stadier kan symptomerne også være meget uspecifikke, så selv når de vises, kan man nemt undvige dem eller forveksle dem med noget andet. Syfilis udvikler sig gennem tre forskellige faser, hvor den sidste af dem er den farligste, og præges af alvorlige helbredskomplikationer samt potentielt dødelige udfald, hvis ikke de behandles.

På trods af denne tilstands alvorlighedsgrad, kan syfilis behandles med antibiotika, ligesom enhver anden bakteriel kønssygdom. Selv om det er helt sikkert mere gavnligt at starte behandlingen tidligt i tilstandens første fase, er det stadig muligt at rydde infektionen selv i de senere stadier. Men hvis der opstår andre komplikationer på det tidspunkt, vil behandling af infektionen forhindre yderligere forringelse, men vil ikke mildne den skade, der allerede er påført på det tidspunkt.

Den mest almindeligt foreskrevne syfilisbehandling i dag er benzathin benzylpenicillin, som anvendes som injektion. På lignende måde som azithromycin hæmmer denne medicin også proteinsyntese-mekanismen inden for bakteriecellerne, hvilket forhindrer dem i at formere sig og gør dem til et let mål for kroppens immunsystem.

Syfilis i de fleste tilfælde stadig forsvarsløst mod penicillin, men en kinesisk undersøgelse fra 2009 understreger imidlertid, at nye makrolidresistente stammer af Treponema pallidum forekommer, hvilket gør udsigterne for syfilisbehandling i den nærmeste fremtid meget mere usikre.¹

Bakteriel vaginose

Tilstanden kendt som bakteriel vaginose er ofte forvekslet med en seksuelt overført infektion, selv om den ikke rigtig tilhører den kategori, da den ofte kan udvikle sig, fordi den ikke overføres eller forårsages af samleje. Selvom det sagtens kan skyldes sex, er en anden risikofaktor, når der er en ubalance i vaginalfloraen, eller mere præcist, når en stamme af bakterier, der forekommer naturligt i vagina, bliver overbefolket på grund af forskellige faktorer. For eksempel kan aktiviteter, der er så enkle og trivielle som at bruge en ny shampoo eller shower gel, være tilstrækkelige til at forstyrre balancen og bringe tilstanden i spil.

På trods af at det ikke er en konventionel kønssygdom, bør bakteriel vaginose stadig behandles rettidigt. Den mest udstedte behandling for BV er antibiotikamedicin baseret på den aktive ingrediens metronidazol. I Danmark sælges og annonceres denne under varemærket Flagyl.

Kønssygdomme forårsaget af vira

Spørgsmålet på manges læber er hvordan virale STI’er er forskellige fra bakterielle infektioner, og der er mange betydelige forskelle: selvfølgelig er den største af dem det faktum, at bakteriel kønssygdom skyldes forekomsten af ​​bakterier i systemet, mens virale er forårsaget af vira.

Som sådan kan de ikke altid helbredes med medicin, men den korrekte behandling er stadig vigtig, da den kan tvinge infektionen til dvale, hæmme symptomerne og begrænse risikoen for reaktivering. Det er vigtigt at bemærke, at brugen af ​​antibiotika vil have ringe eller ingen effekt på virale infektioner.

En anden vigtig forskel mellem virale og bakterielle STI’er er, at symptomer, der ledsager virusinfektioner, ikke nødvendigvis skal begrænses til kønsorganer og reproduktive organer.

Typen af ​​behandling vil normalt være betinget af tilstandens art og alvorlighedsgrad: i nogle tilfælde kan receptpligtig medicin være tilstrækkeligt til at sende virussen til eftergivelse, mens det ved andre tilfælde kan nødvendiggøre indlæggelse.

Herpes

Den mest almindelige virale kønssygdom i Danmark, herpes diagnosticeres hos 30.000 mennesker hvert år. Der er dog to eller flere forskellige typer af herpesvirus kendt som HSV-1 og HSV-2. Den førstnævnte er normalt forbundet med orale blærer, mere almindeligt kendt som forkølelsessår, hvilket ikke er en STI, mens sidstnævnte er typen af ​​den virus, der forårsager kønsorganer, og som er kernen i herpes, der er klassificeret som en kønssygdom.

Mest almindeligt foreskrevne behandlinger omfatter lægemidler som acyclovir, famciclovir og valaciclovir. Mens de er meget forskellige fra antibiotika i deres virkningsmekanisme, er der nogle paralleller, der kan tegnes. Naturligvis kan vira ikke angribes direkte i den måde bakterier kan, men de kræver et specifikt enzym (DNA-polymerase) for at sprede sig gennem værtscellerne. Medicin, der anvendes til behandling af herpes, begrænser aktiviteten af ​​dette enzym, hvilket gør det meget sværere for virus at inficere andre sunde celler.

Dette vil desværre ikke eliminere infektionen fra kroppen, som antibiotika kan fjerne bakterier, men det vil hjælpe med at holde infektionen under kontrol og sende viruset til eftergivelse. Hvis der er et udbrud eller en reaktivering af infektionen, vil samme behandling blive brugt igen, indtil infektionen formindskes.

Kønsvorter

Forårsaget af den humane papillomavirus, bedre kendt som HPV, findes kønsvorter i omkring 11 forskellige stammer og er relativt gunstige, selvom ubehagelig tilstand. Antivirale lægemidler baseret på den aktive ingrediens podophyllotoxin som Condyline og Warticon anvendes ofte til behandling af genitalvorter. De virker ved at interferere med funktionen af ​​et enzym kaldet topoisomerase II, som HPV bruger til at gøre værtsceller kopiere virus-RNA-koden. Som følge heraf vil de inficerede celler falde i antal, hvilket gør det muligt for sunde hudceller at erstatte dem (og som fører til symptomernes forsvinden).

En anden mulighed, der er mindre brugt, er imiquimod – en farmaceutisk forbindelse, som ikke påvirker viruset eller de berørte celler, men fungerer i stedet for immunsystemet selv, forbedrer dets funktion og stimulerer frigivelsen af ​​cytokiner, naturligt syntetiserede forbindelser, der vil kæmpe infektion og eliminere inficerede celler.

For de mere alvorlige tilfælde, hvor klumper af vorter, hvor overfladeareal større end 4 cm2 er påvirket, kan kirurgisk fjernelse være nødvendig. Dette kan opnås ved brug af laser, elektrokirurgi, afskæring eller frysning af det berørte område.

HIV

Den humane immundefektvirus, der også er kendt ved sin forkortelse HIV, er nok den mest kendte livstruende seksuelt overførte sygdom, især i den senere fase kaldet AIDS, der gør immunforsvaret for den person, der er ramt, fuldstændig ineffektivt.

Mens arbejdet med den mulige behandling af hiv har været i gang siden 1980’erne, er der stadig ingen mulighed for helt at helbrede denne tilstand. På den anden side kan antiretrovirale lægemidler anvendes med mærkbar, men begrænset succes for at holde tilstanden under kontrol og forhindre den i at gå videre.

Disse lægemidler, også kendt som ARV’er, der ofte udstedes i kombination, ligner antibiotika, der anvendes til behandling af supergonoré. Dette skyldes, at hiv også kan tilpasse sig visse lægemidler, der bliver resistente over for en type behandling, enten midlertidigt eller endog langsigtet i nogle tilfælde. Når behandlingen er foreskrevet, bruges den normalt til resten af ​​en persons liv.

Bortset fra denne konventionelle behandling er der også en slags forebyggende terapi kaldet post-eksponeringsprofylakse. Denne tilgang anbefales, hvis du har haft sex med en person, der er smittet, selvom du stadig ikke har udviklet tilstanden. Denne forebyggende tilgang er måske endda uventet effektiv, da den forhindrer HIV i et flertal tilfælde, forudsat at behandlingen er startet meget, meget tidligt efter eksponeringen.

Efter eksponeringsprofylakse (eller PEP for kort) inkorporeres specifikke antiretrovirale lægemidler, som skal indgives inden for 72 timer efter formodet transmission for at med succes forhindre forekomsten af ​​tilstanden. Men selv da er PEP langt fra 100% effektiv.²

Hepatitis

Hepatitis er en viral infektion, som findes i flere stammer. I lighed med herpes er ikke alle disse stammer kønssygdomme: faktisk kan kun hepatitis B og C overføres gennem samleje. Begge disse typer herpesvirus har evnen til at forårsage alvorlig leverskade (herunder potentielt dødelig leversvigt), men de er helt forskellige på de måder, de påvirker kroppen og også på de måder organismer reagerer på disse infektioner.

Hepatitis B har signifikant større sandsynlighed for at blive overmandet af kroppens immunforsvar inden for et par måneder. I nogle tilfælde kan det udvikle sig til en kronisk sygdom, men selv at det med stor succes kan styres med korrekt antiviral behandling.

Hepatitis C vil derimod altid kræve øjeblikkelig behandling, da det ikke er muligt for immunsystemet at håndtere tilstanden alene. Hvis hepatitis C diagnosticeres, vil antiviral medicin altid udstedes for at forhindre yderligere komplikationer. En af de mest almindeligt udstedte lægemidler er Peginterferon alfa-2a i form af en injektion, der indgives to gange om ugen, som hjælper immunsystemet til at bekæmpe infektionen i op til 80% af de registrerede tilfælde.

Et alternativ til dette ville være et kombineret behandlingsprogram, der udkommer i både oral tablet (som f.eks. Ribavirin) og injektionsbehandling, for at øge chancerne for vellykket behandling.³

Parasitiske kønssygdomme

Parasitiske kønssygdomme, er som navnet antyder, en seksuelt overførte
infektion, der forårsages af parasitorganismer, der tærer på næringsstofferne hos sin værtsorganisme. Når det kommer til kønssygdomme, kan parasitære organismer bebo både indre og ydre dele af kroppen, hvilket resulterer i en række forskellige symptomer.

Interne parasitter kan normalt dræbes ved brug af antibiotika, mens eksterne tilfælde normalt kræver en slags creme eller lotion for at udrydde infektionen.

Trichomonas Vaginalis

Trichomonas vaginalis (trikomonas skedekatar) er en parasitisk infektion forårsaget af protozoer fra slægten Trichomonas. Denne mikroskopiske organisme befinder sig i urinrøret, og er den mest almindelige parasitære form for kønssygdomme. Med hensyn til både symptomer og behandlinger er Trichomonas Vaginalis meget lig bakteriel vaginose. Det behandles effektivt med metronidazolbaserede lægemidler, som påvirker mikroorganismens evne til at producere vitale nukleinsyrer og holde dets DNA intakt.

Fladlus

Fladlus er små lus, der sætter sig i kønsbehåringen, som forårsager lokaliseret kløe og betændelse. Mens de oftest overføres gennem tæt fysisk kontakt, som de fleste gange kun forekommer under sex, kan de også spredes via fælles brugte ting som beskidt sengetøj og snavsede håndklæder.

Almen behandling af denne tilstand indebærer normalt anvendelsen af en insekcreme eller en shampoo, der anvendes i en periode på mellem tre til syv dage.⁴

Fnat

Scabies er et populært navn for en tilstand forårsaget af insektet Sarcoptes scabiei, der tilhører samme familie som lus. Disse små insekter befinder sig i huden omkring kønsorganerne, hvor de går ind i huden og lægger æg. Når de er til stede, vil immunsystemet mærke det og reagere, hvilket normalt resulterer i udslæt i den berørte region.

Ligesom i tilfælde af fladlus overføres scabies også gennem seksuel kontakt eller fælles brugte husholdningsartikler. Medicin indebærer normalt creme eller lotion, der anvendes i to behandlinger, en uge fra hinanden.⁵

Svampe kønssygdomme

Svampe kønssygdomme er meget specifikke og ligner mere bakteriel vaginose end andre nævnte kønssygdoome, fordi de faktisk forårsages af en række forskellige faktorer, som ikke behøver at omfatte seksuel kontakt overhovedet; selv om seksuel aktivitet stadig er en vigtig risikofaktor. Brug af visse præventionsmidler, antibiotika eller endda kosmetiske produkter kan bidrage til opstarten af de tilstande, der ofte kaldes svampe-STI’er.

Candidiasis

Bedre kendt som trøske, er candidiasis ved den øgede overflod af en bestemt type gærsvamp i skeden kaldet Candida albicans. Denne type svamp lever naturligt på og i kroppen, men kan forårsage en infektion, når den bliver overbefolket. Dette sker normalt, når en ekstern faktor ændrer vaginaets omgivelser, hvilket forårsager, at andre mikroorganismer dør ud og efterlader plads til candida at kolonisere sig i.

Almindelig behandling af candidiasis involverer svampedræbende medicin såsom Diflucan eller Gyno-Daktarin, som påvirker de ydre lag af cellemembraner af svampearter, hvilket skaber huller i cellevæggene og dræber dem effektivt.⁶

Tests af seksuelt overførte tilstande

Hvis vi skulle vælge én ting, som vi gerne vil huske fra vores artikel, er det, at seksuelt overførte sygdomme kan manifestere sig i mange forskellige former, og der er ikke én enkelt behandling,der kan være effektiv i alle situationer. Nogle af dem, især virale infektioner, kan kræve livslang behandling og forvaltning.

Naturligvis er den bedste måde at forhindre opstarten på disse tilstande ved at øve udføre sex. Hvis du er seksuelt aktiv og ikke har en langtidspartner, er det af yderste vigtighed at gå til regelmæssige tjek hos lægen. Ved at opdage en tilstand tidligt, er der større chance for at sikre korrekt behandling samt forvaltning.

Kilder: